Nyt

 

Eksplosionerne fra raketlageret udenfor Hama oplyste nattehimmelen.

Søndag aften fandt der raketangreb sted mod to baser i Syrien, hvor iranerne holder til: Et større våbenlager sprang i luften på en base nær Hama og det samme gjaldt en flyveplads nær Aleppo.

Men hvem stod bag? Spekulationerne går på Israel. Men det syriske nyhedsbureau Tishreen siger, det var amerikanske og britiske raketter affyret fra baser i Jordan. Det er i givet fald en langt mere delikat situation.

While some sources blamed Israel for the strikes, Syrian state-owned news site Tishreen said late Sunday the raids were carried out by United States and British forces. The Western troops launched nine ballistic missiles from military bases in northern Jordan that struck Syrian bases near Aleppo and Hama, the news outlet said on its Facebook page.

Israel har allerede angrebet en iransk base nær Homs.

Forsvarsminister Liberman har sagt, at Israel ikke kommer til at tillade permanent iransk tilstedeværelse i Syrien:

Earlier Sunday, Defense Minister Avigdor Liberman said Israel will uphold its right to operate in Syria against any threats, and will not be deterred if Russia supplies the Syrians with advanced air defense systems. He added that Israel will stop at nothing to prevent Iran from using Syrian territory as a base to attack Israel.

“We will maintain freedom of operation in all of Syria,” Liberman said, when asked about Russia equipping Syria with advanced systems.

Her ligger en forhindring for både russerne og israelerne: Hvor stærkt vil russerne bevæbne syrerne? Vil russerne finde sig i at deres systemer bliver sat ud af spillet? Hvordan vil de reagere, hvis russere bliver dræbt? Det er en politisk afgørelse som skal tages på højeste niveau i Kreml; hvor dybt skal russerne involvere sig?

ANNONSE

Russisk kalkule

Også Rusland er udsat for ”mission creep”, dvs. at Rusland trækkes ind i konflikter, de ikke kan se enden på. Derfor generer det Rusland så stærkt at USA involverer sig. Hvis Assad og Putin får lov til selv at bestemme kan de bombe sig til «fred».

Aller størst bliver usikkerheden, hvis det var USA og Storbritannien som bombede. Det betyder så, at angrebet på de kemiske anlæg ikke var en engangsforeteelse.

Den nye udenrigsminister Mike Pompeo omtalte Assad som «morderisk» da han var i Saudi-Arabien i weekenden.

Samtidig er Syrien blevet en brik i spillet om atomaftalen med Iran. USA’s stærke misfornøjelse med aftalen og iransk overførsel af militær magt, fra Yemen til Syrien, gør Iran mere udsat.

Iran vil have den opfattelse, at angrebet, enten det er fra Israel eller USA/Storbritannien, er et signal om at Iran er gået for langt.

Hvordan vil Iran reagere?

Vil det reagere på at iranske soldater bliver dræbt og ønske gengældelse? Eller vil Teheran forstå, at en militær eskalering langt hen ad vejen er et usikkerhedsmoment, som kan få store konsekvenser?

Syv iranere blev dræbt da Israel angreb T4-basen ved Homs. Nu er antallet væsentligt højere.

“At least 26 fighters were killed, including four Syrians,” said Rami Abdel Rahman, the head of the Britain-based war monitor SOHR. “The others are foreign fighters, a vast majority of them Iranians.”

22 dræbte iranere. Hvordan vil Teheran se på det?

Teheran står overfor et vanskeligt valg: Skal det forsvare sine fremskudte positioner i Syrien? Tør det lade Hizbollah gå løs på Israel?

Med Bolton og Pompeo ved Trumps side har Israel fuld rygdækning. Iran vil næppe gå sejrende ud af en sådan konflikt. Men hvor strategiske er mullaherne? Tør de indrømme et nederlag?

 

 

 

Køb Lars Hedegaards bog her!

ANNONSE

Skriv et svar