Kommentar

Alle historier kræver helte og skurke. Vi er fodret med at Donald Trump er skurken. Men stadig nye afsløringer tyder på at han er en helt, som har modstået skurke på et niveau ingen har kunnet forestille sig. Og medierne har deltaget i kupforsøgene mod ham.

Medierne vil have os til at tro at det er Donald J. Trump som er ”the bad guy”. Han er et historisk fejltrin, som snart vil blive rettet op. Eller som en Google-direktør sagde på et internt møde lige efter valget: Et bump på vejen.

Men de mest spændende historier er dem, hvor ”the good guys” viser sig at være ”the bad guys”.

Lee Smith er kendt som en fremragende gravejournalist. Han har skrevet bogen: The Plot Against the President: The True Story of How Congressman Devin Nunes Uncovered the Biggest Political Scandal in U.S. History.”

ANNONSE

Vi ved meget om operationen for først at diskreditere kandidat Donald Trump og senere operationen for at vælte ham som præsident.

Lee Smith bringer alligevel ny indsigt, ikke mindst takket være samarbejdet med Devin Nunes som i 2017 og 2018 var leder af efterretningskomitéen i Repræsentanternes Hus, jobbet Adam Schiff (D-CA) har nu.

Al erfaring bygger på det man ved. Virker det, der sker, plausibelt ud fra det som er sket?

Da Obama pludselig bestemte sig for at udvise russiske diplomater kom det helt uforberedt. Han havde ikke haft forbindelse med russerne i to år, men holdt dem hen.

After refusing to act while the Russian election meddling was actually occurring, Obama responded in December. He ordered the closing of Russian diplomatic facilities and the expulsion of thirty- five Russian diplomats. The response was tepid. The Russians had hacked the State Department in 2014 and the Joint Chiefs of Staff in 2015. And now Obama was responding only on his way out.

Even Obama partisans thought it was weak. “The punishment did not fit the crime,” said Michael McFaul, Obama’s former ambassador to Russia. “The Kremlin should have paid a much higher price for that attack.”

Men udvisningerne var ikke rettet mod Putin. De var rettet mod den kommende præsident.

Bare få timer efter at resultatet forelå begyndte Hillary Clinton at snakke om at Trump var illegitim som præsident. Han skyldte Putin sejren.

Hillary vidste godt, at det var løgn. Hun havde selv betalt et stort apparat af mennesker for at fabrikere historien om at Trump var blevet ”groomet” af russerne i mindst fem år.

 

Nu byggede hun videre på Steele-rapporten, som FBI havde bestilt. Obama-administrationen og e-tjenesterne beskyldte Trump for at konspirere med en fremmed magt, og til at markedsføre denne teori brugte de udenlandske agenter!

 

Det nye og originale ved Smith er at han lander et Colombus-æg i strømmen af information om Rusland og Trump: Alle har været optaget af Steele-rapporten, men man glemmer at alt er bestilt af FBI og CIA. Man begynder i den forkerte ende.

 

Det er de myndigheder, der har som opgave at lave efterretningsoperationer, som har bestilt Steele-rapporten og alle “beviserne” mod Trump.

 

Myndighederne har brugt deres ekspertise til at gå efter USA’s 45. præsident.

 

Det er den største skandale i amerikansk historie og vi ved tilstrækkeligt til at se konturerne og hvem, der har trukket i trådene.

 

Myndighedspersonerne – særligt i de syv efterretningstjenester, men også i andre vægtige statsinstitutioner – véd, at en præsident kun sidder i fire eller otte år. Selv sidder de til “evig tid”, dvs. de overfører viden og policy til efterfølgere. De kan derfor “sit out” en præsident de ikke kan lide og modarbejde ham/hende, så vedkommende bliver en ”lame duck”, en hjælpeløs præsident. Det har bureaukratiet forsøgt med Trump. Men han er en fighter.

 

Obama

 

Obama og embedsapparatet var i sync. Obama kunne obstruere Trumps arbejde før han gik af.

 

Efter valget udvidede han listen over myndigheder og folk på forskellige niveauer som fik lov til at læse hemmeligt, klassificeret materiale. Dermed vidste han at risikoen for lækager var væsentligt større. Og allerede før indsættelsen begyndte lækagerne. Målet var at gøre Det Hvide Hus til et kaos.

 

Det lykkedes næsten. I det mindste fik offentligheden en opfattelse af at alt var rodet. Hver eneste gang en medarbejder går af, udsender NTB en opdateret liste over hvor mange, der er stoppet i Det Hvide Hus.

Men de skriver ikke, at Trump bare udskifter personer, som har vist sig upålidelige, som er uenige med ham, eller om alle dem indefra, som har modarbejdet ham.

Den sidste i rækken er CIA-analytiker Eric Ciaramella, der er den såkaldte whistleblower, som har udløst rigsretsprocessen, dvs. han er ingen ægte whistleblower, for det han hørte var andenhånds.

Det medierne “glemmer” er at det ikke er første gang, der lækkes fra en fortrolig samtale Trump har haft med en udenlandsk leder. Samtalerne med Mexicos præsident og Australiens statsminister blev også lækket og medierne frydede sig over at kunne afsløre hvor klodset Trump var.

Det er aldrig sket før at en præsident bliver ”outet” på denne måde. Hensigten er at gøre ham magtesløs. Hvis præsidenten ikke kan have en fortrolig samtale med en anden statsleder, er han i virkeligheden passiviseret.

Medierne

Allerede Dwight Eisenhower advarede det amerikanske folk mod det militær-industrielle kompleks, da han gik af. Det er siden vokset og nettet giver dem en magt som aldrig før i historien.

Lee Smith: Amerikanerne har skønnet på det. De har forstået at dette er en mægtig klasse af bureaukrater som ikke respekterer demokratiske valg. De har forstået at der er to forskellige systemer: Et for denne elite og et for almindelige mennesker.

Denne elite tror den kan gøre, hvad den vil og at gengældelsen aldrig vil ramme dem.

De har en sådan tro på egen urørlighed, at de troede de kunne vælte en populistisk præsident.

Men de gabte over så meget at de har fået fordøjelsesproblemer.

For to år siden var udtrykket ”den dybe stat” noget mainstreammedierne og bureaukraterne ikke ville bruge. Nu sidder en tidligere viceadministrerende direktør for CIA og praler af ”the deep state”.

Det skete på George Mason-universitetet 30. oktober. På podiet sad den fyrede viceleder for FBI, Andrew McCabe, som blev frakendt pensionen fordi han blev taget i en løgn, tidligere CIA-chef John Brennan og John McLaughlin.

Når et medlem af den dybe stat praler af at den eksisterer og er den som redder USA, er nogen gået over gevind.

McLaughlin siger at CIA har som opgave at finde sandheden. CIA holder sig til sandheden. De lyver ikke.

Han kunne lige så gerne have sagt det modsatte: CIA’s opgave er at lyve.

Men CIA’s opgave er ikke at vælte en folkevalgt præsident. Det er indirekte dette McLauglin indrømmer, at Eric Ciaramella forsøgte med Adam Schiffs hjælp.

Rigsretssagen pga. Ukraineaffæren er bare foreløbig sidste og tredje forsøg på at ødelægge Trump. Men de har nu været i gang så lang tid at sporene er blevet synlige: Steele-rapporten, Operaton Crossfire Hurricane – som var kontraefterretningsoperationen mod Trump-kampagnen, lækagerne og fælden for Michael Flynn, Comeys intriger, udnævnelsen af Bob Mueller, al obstruktionsballaden og nu Ukraine – alt har skabt støj. Men nogen har gennemskuet støjen og set hvad som foregår: Et kupforsøg for at vælte præsidenten.

Smiths bog er kun nok et bevis på, at de ikke vil lykkes. Amerikanerne vil ikke styres af en junta.

Se det timelange interview med Lee Smith på American Thought Leaders:

 

Se også McLaughlin og flere klip hvor Demokrater som Chuck Schumer truer Trump med e-tjenestene.

 

 

 

ANNONSE

Mest læst

Vestens triste eftermæle