Nyt

Rotherham-dømte, 2016: Hussain, Whied, Khaliq, Ali, Ali, Malik, Hussain og Rafiq; Foto: Express

Der er nyt i Rotherham-sagen, og det er en historie som hverken BBC eller Berlingskes Poul Høi kan fortælle på en for multikulturen konstruktiv måde. “Et af ofrene fortalte, hvordan en sexmisbruger pralede af, at han altid kunne komme ud af en knibe. Hvis politiet stoppede ham, sagde han til dem: ‘I stopper mig kun, fordi jeg er brun i ansigtet,’ og så pakkede betjentene sammen i en fart.”Det ville medføre beskyldninger om racisme, og risikere at skabe ‘racial tensions’. Se evt. min 2014-post om Rotherham-sagen. Fra Berlingske – Politifolk nægtede at stoppe sexmisbrug af 1.500 piger. De var bange for ‘etnisk uro’.

“I en britisk by misbrugte pakistanske mænd i en halv generation hundredvis af piger, og politiet nægtede at gøre noget. En ny rapport fortæller, hvorfor politiet foretrak voldtægter frem for retssager.

Tallene er den slags, som er på kanten af det troværdige, men de er sande: 426 mænd sexmisbrugte gennem 16 år mere end 1.500 piger i den britiske by Rotherham.

Mændene slap afsted med det, fordi politiet valgte ikke at gøre noget, og en ny rapport bekræfter nu årsagen til politifolkenes forsømmelse:

De gjorde ikke noget, fordi mændene var af asiatisk afstamning – fortrinsvis pakistanske – og politiet ville ikke risikere etnisk uro eller beskyldninger om racisme. Og derfor lod de år efter år mændene misbruge pigerne frem for at retsforfølge dem, fremgår det af rapporten fra den uafhængige politiklagemyndighed IOPC (Office for Police Conduct). Rapporten er ikke offentliggjort endnu, men The Times og BBC har fået adgang til den.”

“Et af ofrene fortalte, hvordan en sexmisbruger pralede af, at han altid kunne komme ud af en knibe. Hvis politiet stoppede ham, sagde han til dem: ‘I stopper mig kun, fordi jeg er brun i ansigtet,’ og så pakkede betjentene sammen i en fart.”

ANNONSE