Kommentar

Under nazisternes styre havde man begrebet entartete kunst, hvor ethvert kunstnerisk udtryk, der kunne forstyrre den offentlige orden (abstrakt kunst, naivistisk kunst, ekspressiv kunst med meget mere), skulle uddrives fra det offentlige rum.

Den degenererede kunst måtte fjernes, fordi den var en trussel mod den tyske nationale identitet. I stedet for den degenererede kunst ønskede nazisterne en kunst, der forherligede det tyske rige og den tyske race. Det kom til udtryk i form af billeder af muskuløse mænd og kernesunde kvinder, landskabsmalerier samt billeder af det arbejdende folk på landet eller i industrien.

Siden Anden Verdenskrig har nazismen været stendød og ikke haft den mindste betydning som andet end en politisk kuriositet. Derfor er det heller ikke nazister, der i dag agerer billedstormere og uddriver billeder fra det offentlige rum. Det er derimod kunstnere og kunsthistorikere. Disse er trådt i nazisternes sted, som vogtere af det offentlige rums billedflow.

ANNONSE

I efteråret 2020 stod en gruppe kunstnere – med lektor på Det Kongelige Danske Kunstakademi – Katrine Dirckinck-Holmfeld – i spidsen – bag en destruktion af en gipsbuste af Frederik V. Busten skulle ødelægges, fordi den ifølge hærværksmændene repræsenterede Danmarks fortid som kolonimagt. Ethvert billede på fortidens – indbildte eller konkrete – synder skal viskes ud.

Sideløbende har andre kunstnere og kunsthistorikeren Mathias Danbolt kæmpet for at udrense fortidens reklamer. Blandt andet Tørsleffs’ ikoniske vaniljemand og atamonmand. Dette arbejde bærer nu frugt. Ifølge Tørsleff udfases Vaniljemanden og Atamonmanden i løbet af 2021.

Hvad kommer der så i stedet?

Hvis man kigger på Sverige, hvor Tørsleff allerede har ændret etiketten på atamonflaskerne, er der i stedet for den ikoniske atamonmand et kønsløst foto af nogen jordbær. Og det er vel meget passende. I en samtid, hvor frygten for at “krænke” og hadet mod “krænkere” er så massivt, at det allerede har udløst flere fængselsdomme til den svenske entartete kunstner og dissident Dan Park og et civilt søgsmål mod undertegnede, må billedflowet naturligvis blive ikke alene kønsløst, men sterilt.

Nogle hilser den udvikling velkommen. Jeg mener, at den gør os kulturelt og kunstnerisk fattigere.

 

ANNONSE

Mest læst