Men realpolitisk betyder det ingenting.
En meningsmåling fra RTL/ntv viser, at det tidligere store folkeparti, socialdemokraterne, nu kun nyder tilslutning fra 11 pct. af vælgerne – et fald fra 16,4 pct. ved sidste års forbundsdagsvalg.

Til gengæld vinder det yderste venstre frem. De grønne er vokset fra 11,6 pct. ved seneste valg til nu 15 pct., og Die Linke – efterfølgeren for det tidligere kommunistiske parti – står til 11 pct. mod 8,8 pct. ved valget i 2025. Det yderste venstre kan altså i dag mønstre en fjerdedel af vælgerne. Lægger man Socialdemokraterne oven i, står den samlede venstrefløj til 37 pct. af stemmerne, hvis der skulle være valg i dag.

Også kansler Friedrich Merz fra det nominelt borgerlige CDU har måttet bløde en god del af sine vælgere, fra 28,5 pct. ved sidste års forbundsdagsvalg til nu 22 pct.
Det nationalistiske og indvandringskritiske Alternativ for Tyskland, AdF, nyder nu opbakning fra 27 pct. af vælgerne mod 20,8 sidste år.

Tilsammen skulle Tysklands imaginære højrefløj bestående af CDU og AfD altså tegne sig for halvdelen af de tyske stemmer og således være tæt på regeringsmagten. Men det kan man glemme alt om.

Som vi ser i det ene vestlige land efter det andet, gælder venstre-højre-skalaen ikke længere. I dag står den politiske kamp mellem de fædrelandskærlige, som modsætter sig landets fremmedovertagelse og islamisering, og alle de andre – om de så kalder sig borgerlige, socialdemokrater, liberale, grønne eller socialister. Hvad alle disse partier har til fælles er, at de foragter den hjemmehørende befolkning og ønsker den udskiftet med en anden.

Vi kender det også fra Danmark, hvor det mest dansker-hadende parti, De Radikale, nu igen kan drive deres islamiske og antinationale spil fra regeringsbænkene.
Vi kommer aldrig af med denne pest.