Vi står ved begyndelsen til den store afrikanske folkevandring
Le Figaro skriver udførligt om professor Stephen Smith, som antages at være præsident Macrons Afrika-rådgiver.
Artiklen er for detaljeret til at jeg kan gengive alle pointer, men her er nogle af dem:
Vi har kun set den spæde start på den afrikanske flodbølge mod Europa. Afrikas befolkningstilvækst er ude af kontrol. I 1930’erne havde kontinentet 150 millioner indbyggere. I dag er det over 2,5 milliarder.
Det kan man forholde sig til på forskellig måde, men ulandshjælp er ikke en af dem.
Stephen Smith gør kort proces med den yndlingsantagelse, der ligger til grund for f.eks. dansk ulandsbistand, nemlig at den skal hjælpe med at reducere befolkningspresset mod Europa ved at udvikle Afrika.
Den gør det modsatte, siger Smith, nemlig øger presset.
Han kalder ulandsbistanden for en “geopolitisk afgift”, som vi betaler for at få orden på den afrikanske bagsmæk.
Det har været en dyr fiasko.