Kopierede/fra hoften

Den britiske professor i politik, David Runciman, påpeger at demokratiet er ved at udvikle sig til et tilskuerdemokrati. I et interview med Politiken forklarer han:

‘Inden for forskningen taler man om tilskuerdemokrati som noget, vi passivt glor på. Det er et alt for pænt begreb, som om vi sidder og ser Netflix. Jeg bruger det mere dramatiske begreb zombiedemokrati, fordi det, der sker med demokratiet er mere radikalt. Vi er i en slags søvngængertilstand, hvor folk sover og samtidig er urolige og ophidsede’. …

Man får associationer til Neil Postmans Amusing ourselves to death. Det er ikke bare det at folk bruger uhyggeligt meget tid på Netflix og serier. De har ubevidst overtaget en holdning. Serierne vil køre i det uendelige. De lever i Fukuyamas end of history-paradigme.

“Intet politisk system varer evigt. Det gælder også det repræsentative demokrati, som før eller siden vil bryde sammen. Men demokratiets sammenbrud vil ikke ske, som mange tror: Der vil hverken være rullende kampvogne eller militærfolk i gaderne, som gennem vold og fascisme vil kvæle demokratiet. Det vil heller ikke ske som én stor og afsluttende begivenhed, som vi kan kigge tilbage på og sige: Dér brød vores demokrati sammen. Demokratiets afslutning vil derimod ske i små langsomme bidder, og måske vil vi ikke engang bemærke det, før det er for sent.

Den historiske hukommelse er ringe. Journalisterne kan ingenting eller får ikke lov at bruge deres intelligens. Derfor henfalder de til de mest platte sammenligninger.

‘Vi har en begrænset politisk forestillingsevne, hvor vi leder efter symptomer, som vi kan genkende fra tidligere kriser. Vi leder efter vold, sammenbrud og tegn på, at militæret tager magten. De bøger, der handler om, at vi er ved at vende tilbage til en slags fascisme, er forfejlede og vildledende. For det første er fascisme afhængig af politisk vold. Ser vi på demokratierne i lande som USA, Danmark eller Storbritannien, er der mindre vold end tidligere, og den vold, der finder sted, er ikke politisk vold. …’.

Det rammer ikke helt præcist. Særligt i USA er der stærke tendenser til politisk vold. Den er foreløbig verbal, men den kan bryde ud i fysisk vold. Antifa er ikke alene om voldsudøvelsen.

Svaret er ikke mere demokrati, fordi den store udfordring lige nu er at holde sammen på demokratiet. Vi må acceptere, at demokratiet er ved at gå i stykker, og vi må beslutte, hvilke dele vi vil redde, og hvilke vi er parat til at opgive. Vores problem er, at vi tror, at vi kan få det hele, fordi vi tænker, at demokrati er alt. Hvis det er ved at falde fra hinanden, må vi være realistiske omkring, hvad vi kan holde fast i. …’”

Prioritering er et farligt ord, som politikerne skyr som pesten. Fordi så må man vælge noget på bekostning af noget andet. Det valg har politikerne skubbet foran sig i halvtreds år.

ANNONSE

 

Fra Politiken – Professor: De vestlige demokratier vil kollapse, men det vil ikke ske med rullende kampvogne og militærfolk i gaderne(30. juni 2018; Via Rushys Roulette)

 

ANNONSE