Kommentar

Efter at have gået Canossagang i seks dage og været stillet foran socialisternes storinkvisition på tinget, måtte Sylvi til slut give sig og indrømme sin brøde for flerkulturens ypperstepræst Støre og hans rødklædte vogtere af den høje moral. Hun serverede undskyldning på undskyldning helt til mobben var tilfreds…for en stund. Men den underliggende problematik består: Hvem har skylden for dagens terrorfare? Og hvem bør sige undskyld for den? Sandheder forsvinder nemlig ikke bare man mobber folk til tavshed. «Den bevæger sig alligevel,» som Galileo sagde.

Det er næsten ufatteligt at se hele det politiske system blive lammet af nogle grimme ord, og bruge så megen energi på at fremskaffe undskyldninger i stedet for at være optaget af det, som er vigtigt: Lige udenfor Stortinget ligger Karl Johan, og den paradegade er nu skæmmet af store betonrør for at forhindre Allahs dieseldrevne cruisemissiler i at begå terror mod fredelige borgere som i Nice, London og Stockholm. Dette er Arbeiderpartiets værkende, heliocentriske sår, som ingen får lov at pirke i: Oslo var ikke tidligere sådan. Og det er ikke højreekstreme, som kører lastbilerne.

Folk husker, hvordan Oslo var før. Folk ved det. Folk tænker på det. De fortæller det til naboerne og til deres børn. Folk lever med dette nytilkomne og folk snakker, kommenterer og deler det på nettet. Folk er frustrerede, afmægtige, bange og rasende, og der er ingenting, Støre kan stille op. Han prøver at opretholde sit verdensbilde for enhver pris, og går til angreb på enhver farlig kætter. Det fungerer i det små, men det er alt. Man kan nemlig ikke kontrollere hvad folk har i hovedet – selv om socialister har drømt om det i 100 år. «Den bevæger sig alligevel.»

ANNONSE

Alle er enige om, at «ingen partier vil skabe terror».

Det er så selvfølgeligt, at det er dumt at sige det. Unødvendigt. Alle forstår, at Ap ikke ønsker at skabe terror i Norge, like så lidt som FrP eller Frimurerlogen vil. Det er er ikke det, folk har i hovedet. De spørger: «Har nogen helt unødvendigt sluppet terror ind i Norge og udsat mig og mine for fare?»

At det eventuelt kan være sket gennem dårlig politik, skødesløshed, naivitet eller af ren dumhed og ikke med intention, forstår alle. Alle mennesker oplever her i livet situationer, hvor resultatet bliver forfærdeligt, selv om intentionen var god. Ak ja. Men at indrømme politiske bommerter ligger ikke for Ap. De vil i stedet for standse farlige spørgsmål og tanker.

Dårlig politik skaber dårlige resultater.

Og omvendt: Dårlige resultater er et sikkert tegn på dårlig politik – uanset tro, tanke, ønske, intention eller den drøm, som oprindelig lå bag. Virkeligheden er på det sæt nådesløs, og koranklodserne på Karl Johan er så fordømt virkelige, at du kan knuse en lastbil mod dem. De er et forfærdelig dårligt resultat. De er ikke en «udvikling», noget «midlertidigt» eller noget, som er havnet der som resultat af skæbnen eller naturkræfter. De er stenhårde symboler over en fejlslået sikkerhedstænkning og indvandringspolitik – uanset hvor meget Støre vil overse dem, bortforklare eller tågelægge dem.

Derfor kan ingen tillades at så eller dyrke det gode spørgsmål «hvordan i allerhuleste endte vi her?». Det er haram! Og derfor er venstresiden i harnisk over Listhaug, og har været det længe: Hun spreder farlige, kætterske tanker, og må knuses, trynes og ydmyges, så ingen andre vover at kny. Men de kan ikke tage os alle. De kan ikke tage hele folket:

Folk funderer på, hvem der har skylden for kaosset i Sverige og koranklodserne i Norge? Funderer på hvem der gjorde Europa farlig for kvinder, jøder og islamkritikere? Det var jo ikke sådan tidligere! Folk funderer på, hvor det ender, og på hvordan man skal få gode, trygge samfund tilbage. Ingenting kan stoppe de spørgsmål. Det er godt, at de bliver stillet, og det er ikke «hadretorik» som skaber dem. Det er koranklodserne og gruppevoldtægterne, som skaber dem. Hører du, Støre? Jeg undskylder ingenting. Fremskrittspartiet har nemlig ingenting at undskylde. Arbeiderpartiet derimod?

