Nyt

Offentlig toilet, Folkeparken, Roskilde; Foto: Maps

Lige endnu et nedslag, så vi husker at bevare proportionerne. Det er underholdende at diskutere navne på ispinde, men det er et perifært emne, og en kamp der foregår på egen banehalvdel. Radikale identitetskrigere sidder tungt på den ideologiske opdragelse, og vi kan allerhøjest forsinke den accelerede ‘multikulturs’ ensretning.

Der er formentligt skrevet mere om en afdød kriminel amerikaner på en enkelt uge i juni, end der er skrevet om den vedvarende vold mod lovlydige danskere i årets første halvår. Vi diskuterer reelt udsmykningen på Titanics øverste dæk, mens kurset er låst mod isbjerget i horisonten. Twitterland og deres medier er måske nok kyniske, men de er ikke helt så dumme, som de lyder. Fra døgnrapporten for Midt- og Vestsjællands Politi (17. juli 2020).

Vidner søges til overfald – Folkeparken, Roskilde

Politiet søger vidner til et overfald på en 13-årig dreng fra Helsinge, som fandt sted tirsdag d. 14. juli 2020 omkring kl.18.30. Overfaldet fandt sted på det offentlige toilet, som ligger i tæt ved amfiteatret i Folkeparken i Roskilde. Her blev drengen passet op af en gruppe unge mænd, som overfaldt den 13-årige med slag og spark. Drengen blev truet med kniv, og de fratog hans Iphone mobiltelefon og hans bæltetaske af mrk. Gucci, før de stak af fra stedet. Drengen blev efterfølgende undersøgt på hospitalet, hvor det blev konstateret, at han havde brækket næsen. Sagen blev anmeldt tirsdag aften af den 13-åriges mor, som onsdag mødte på politistationen til afhøring med sin søn.

Det var mørkt på toilettet, så signalementet af gerningsmændene er sparsomt. De beskrives som: 7-8 unge mænd i alderen 14-16 år. Iført mørkt tøj og maskering, kun med øjenomgivelserne synlige. De havde både lys og mørk hud. Nogen talte dansk andre talte dansk med udenlandsk accent.

ANNONSE