Nyt

Billedet: Arkivfoto.

 

Spanien har erstattet Italien som hovedporten ind i EU for migranter, ifølge IOM. Tirsdag reddede spansk søredningstjeneste over 300 mennesker i Middelhavet.

Fra starten af året og til 15. juni kom der 18.016 migranter og flygtninge til Spanien, sammenlignet med 16.455 til Italien og 14.678 til Grækenland, ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM).

I Spanien er antallet nær tredoblet, sammenlignet med samme periode i fjor, mens antallet i Italien er gået ned med hele 80 procent. I Grækenland er det en stigning på 50 procent sammenlignet med samme periode i 2017.

Så sent som tirsdag oplyste den spanske redningstjeneste, at yderligere 328 personer er samlet op fra havet. 82 personer blev fundet i en båd, der var sejlet ud fra Marokko, og som forsøgte at manøvrere i de stærke strømme i Gibraltarstrædet.

ANNONSE

Længere øst i Middelhavet kom redningstjenesten andre fartøjer, med 189 mennesker om bord, til undsætning. Derudover tog spanske soldater hånd om en gruppe på 57 migranter, som kom i land på den lille ø Alboran vest i Middelhavet.

I Italien falder nedgangen i antallet af migranter og flygtninge sammen med at landet nu har en mere indvandringskritisk regering. Italiens statsminister Giuseppe Conte har krævet, at de andre stats- og regeringschefer i EU indfrier løftet fra topmødet i juni om at dele migrationsbyrden mellem sig.

 

 

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE