Nyt

Illustrationsfoto.

«Jeg hader nordmænd, bror! Hvor mange gange skal jeg sige det?» råbte den 17-årige, mens han slog og sparkede to studenter – og hans kammerat filmede.

Politiet i Kristiansand ville alligevel ikke tiltale ham for racisme. Han slap også for fængsel til trods for at politiet “ser særdeles alvorligt på denne hændelse” og omtaler den som en af de groveste sager de har efterforsket den sidste tid.

Den 17-årige blev i stedet idømt ungdomsstraf.

– Ikke bevis for racistisk motiveret vold

Politiet valgte ikke at tiltale ham for racistisk motiveret vold til trods for det klare, racistiske udsagn, som til overmål var dokumenteret på mobilvideoen – en video som blev lagt frem som bevis i Kristiansand tingsret.

– Vi har lagt mærke til dette udsagn, men har ikke fundet bevismæssigt grundlag for at dette var racistisk motiveret vold, siger anklager, politifuldmægtig Henrik Bjugan Hegdahl til Fædrelandsvennen.

Den 17-årige “er selv født i et andet land”, som avisen udtrykker det.

Retten: Grov, blind vold

Retten var ikke i tvivl om grovheden i det voldelige overfald. Fra dommen:

«Retten finder det ubetvivligt at der er tale om en grov legemsbeskadigelse, da den er sket uden foranledning, og efter rettens opfattelse har karakter af et overfald.»

Voldshændelsen og røveriet skete i Tollbodgata i Kristiansand centrum natten til søndag 26. november i fjor. To studenter var på vej hjem da de lagde mærke til en gruppe unge som var aggressive mod politiet. Den ene student bad de unge om at tage det med ro, og fortsatte videre i Tollbodgata.

Sparket i hovedet mens han ligger på gaden

De unge, blandt dem de 17-årige, fulgte efter de to. Videoen viser at han lægger armen rundt om den student, som havde snakket til ham og anklager ham for at have sagt noget grimt til ham. Uden videre foranledning slår han med knyttet næve studenten i ansigtet. Slaget får studenten til at vakle bagover.

Også den anden student bliver slået flere gange, falder og bliver sparket i hovedet mens han ligger på jorden. Han prøver på at rejse sig, men bliver igen slået i ansigtet og går nok en gang i jorden.

Den 21 år gamle student fik påvist hjernerystelse og husker ingenting af selve overfaldet.

Også dømt for væbnet røveri

De to kammerater blev også fundet skyldig i væbnet røveri i Kristiansand centrum.

Ifølge dommen rettede den 18-årige en pistol mod offerets hoved og råbte «giv mig din pung, hvis du har lyst til at leve videre!»

Den 17-årige er også dømt for opbevaring af en gaspistol, brug af narkotika, brud på et opholdsforbud i centrum og for at have stukket af fra en taxiregning. Det hele er begået i prøvetiden for en anden dom.

Ikke påstand om fængsel

Det lange synderegister til trods, nedlagde anklageren ikke påstand om fængsel. Dermed blev dommen på såkaldt ungdomsstraf i et og et halvt år.

Den 17-årige er tvangsplaceret på en institution. Retten henviser til at børneværnet fortæller om en positiv udvikling i forhold til job, skole, rusmidler og generel adfærd.

Den 18-årige kammerat blev idømt ubetinget fængsel i et år.

Politiet er bekymret over voldsudviklingen i Kristiansand de sidste år, og henviser til flere grove, uprovokerede voldshændelser, hvor de forulempede ikke kender gerningspersonerne i forvejen.

 

Køb «Den islamske fascismen» av Hamed Abdel-Samad fra Document Forlag her.

Mest læst

RKI-lækken i Forbundsdagen

En historisk aften

Hulk og støn i USA