Kommentar

Peter Paul Rubens Madonna and Child with the Donors Alexandre Goubeau and his wife Anne Antoni 1604

4 Giv mig Gud

337 Behold os Herre

289 Nu bede vi

655 Er du modfalden

192 v. 7 (Nadversalme)

676 Guds fred

Læsninger

5 Mos 18,9-15

Ef 5, 1-9

Lk 11, 14-28

Der siges to ting her. Der siges at dæmoniske magter er en realitet. At mørke kræfter kan få magten over et menneske.

Og så siges det at der ikke gives sådan noget som et tomt hus. Det vil sige mennesket kan ikke i kampen mellem det gode og det onde forholde sig neutralt. Nej, menneskets sjæl er en kampplads for striden mellem det gode og det onde.  En ørken hvor dæmoner raser og kæmper for overherredømmet. Ligesom Guds rige er inden i os, er det onde også inden i os, og slagmarken, hvor ondt og godt mødes, er vores hjerter og har det gode ikke herredømmet i menneskesjælen, ja, så har det onde herredømmet. Der findes ikke en neutral position. For finder den Onde et tomt hus, vil han straks indtage det og bemægtige sig det.

Måske har vi været sådan et sted på jorden, eller i historien, hvor den onde hærgede menneskenes sjæle og bemægtigede sig dem. Måske har vi set det med egne øjne. Vi har i hvert fald læst om det i historiebøgerne. Vi har set de sort-hvide fotos. Af mennesker der arbejder i mudder, som ikke kender til fred, som slås for en bid brød, som dør på grund af et ja eller et nej. Mennesker uden navn og med tomme øjne.

Og vi er igen og igen vidner til det: Had. Forråelse. Tilfældig vold. Mord på uskyldige.

Måske har vi selv mærket den onde. Vi har selv været plaget i sjælen og mærket, at det gode vi ønsker at gøre, det gør vi ikke, men det onde vi ikke ønsker at gøre, det gør vi.

ANNONSE

Den italienske fysiker Primo Levis skriver i sit Vidnesbyrd HVIS DETTE ER ET MENNESKE om mødet med denne skinbarlige ondskab, at de fangevogtere som pinte og plagede ham selv og hans medfanger i Auschwitz, ikke var umennesker, sadister fra starten af. De var som folk er flest, hverken mere eller mindre begavede eller onde. Bortset fra undtagelser var de ikke uhyrer. Nogle var ureflekterede flokdyr, nogle glødende overbevist af nazismen, mange var halvhjertede men bange for afstraffelse, andre igen ivrige efter at gøre karriere. Det er tankevækkende, så få det var, der fik betænkeligheder.

Pointen er, mener Levi, at det skete og at det kan ske igen og at det kan ske overalt. Og for alle. Den onde kan fare i ethvert menneske, hvis der er en tom plads og bemægtige sig dette menneske.

Det vil sige: Vi må først se, at det onde er der. At der er en overmægtig kraft der vil bemægtige sig os. Dernæst at vi mangler noget. At vi derfor er som et tomt hus. Som tomme kar. Uden fylde. At vi mangler fylden. Kraften. Ånden.

Dernæst må vi se, at der er en der vil give os den. Give os kraften. Fylden. Jesus Kristus. Han der er fremstået blandt os som en af vores egne, for han kom til sine egne. Når han uddriver dæmoner er Guds rige kommet til os.  Begyndelsen er gjort med Ham. Vi har hans Ord, det Ord der skal gøre os salige og som skal give os kampens mod.

Det Ord har vi brug for hver dag, ligeså meget som vi har brug for brød. Gud har givet os det ord, det ord som Loven og profeterne var et forvarsel om. Gud har givet os det i Jesus Kristus som ER ordet. I sakramenterne: Dåb og nadver. I det lille Guds ord (som Grundtvig kalder fadervor) hvor vi kan bede FRI OS FRA DET ONDE.

Guds ord er Guds kraft. Det ser måske så ringe ud. Det virker nok i stilhed. Men det styrker, trøster og hjælper os. Derfor skal vi høre det, synge om det, kende det og tænke over det.

Og om Guds ord, som vi også har i loven og budene, befalede Gud Moses: ”Du skal indprente dine børn disse bud og tale om dem. Både når du sidder i dit hus og når du vandrer vejen, både når du lægger dig og når du står op. Du skal binde dem som et tegn om din hånd, de skal være som et erindringsmærke på din pande. Guds bud skal være helt tæt på dig, skrevet i dit hjerte, i din hånd på din pande.

Guds bud er den kilde, hvorfra alt hvad du gør udspringer: Bær over med hinanden, tilgiv hinanden, ær din far og mor, du må ikke lyve, du må ikke stjæle, du må ikke misunde din næste osv. Alle disse bud er samlet i det ene: Du skal elske din næste som dig selv. Det er ikke nødvendigvis særlig opsigtsvækkende ting, men bare dagligdagsting, som den ene nabo kan gøre mod den anden, som mor kan gøre til barn og mand til kone.

De bud har vi fået for at holde den onde fra døren. Gud har givet os de bud, fordi Han ved hvordan djævelen raser mod os. Gud ruster os derfor med sit ord. Og med sin ord og sin lov der kalder os til at gøre os umage med det almindelige menneskeliv.

Guds ord er vores rustning. Sådan talte Paulus om det. Ånden er vores skjold, og som brynje har vi Herrens evangelium.

Bed og køb kanoner, sagde en klog mand dengang Europa i 1930erne stod over for en ond tyran. Det betyder, at vi skal folde hænderne og bede til Gud, at han vil bevare os fra al fare og fra vores fjender. Men vi kan også være tvungne til mere konkret at tage kampen mod det onde og mod dæmonerne op.

Det er ikke let, fordi det onde kan se så godt ud. Det skjuler sig som regel under sin modsætning. Derfor ligner Djævlen heller ikke den Djævel de gamle tegnede på kirkehvælvingerne. Nej, det onde findes som regel skjult i fornemme kontorer, hvor det er undfanget og beordret af afdæmpede magtfulde mænd, med rene negle og glatbarberede ansigter, som CS Lewis skriver et sted.

Vi må derfor bede Gud om styrke og visdom til at skelne det onde fra det gode.

Og vi må samles her i kirkens varme og lyse rum.

Her lyder det ord der i årtusinder har skænket mennesker håb og fred i hjertet midt i våbenbraget af Ham, der selv har set Satan falde.

Her beder vi om, at Han aldrig vil forlade os, så vort hus risikerer at blive tomt og dermed bolig for den onde. Amen

ANNONSE

Læs også

Jesus er herre -
Rejs dig! -
Se, himlen er åben! -
Sexagesima 2018 -
Ord på vinger -
Det syge hjerte -