Folk glemmer aldrig APs salgsbrochure for «Det Nye Norge»:

I 40 år har Arbeiderpartiet og globalisterne lovet, at «Det Nye Norge» skulle blive mangfoldigt, fint og fredeligt gennem masseindvandring og integrering af fremmedkulturelle. Det ville blive meget bedre end det norske og etnisk homogene land vi havde før. Væk med det! Dette har socialister og globalister solgt over hele Europa. Europa skulle blive «flerkulturelt», og høj indvandring skulle udviske forskelle og skabe et nyt «vi», præget af forståelse, gavmildhed og sammenhold på tværs af religion, race og kultur. Men det virker ikke. Det har aldrig virket noget sted. Forskelle skaber ikke fællesskab. Der er ikke længere noget sammenhold, det eksisterer bare i Støres hoved. I stedet bliver Norge og Europa mer og mer splittet pga venstresidens hovedløse politik:

På den ene side i kommentarfelterne står alle de almindelige borgere som betimeligt og sagligt funderer på, hvem der har skylden for koranklodserne, voldtægterne, bilbrandene og utrygheden som spreder sig, mens Sverige langsomt synker ned i Mellemøstens barbari. Går vi samme vej? Folk føler frustration, raseri og afmagt over samfundsudviklingen, og fordi venstresiden blot vil fortsætte med samme ødelæggende politik, skaber det endda mere frygt, frustration og bekymring. For det var bedre og tryggere før.

På den anden side står globalisterne, som bliver rabiate, hvis nogen hævder, de har skylden for resultaterne af den politik, de har ført. Derfor angriber de enhver, som vover at kritisere globalisme, flerkultur, masseindvandring og islam – alt det, som Arbeiderpartiet er gået i brechen for. Kræfterne på denne side er altid ude på at nedlægge kritikerne, og alle midler er tilladt: Offerkortet, mistænkeliggørelse, Hitler-hetz, censur og Canossagang i Stortinget. Off with their heads! Men det virker ikke. De bare skraber i overfladen på en bevægelse, de ikke forstår. Sandhed er nemlig sandhed. «Den bevæger sig alligevel»

Når man har skylden, må man finde syndebukke

Kritiske spørgsmål til APs vaklende indvandringspolitik, sikkerhedspolitik og samfundspolitik gennem 40 år MÅ stoppes. For enhver pris – ellers kan Ap ende som resten af de socialdemokratiske partier i Europa. Derfor styrer de al debat om indvandring og islam direkte mod Breivik efter Goodwins lov. Jo da: Arbeiderpartiet er offer for grusom terror. Ingen tvivl om det. Men dagens situation handler jo ikke om det. Det er helt usagligt. Den fiktive «kommandant», fra den fiktive flok, med den fiktive hær, i den fiktive krig, som ville stille op i fiktiv gallauniform i retten for at tilbagevise fiktive beskyldninger om sindssygdom, bruges som bulldozer mod Listhaug, fordi der er helt tomt for finmekanisk værktøj … så som politik, argumenter og anstændighed.

Politiet kunne ikke finde en eneste sjæl, som hjalp Breivik på nogen som helst måde. Der findes ingen flok. Ingen støttespillere, ingen hær og ingen sympatisører. Der findes ingen åndsfriske mennesker, som for alvor tror på Knights Templar-vanviddet. Han stod fuldstændig, pip alene – uden venner eller hjælpere. Det modsatte gælder desværre ikke for de terrorister, som koranklodserne skal stoppe, og det er det, Listhaug snakker om: Islamisk terror.

I islam er både kommandanterne, flokken, hæren og krigen helt virkelig, og manifestet fra 600-tallet holdes højt og helligt. Et uhyggeligt stort antal af Europas muslimer sympatiserede med IS. Endnu flere vil nedlægge demokratiet og indføre sharialov. Voldsviljen mod vantro, jøder, kvinder og islamkritikere skaber berettiget frygt, og derfor er der koranklodser på Karl Johan. Men Støre vil bare ikke forholde sig til det. Han vil fælde Listhaug, og fjerne hendes fordømte krænkende ord fra offentligheden. Det er det vigtigste for ham og præsteskabet omkring ham. Ikke sikkerhedspolitik. Men nogen have skylden for dårlig sikkerhed og samfundsudvikling. I europæiske gennemstyrede lande kommer noget sådant ikke af sig selv.

Har Stortinget også mistillid til folkemeninger?

