Tegning: Niels Thomsen

Danske medier har ikke forstået, at en avis som New York Times er gået fra at være liberal til at blive en bølle, som udgiver sig for at være anstændig. Formentlig fordi danske medier selv har gennemgået den samme metamorfose.

Aviserne har et Janus-ansigt: De, som har gennemgået samme metamorfose som New York Times og CNN, ser den anstændige side. De, som har gennemskuet agendaen ser, at anstændigheden er syletynd og skjuler en bølle.

Dette gælder liberale over hele Vesten. Venstresiden har altid haft en rem af bøllen i sig. Når de klandrer Trump for at ødelegge the liberal order – fra Bretton Woods og fremover – så er det dem selv, de taler om. Det er dem, som har ødelagt denne orden.

Det fundamentale skifte var, at de opgav at beskytte og varetage et nationalt fællesskab. Og et civilisatorisk fællesskab. De ville inkludere alt og alle. Alle skulle have ret til at komme til USA, alle til Europa.

Nå står denne liberale elite overfor en reel trussel: Manden i Det Hvide Hus. Skal vi tro medierne, er det bare et tidsspørgsmål, før han lægges i tvangstrøje. De sidste, som har meldt sig ind, er Bob Woodward og en anonym insider i administrationen.

Ifølge denne person beundrer Trump diktatorer og tyranner som Putin og Nordkoreas Kim Jong-Un. Really?

Take foreign policy: In public and in private, President Trump shows a preference for autocrats and dictators, such as President Vladimir Putin of Russia and North Korea’s leader, Kim Jong-un, and displays little genuine appreciation for the ties that bind us to allied, like-minded nations.

Budskabet: Han er ikke som os. Han er et umenneske.

Medierne holder op med at bedrive journalistik. De køber uden at blinke, at kilden er “højt placeret”. Det har vi kun New York Times ord for.

En forudsætning for at beskæftige sig med journalistik er evnen til at se en sag udefra. At man har evnen til krydspejling ved hjælp af et tredje standpunkt. For en nøgtern observatør har New York Times ladet sig synke ned på et niveau, som er i færd med at ødelægge en stolt tradition. Det skete, da avisen utroligt nok publicerede artiklen om Hillary Clintons salg af 20 procent af amerikanske uranforekomster til russiske Rosatom. Sagen stinker to high heaven. Så kom email-skandalen. Alligevel gik avisen på lederplads ind for Hillary. Siden har der været krig mod Trump 24/7. Det er slet ikke usandsynligt, snarere plausibelt, at der er sider ved indlægget, som vil stille det i et helt andet lys, hvis de bliver kendt.

Tucker Carlson sagde, at de havde stærk mistanke om, hvem forfatteren er, men de vil ikke gå ud med et navn, før de ved mere. Det kan være, at det vil fortælle os mere om hensigten med indlægget.

Fejlen ved anti-Trump-medierne er, at de oversælger budskab, som de fremstiller som journalistik.

Tag Michael Wolffs bog Fire and Fury. Wolff fik ubegrænset primetime på TV til at udbrede sin sensationelle afsløring NB! ikke fremstilling: Trump blev chokeret, da han vandt! Det havde han aldrig drømt om!

Hvis du er villig til at tro på sådan noget vrøvl, så er du villig til at tro på alt. Sean Hannity talte med Trump flere gange i telefonen den aften. For at høre om det var muligt at hale sejren i land. Steve Bannon har fortalt om mange samtaler, hvor Trump spurgte, om det var muligt indhente det forspring, som Hillary havde. Skulle det egentlig ikke have været modsat?

Trump er en fighter. Skulle han virkelig have ønsket at tabe? Er det en taber, som drager land og rige rundt og holder halvanden time lange taler til titusinder af mennesker for at vinde valget til Kongressen i november? Hvor er logikken?

Det samme med den anonyme skribent. Anti-Trump-folkene har bare heldet med sig, så længe de holder fronten samlet. De præsenterer og sælger det samme billede. Meningsmålinger viser, at nær ved 70 procent af amerikanerne ikke stoler på medierne. Anti-Trump-medierne kompenserer for mistilliden med højere volumen og polarisering. Det er en bevidst strategi, som også følges af Demokraterne.

Det er ildevarslende for demokratiets fremtid, fordi USA er lakmusprøven på, om det er muligt at leve i et mangfoldigt samfund, som er demokratisk. Hvis ikke USA klarer det, har Europa kun små chancer.

I weekenden hyllede medierne John McCain for hans vilje til samarbejde på tværs af politiske skillelinjer. Rosen til McCain var omvendt proportional med nedrakningen af Trump. McCain var et bevis på, at samarbejde var mulig.

