Hovederne på bloggen

Bent Jensen (1938), dr.Phil og professor emeritus er en historiker og forfatter af en række bøger, om det moderne Ruslands historie især. Jensen analyserer regelmæssigt amerikansk politik hos Document

*

Den særlige undersøger, Robert Mueller og hans omfattende stab af jurister og FBI-folk, har om et par uger arbejdet et helt år på at finde noget, der kan belaste præsident Trump i den fiktive ”Russia Collusion”-sag, der bygger på en forestilling om, at Trump og Putin under præsidentvalgkampagnen indgik en hemmelig sammensværgelse om, at Rusland skulle påvirke valget til Trumps fordel.

Normalt foregår den slags omvendt: Der konstateres en forbrydelse, og det undersøges derpå, hvor alvorlig forbrydelsen er, hvorpå der rejses tiltale mod de skyldige. I dette tilfælde oppiskede medier, anonyme embedsmænd, FBI, CIA og oppositionspolitikere et hysteri om en sammensværgelse, som først og fremmest byggede på russisk desinformation, formidlet til en tidligere britisk spion, som fandt et taknemligt og godtroende publikum i USA: Det kunne jo ikke være rigtigt, at tumpen Trump var blevet valgt på normal vis! Og sagde han ikke, at han som præsident ville tilstræbe at få et godt forhold til Rusland?

Det kom senere frem, at bearbejdelsen af den russiske desinformation, der henviser til anonyme kilder, blev betalt af Hillary Clintons demokratiske parti med mange millioner dollars i det håb, at man på denne måde kunne ødelægge Trumps chancer for at blive valgt. På det allerseneste er det blevet afsløret, at en gruppe rigmænd efter valget af Trump til præsident har doneret 50 mio. dollars med henblik på at grave yderligere skidt op om Trumps angivelige fordægtige forbindelser til Rusland/Putin.

ANNONSE

Forleden kunne New York Times fortælle, at Mueller har udformet omkring 50 meget bredt formulerede spørgsmål, som han gerne vil stille præsident Trump. Spørgsmålene er besynderlige. Efterforskere i kriminalsager stiller normalt konkrete og kontante spørgsmål til mistænkte, og den særlige undersøgelse bygger jo på en mistanke om, at Trump ikke har rent mel i posen. Men Muellers spørgsmål til Trump er uhyre generelle og i mange tilfælde irrelevante.

F.eks.: Hvordan så præsidenten på FBI-chef James Comey? Hvorfor fyrede Trump Comey? Hvornår traf han beslutningen om at fyre ham? Hvem spillede en rolle i denne forbindelse? Hvad mente Trump om justitsminister Sessions beslutning om at erklære sig inhabil til at lede undersøgelsen af Ruslands indblanding i 2016-valget?

Adskillige jurister har påpeget, at Mueller med den slags spørgsmål overskrider sin kompetence. USA’s præsident har ret til at ansætte og fyre ministre og embedsmænd, punktum! Mueller skal jo ikke skrive en avisartikel eller en roman om præsidenten og dennes tanker og overvejelser. Det er Muellers opgave at efterforske et konkret forhold – mistanken om Trumps sammensværgelse med Putin i forbindelse med valget i 2016. Nogle kommentatorer mener, at de meget generelle spørgsmåle tyder på, at Mueller ikke har fundet noget belastende om Trump.

Andre, her under meget anerkendte jurister, ser ganske anderledes på sagen. De betragter Mueller som en forhærdet og særdeles snu person, som med sine tilsyneladende harmløse spørgsmål vil lokke Trump på glatis. Trump ved ikke, hvad Mueller og hans svende har fået ud af deres forhør af folk, der var tilknyttet hans kampagnestab. Trump tilrådes derfor at afvise at møde op hos Mueller og i stedet kræve spørgsmålene forelagt i skriftlig og begrundet form.

Sagen bliver for hver dag, der går, mere og mere besynderlig. Hvis det var så indlysende, at der foregik noget misliebigt, ja kriminelt under valgkampagnen i 2016, hvorfor har Mueller-undersøgelsen med sit ubegrænsede budget så ikke for længst kunne fremvise seriøse resultater? Og – spørger man i Trump-lejren – hvorfor undersøger Mueller ikke de personer, først og fremmest Hillary Clinton, som man ved var involveret i ”collusion” med Rusland i den forstand, at de betalte for russisk desinformation med henblik på at påvirke udfaldet af det amerikanske valg?

 

Bent Jensens sidste bok er Russlands undergang – Revolutioner og sammenbrud 1917-1921

Gyldendal, 2017

s 525

 

 

ANNONSE

Mest læst

Alle kan ikke bo i Europa