Kopierede/fra hoften

‘Hvad er de blå vrede over?’, spørger Dagbladet Information, og det er lidt sjovt, når man lige har talt med en journalist fra avisen, der mente at ‘Demografi er skæbne’ lød lidt fascistisk. I en tid hvor de tre Politiken’er gør sig lækre for ventrefløjen, så er det dog trods alt bedre med modspil der ikke bunder i modløs nihilisme.

Eva Selsing spørger om der i dagens Danmark overhovedet er ‘tale om en kampplads’ længere, og det er lige mine ord. Gårsdagens Radio4-stikprøve sendte mig ind i ‘Dagen i dag’, hvor en JP-blogger tre-fire gange forklarede, at selvom hun var enig med Dansk Folkeparti i forhold til Grønland, så var det bestemt ikke et parti hun sympatiserede med. Efter en lydbog om modstandsbevægelsen (skrevet af kommunist), var jeg glad for at høre at kvasi-borgerlige Torben Steno var vært på ‘Nattevagten’. Det blev dog hurtigt til et akkumuleret angreb på Trump, Putin og Støjberg. Keith Thomas Lohse minus drengerøv. Endnu en dag med forskellige nuancer af rød. 24syv-365.

Kronik i Information af Eva Selsing – De røde har tilranet sig et kulturelt magtmonopol, der truer Danmark. Læs det hele!

… vi borgerlige er ganske rigtigt vrede. Eller det er måske primært konservative, som er det. De glade grise i den liberale lejr har jo mange fællessager med den herskende venstrefløj, mammon eller ej. Man elsker det grænseløse, det frigjorte, det overnationale, det overskridende, det nye.

Men den konservative vrede, den kan altså ikke reduceres til Christiansborg-taktik.

Den handler derimod om det institutionelle, kulturelle magtmonopol, venstrefløjen har tilranet sig, når den da ikke har fået det foræret af en angst, kompleksramt, behagesyg, ’progressiv’ borgerlighed.

Et monopol, der gør, at livsvigtige områder for et samfund som uddannelsessystemet, retsvæsnet, pressen og kunsten er meget eller totalt dominerede af venstreorienteret tænkning. En udvikling, der mærkeligt nok accelereres for tiden af venstrefløjens gamle fjende, kapitalismen, hvis wokeness har vist sig nyttig for kulturrevolutionen anno 2020.

De fleste lærere er venstreorienterede eller meget venstreorienterede. Er det et problem? Ikke hvis man er venstreorienteret af den pluralismehadende æt. …

Fra folkeskole til akademia: Historien er den samme…Hvordan mon det påvirker ideernes kampplads i det brede samfund, at de definerende tanker, som jo altid kommer fra elfenbenstårnet, stort set udelukkende er røde? Er der så overhovedet længere tale om en kampplads?

Medierne er ikke bedre. Fire ud af fem journalister stemmer til venstre eller langt til venstre for midten. Er vi ikke Jordens største løgnere, hvis vi påstår, at det ikke påvirker nyhedsdækningen?

ANNONSE