Det gik tre dage, så skulle Senatet holde høring om nominationen af Brett Kavanaugh til højesteretsdommer. Komiteformand Chuck Grassly havde indtil videre kun sagt tre-fire ord, før Kemala Harris afbrød ham, fulgt af tre andre Demokrater. Deres afbrydelser var et signal til de fremmødte om at ødelægge høringen med skrig og skrål.

Hvor var samarbejdsånden fra McCains begravelse? Den var som blæst væk. Den eksisterede ikke.

Alt er blevet et værktøj i den politiske krig mod Trump. Også de fine ord. Dermed bliver de værdiløse.

Det har de, som bruger dem, ikke forstået. De bliver tværtimod endnu mere rasende når nogen – som Tucker Carlson Tonight – påpeger det oplagte: Var Demokraternes opførsel tirsdag et eksempel på samarbejdsånd?

Deres egen opførsel slår benene væk under det, de har stået for og stadig flere amerikanere reagerer: De vil ikke have en sådan opførsel. De kræver et minimum af anstændighed.

Så lenge der findes anstændige senatorer at sammenligne med, taber Demokraterne. Lindsey Graham sagde onsdag, at en kandidat som Kavanaugh normalt ville have fået over 90 stemmer i Senatet. Det skete for bare ganske få år siden med liberale kandidater. Både Sotomayer og Kagan fik over 90 stemmer. Men ingenting er normalt længere. Er det virkelig Trumps fejl? Hvem er det, som saboterer processen?

Amerikanerne ser, hvad de ser. Derfor er Trumps popularitet øgende.

De er ved at opdage, at de betænkeligheder og reservationer, de måtte have haft om Obama, men ikke turde sige højt, er ved at blive dokumenteret.

I oktober skal Obama besøge Danmark på et lukket seminar ved Syddansk Universitet. Det er kommet frem i dansk presse, at Obamas officielle honorar er 750.000 danske kroner. Men i realiteten er det på 2 millioner. Endnu mere afslørende er det, at Obama har truet med at aflyse hele besøget, hvis beløbet kommer ud.

Er det fordi grådighed a la Bill Clinton passer dårligt med det image, som Obama plejer og forlanger bliver præsenteret? Rockstjerner forlanger fuld kontrol over deres brand. Men Obama?

Som Michelle sagde i valgkampen: When they go low, we go high. Virkelig? Det som er er kommet frem om manipulationen for at redde Hillary fra strafforfølging og derefter frame Donald Trump, tyder på noget helt andet. Det tyder på, at Obama faldt lavere end nogen anden amerikansk præsident.

Det tillod han sig, fordi han i egne øjne repræsenterede en højere moral end Trump og højresiden.

Dette er den herskende tone på anti-Trump-siden, og den anonyme skribent slår derfor fast:

The root of the problem is the president’s amorality. Anyone who works with him knows he is not moored to any discernible first principles that guide his decision making.

Problemets rod er de liberales amoral. De er akkurat det, de beskylder Trump for.

Kilder på indersiden skal afsløre og bekræfte denne version: At Bob Woodward lod sin pen tjene denne sag er trist. Det var alt nok med Carl Bernstein.

James Mattis og John Kelly benægter begge kategorisk de historier, som Woodward tillægger dem. De har aldrig sagt, at Trump er en idiot eller farlig.

Aftenposten og norske medier genfortæller gladelig de sidste afsløringer om Trump. De gasser sig. Trump-bashing er blevet en favoritsport.

På skolebiblioteket på yngstesønnens gymnasium troner Michael Wolffs Fire & Fury i udstillingsmontren. Selv børn skal lære, hvor slem Trump er.

Det påhviler lille Document at gøre det, som enhver redaktion normalt ville gøre: Bruge kritisk sans. Stemmer det, som præsenteres, med det vi ser?

Although he was elected as a Republican, the president shows little affinity for ideals long espoused by conservatives: free minds, free markets and free people. At best, he has invoked these ideals in scripted settings. At worst, he has attacked them outright.

In addition to his mass-marketing of the notion that the press is the “enemy of the people,” President Trump’s impulses are generally anti-trade and anti-democratic.

Er Trump anti-demokratisk og mod “free minds”? Han leder den mest transparente administration i historien. Ingen strafforfulgte flere journalister for lækager end Obama. Medierne og Demokraterne benytter lækager for alt det er værd. Der er ingen betænkeligheder.

Hensigten helliger midlet.

Men da kan du ikke påberåbe dig at være liberal eller demokratisk.

Hvis ord betyder noget som helst.

Du kan støtte Document via bankkonto 5290 9020950002

Kjøp Sir Roger Scrutons bok “Svindlere, svermere og sjarlataner” fra Document Forlag her!