Malaga 9. desember

Spanien var det vigtigste ankomstland for migranter i 2018, med over 50 % af trafikken over Middelhavet. Som vigtigste afrejseland pressede Marokko for nyligt EU for 140 millioner euro. Men kravene ender ikke med det.

Tal for 2018 fra FN´s højkommissær for flygtninge (UNHCR) viser at der i 2018 blev registreret 123.109 migranter og flygtninge til Europa, hvoraf 116.295 kom via søvejen over Middelhavet.

De tre vigtigste ankomstlande var

• Spanien med 65.393
• Grækenland med 32.497
• Italien med 23.371

registrerede ankomster.

Aftaler med Tyrkiet og Libyen om at tilbageholde migranter har begrænset antallet af ankomster til Italien og Grækenland sammenlignet med tidligere år – som f.eks. i 2015, da der blev registreret over en million migranter og flygtninge til Europa. Dagens Næringsliv (betalingsmur) skriver:

Nu kræver Marokko kompensation fra EU for at begrænse migrantstrømmen til Spanien, blandt andet over Gibraltarstrædet og til de spanske enklaver Ceuta og Melilla i Nordafrika.

Ifølge HRS modtog den spanske regering i december et brev med yderligere betingelser for at bremse migrantstrømmen. Her kræver den marokkanske regering blandt andet at Spanien hjælper Marokko med at uddanne personale indenfor både turist- og sundhedssektoren. Formålet er at kunne tilbyde unge marokkanere bedre jobmuligheder.

Mens over 60.000 klarede at slippe fra Marokko til Spanien i fjor, fremhæver marokkanske myndigheder, at antallet ville være mere end dobbelt så højt hvis ikke det havde været fordi mange blev stoppet.

Amnesty International har kritiseret Marokko for landets resolutte og omstridte praksis med at ”busse” pågrebne migranter til øde grænseområder syd i landet, hvor de bliver «overladt til at klare sig selv». At migranterne klarede sig selv den anden vej, gælder måske ikke?

For Marokko er det selvsagt bedre at EU betaler for at landene ikke har kontrol over deres egne grænser og kyststrækninger.

Marokko kræver nu betaling fra EU for at stoppe migranter, hovedsageligt fra andre afrikanske lande, fra at komme nordover til Spanien og EU.

Spaniens nye statsminister Pedro Sánchez siger, der er «total harmoni» mellem de to lande i migrationspolitikken, og at begge lande lider under ankomsten af et stort antal migranter. Madrid har lovet myndighederne i Rabat at fungere som Marokkos «stemme» i Bruxelles.

– EU må, strukturelt, stille økonomiske resurser til rådighed for Marokko, sagde Sánchez da han i november for første gang mødte kong Mohammed VI og statsminister Saadeddine Othmani.

Når man ser på UNHCR’s data for hvilke lande migranterne kommer fra, må man spørge sig selv om begrebet «flygtning» er særlig relevant længere:

UNHCR venter for eksempel at rundt regnet 250.000 syrere vil flytte tilbage til Syrien i år for at bygge landet op igen, fordi krigen stort set er ovre. Tallene viser også hvilket pres der er fra landene syd for Sahara, i det såkaldte Sahel-området. Document har beskrevet udviklingstrækkene her.

Pål Nesse, seniorrådgiver i Flygtningehjælpen, mener at alle disse opstramninger er helt unødvendige, og faktisk imod EU’s interesser. Nesse vil – ikke overraskende – gøre migration lovlig.

– Antallet af migranter til Europa fremstilles ofte som stort og uhåndterlig, men det er det vitterligt ikke. Europa er på mange måder lukket land, men vi behøver lovlige migrationskanaler. Både fordi vi behøver arbejdskraft, og at vi på den måde får oversigt over dem, der kommer og begrænser antallet uden lovligt ophold. Det reducerer også behovet for menneskesmuglere, siger Nesse.

Ifølge Nesse har nordafrikanske lande som Marokko, Egypten og Tunesien blankt afvist forslag fra enkelte europæiske politikere om at etablere asylcentre i Nordafrika, hvorfra migranter kan søge asyl i Europa.

– Marokko og andre lande afviser asylcentre, fordi de er bange for at blive siddende tilbage med sorteper i form af endnu flere glemte flygtningelejre, siger Nesse.

Men at europæere skal sidde tilbage med sorteper, er åbenbart helt ok.