Kopierede/fra hoften

 

Regeringen Löfven indkaldte for ikke længe siden de store tech-selskaber til et møde for at diskutere censur af hadytringer på nettet. Vi studsede: Hvad med islamistisk hat?

Nu kender vi svaret: De får lov til at ytre sig frit. Ingen hindringer, hverken fra netselskaberne eller myndighederne.

Sverige holder sig åbent for dawah, islamisk missionering.

Det er Sofie Löwenmark som skriver dette på redaktionel plads i Expressen: IS-tilhængere kan hverve uforstyrret på svenske torve. Det er stærk læsning. Også Expressen, som ellers er gået foran i at opsøge højreorienterede anonyme netkommentatorer og hænge dem ud, er bekymret. Löwenmark strejfer så vidt problemet, men kun på generel basis:

Men medens der sættes spot påstort set hver eneste nazidemonstration, har denne islamiske rekruttering mærkeligt nok kunnet foregå uden nævneværdig mediel eller politisk interesse i Sverige. Måske beror det på at mange fejlagtigt tror, at IS-supportere kun optræder med sorte flag i hænderne.

Her udtrykker Löwenmark en forundring som læserne ved er hyklerisk. Det er ikke det mindste mærkeligt, at nazisterne forfølges og salafisterne bliver ladt i fred. Expressen er selv en del af dette system. Men værre er at det system, som Expressen repræsenterer også forfølger mennesker som er kritiske overfor indvandring og islams udbredelse i Sverige.

Men akkurat der går grænsen for, hvad Löwenmark kan ytre på lederplads.

Det er også fuldt fortjenstfuldt at hun «gør opmærksom på» journalisten og forfatteren Martin Sandelins rapport: Den blev lagt frem på et seminar som Timbro holdt forrige uge. Han brugte som eksempel de tre mænd fra Göteborg, som havde tænkt sig at tage livet af Lars Vilks. De blev frikendt og medierne undlod at nævne alt det IS-materiale, der blev fundet hjemme hos dem.

ANNONSE

Er dette ikke nok et eksempel på den mørklægning også Expressen har været med til?

Löwenmark «ser» den:

Dette tydelige eksempel på, hvordan svenske medier har bøjet sig overfor islamistisk radikalisme, blev taget op af journalisten og forfatteren Magnus Sandelin på et seminar på Timbro i forrige uge, da han præsenterede sin rapport: «Vad ved vi om islamistiske terrornetværk i Sverige?»

Der går en «lige vej» fra salafistiske netværk til de mere voldsorienterede.

De unge mænd, som udfører dawah, uddannes i hvordan de skal nærme sig mennesker og tilpasse deres budskab til modtageren. Den første kontakt er derfor altid hyggelig og fri. Man undgår ”følsomme” spørgsmål og målet er at etablere en fortsat kontakt.

Så godt som samtlige af de mest aktive i dawah-bevægelsen indgår i kredse, hvor man har vist støtte til voldsbekendende islamisme på sociale medier. Ligeledes har dawah-bevægelsen i Sverige, ligesom i mange andre europæiske lande, vist sig at fungere som et holdepunkt for mange, som senere sluttede sig til terrororganisationer i Syrien og Irak.

Sociale medier er selvsagt vigtige kontaktpunkter og der er ingen hindringer fra myndighedernes eller selskabernes side.

Dawah bedrives også i meget stort omfang på sociale medier, hvor der findes en syndflod af grupper og prædikanter. På åbne fora er attituden varm og indbydende, i lukkede fora er tonen ofte den modsatte. Der kan eksempelvis shiamuslimer blive beskrevet som ”forklædte jøder”.

Salafisterne bygger det digitale kalifat. Sverige lukker øjnene og lader som ingenting.

Selv lederskribenterne på Expressen begynder at ane uråd.

 

ANNONSE

Mest læst

Tillader Koranen voldtægt?

Ansvaret dit, fru Andersen