Kommentar

Nicolas Poussin Et in Arcadia ego. (1637-38)

 

”Kendsgerninger trænger ikke ind i den verden hvor de faste overbevisninger holder til, de har ikke skabt dem, de kan ikke knuse dem; de kan komme med gendrivelse på gendrivelse uden at svække dem og en uafbrudt lavine af ulykker eller sygdomme i en familie får den heller ikke til at tvivle på dens guds godhed eller dens læges dygtighed”  

Proust 

 

Man kan have mange meninger om Ekstrabladet. Det havde en gang et motto  der lød  ”EB  tør  hvor andre tier” Det holder vist ikke mere.  Da Svend Ove Gade  sad ved roret turde han godt  udtrykke,  at han var blevet klogere.  Fx siger han i kapitlet :  1983 – Islam – truslen mod nationalstaten i sin bog  Danmark  1945  til  2018:  ” ”Det stod efterhånden klart, at den liberale udlændingelov  fra 1983 havde vidtrækkende konsekvenser –  i 1977  havde  Anker Jørgensen nedsat et udvalg, der skulle udarbejde et udkast til en ny udlændingelov”, i hvilken  der i højere grad burde lægges vægt på  indvandrernes og ikke danskernes behov,  mente Gammeltoft- Hansen. ”Principper og regler burde udformes  på en gunstigere måde for enkeltindividerne ,  dvs  udlændingene. Af humanitære grunde måtte man være skarp modstander af en holdning, der satte statens øjeblikkelige interesser over alt andet”.  Sådan skriver Sven  Ove Gade og havde så vidt jeg husker  også  en del indvandringskritiske artikler  i bladet, inden han overlod roret til den næste,  nemlig Hans Engel  i  år 2000.  Herefter blev det småt med at turde, man valgte at tie! Uden at det dog blev et officielt slogan.  Uanset  hvem  der har siddet i redaktørstolen, kan man undtagelsesvis  godt give Rifbjerg ret, når  han  siger:      Dagens frokostavis, en lille sygelig pirring af en ellers fastfrossen underbevidsthed, en lille dumhed her, en lille ondskabsfuldhed der og et stort, udbredt, nedfedtet kæleri for den latente stupiditet” – 

Hvem der end sidder i bestyrelser, ledende organer, partier, foreninger eller lignende, så  har de vel ikke større magt end den folket,  dvs.  seere,  læsere,  deltagere, vælgere,  forbrugerne giver dem.  Valgte man, dvs forbrugerne, at boykotte  et bestemt produkt,  kunne fabrikken  godt komme i  svære vanskeligheder (var der nogen der sagde Arla under Muhammedkrisen),  det samme kunne man vel sige om et magasin, ugeblad eller avis,  at afhængigheden af læserne  er med til at afgøre,  hvad man skriver,  med andre ord,  der er grænser for  hvor meget løgn  og manipulation  man kan byde dem (eller er der?). Ja  selv et politisk parti  kan man boykotte,  se bare på Venstre i dag!  

ANNONSE
  1. Nu er det bare sådan, at læsere  er vanemennesker,  i stedet for ny viden foretrækker de som alle andre at få deres fordomme bekræftet. (det er jo derfor vi har dem, ikke)  Kendsgerninger og fakta  er mindre spændende end  holdninger og overbevisninger.  Lad være med at forvirre mig med kendsgerninger men lad mig dog beholde min antagelser i fred!  synes læserne og seerne at sige.  Frygten for at  komme til at tænke selv  holder sikkert  mange  ved det organ,  hvorfra de får deres nyhedsbehov  tilfredsstillet.  Således har DR og TV2  udviklet sig til hele Danmarks nyheds-  og underholdningskanaler, intet mindre, mellem  baby-  og  quiz-programmer med de kendte  og deres mere eller mindre underholdende og selviscenesatte talkshows.  Der er vel i dybet tale om en  slags kulturindustri,  som holder sig selv i gang ved at kontrollere og tabuisere  den kritiske tænkning.   Her kommer vi  til at tænke på  en mand som Adorno,  som  har skrevet: 

“The culture industry is not the art of the consumer but rather the projection of the will of those in control onto their victims. The automatic self-reproduction of the status quo in its established forms is itself an expression of domination.”

 

Eller med en omskrivning af et citat af  Ambrose Pierce: ”Skæbne er mediernes mulighed for at manipulere og seernes undskyldning for deres  mangel på kritisk tænkning”  

Ved konstant at udsætte dig selv for populærkulturen og massemedierne vil du på et tidspunkt skabe din egen virkelighed på måder som ikke nødvendigvis leder dig frem til meningen med dit liv. I det vi giver efter for det daglige behov for nyhedsunderholdning taber vi  tråden til, hvad der er væsentligt. Og når du slavisk følger de falske guder og idoler vil du aldrig vågne som et oplyst væsen. 

  1. Det er jo ikke bare USA der er et splittet land mellem  demokrater og republikaner,  folket overfor eliterne osv.,   det samme kan man sige om Danmark.  Her har vi også  eliter, der prøver at holde os i en spændetrøje, ikke mindst i form af moralske  og kvalmende budskaber  om populister  og de rettænkende,  bare  se  en gang på dette billede her:  

Det finder jeg i den grad pinligt,  og jeg er bange for at lederen her udtrykker hvad de fleste politikere på Borgen mener,  men hvad med folket? Køber de også  dette budskab?  Efter 40-50år indvandring er jeg ikke så sikker. Hvad man end kalder det så  er der i dag tale om en kamp mellem et føderalt tyranni og nationalstaternes behov for selvstændighed og suverænitet, intet mindre! –  Uanset hvor meget man taler om klima  og Corona  i dag, så vil jeg ikke tro,  man er parat til at opgive nationalstaten Danmark (selv om man ikke tør udfordre vores medlemskab af EU) – Det er jo vores historie, traditioner, sprog og religion,  ja  vores kultur for fanden der er på spil!  Er man klar til at smide det på lossepladsen  til fordel  en  minoritet der ikke ønsker at blive en integreret del af Danmark?  Enhedslisten, (Venstre?) og DRV  vil sige ja,  jo før jo bedre!  Højrefløjen er gammeldags,  de vil  gerne beholde Danmark…tror jeg. I Danmark er jeg født for helvede!   Men jeg er bange for at  Hedegaard har ret når han siger  ”Man undgår ikke at bemærke, at Danmark med en et-parti-presse for længst er blevet en et-parti-stat ledet af et enhedsparti, der strækker sig fra Enhedslisten til og med De konservative. – Også Danmarks fremtid afhænger af, om det lykkes amerikanske konservative at fastholde en principiel modstand mod venstrefløjens hegemoni.”  Det er vel for fanden også det vi skriver for her, ikke !   

Eller som  Eco  har sagt det:  En demokratisk civilisation vil kun kunne redde sig selv,  hvis den gør  billedsproget til en stimulus for kritisk tænkning og ikke en invitation til hypnose.  Jeg nægter at tro  på, at danskerne  allerede er klar til at sælge ud….

 

ANNONSE