Støres præsteskab forsøger at skabe et billede af, at alle, som kritiserer Ap, flerkultur og islam, er «racister», og alle som ikke bryder sig om Ap er «terrorsympatisører», som kan producere nye ABB’er. De forsøger fortvivlet at fremmane horder af imaginære «højreekstreme» som truer samfundet, og både NRK, TV2, Dagbladet, VG, Aftenposten, Dagsavisen med flere, sælger budskabet. Det samme gør en masse socialistiske pressionsgrupper og organisationer, som er ædt op af socialismen og islam. Og mange køber det. Propaganda virker – særlig på de under 30, som ikke husker Europa uden islam. Men det virker ikke på alle, for venstresidens geocentriske narrativ giver bare ingen mening:

Folk ser med skræk på YouTube, hvordan tusindvis af muslimer går i endeløse tog gennem europæiske gader for at indføre sharialov og islams totalitære ideologi. De ser fremmede skægmænd udspy had fra moskeernes talerstole mod Europa, frihed, demokrati, jøder, homofile, vantro, hvide og kvinder, og hele menigheden bøjer sig i ærbødighed. Folk deler filmklippene af muslimske voldsmænd, som går amok med køller og knive. Og folk ser de fuldstændig fredelige optog med almindelige borgere vendt mod den udvikling, som truer. Folk ser. Folk forstår. Folk snakker. Støre kan ikke stoppe det. Ingen kan stoppe det – men globalisterne prøver. De prøver med alle midler.

Censur: Socialisternes evindelige slutløsning

Man kan ikke forhindre folk i at tænke, snakke og mene. Det eneste, man kan gøre, er at indskrænke deres ret til og mulighed for at ytre sig, og det er netop det, som nu sker over hele Europ: Kommentarfelter lukkes. Love mod «hadtale» bliver indført. Islam særbehandles og beskyttes mod kritik af frygt for optøjer og vold. Man forsøger at stoppe taler, foredrag, forelæsninger, markeringer og ytringer, som bryder med Støres og globalisternes geocentriske verdensbillede. Alt i godhedens tjeneste, naturligvis.

Det er disse antidemokratiske kræfter, som virkelig truer vort samfund: De er mange, stærke og mægtige, og bevæger sig i samlet flok henimod censur, undertrykkelse, underkastelse og undskyldninger. Alt for «ikke at skabe splittelse», naturligvis. Vi må jo ikke krænke kræfterne, som sørger for, at Karl Johan er fuld af koranklodser. Men det må ingen snakke om. Ikke nævne. Ikke engang tænke. Tag Listhaug-heksen i stedet for.

Derfor bliver det aldrig undskyldninger nok: Venstresiden bliver ikke tilfreds, før Sylvi indrømmer, at hun «producerer» nye ABB’er med sin retorik, og dermed  bliver et værktøj for venstresidens hadretorik mod kættere. Det er patetisk, ekstremistisk og antidemokratisk, men det er sådan inkvisitioner fungerer: Når alt andet er tabt, må du hævde, at andre er ondskaben selv og give jobbet til heksemesterne. Vel, de skræmmer ikke mig. Og ikke heller Sylvi Listhaug. Håber jeg.

«Likevel beveger den seg»

Galileo Galilei blev stillet for retten i 1633 for at hævde noget, som var helt utåleligt for magteliten, og som kunne undergrave al dens autoritet og eksistensberettigelse. Reformationen havde udfordret kirkens magt, og Oplysningstiden ulmede forude. Det spillede ingen rolle, hvad beviserne sagde eller hvordan virkeligheten var – det vigtige var at få fremskaffet en symbolsk undskyldning og underkastelse, bare for at vise, hvem der definerede lys og mørke og fortsat sad på magten.

Til slut var Galileo nødt til at give sig og sige undskyld – uden at han mente det. Det var en ydmygelse, som reddede husfreden, og han slap for at blive lyst i band med alt, det kunne medføre. Men det gjorde ikke den allermindste forskel på virkeligheden. Dengang som nu stod samfundet foran en omvæltning, som ingen kunne stoppe. Magtmisbrug kunne skjule svaghederne ved det geocentriske verdensbillede for en stund, men det varer jo ikke evigt. Solen går nemlig ikke rundt om jorden. Det er omvendt. Sandheden er stærk. Her i Europa er den alt.

Alle bør give Støre en stor pose til jul med undskyldninger.

De røde er i jubelrus efter Sylvis ydmygelse. Tror de virkelig, at de har vundet noget som helst? Tror de dette får terrortruslen mod Norge til at forsvinde? Norges vigtigste og ærligste minister steppede op på talerstolen og sagde undskyld utallige gange med ret ryg, stort kors om halsen og krydsede fingre bag ryggen. Hvorfor ikke? Det bliver som at give en besværlig femårig en chokolade. Mamma Sylvi kender den slags psykologi: Værsågod, og hold nu fred, så vi voksne kan videre og gøre vigtige ting.

Men i vore dage får de krænkede jo aldrig tilstrækkelig med undskyldninger. De vil altid har flere og større undskyldninger, for det giver et indtryk af magt og kontrol. Men det er bare tågelægning, og det forandrer ikke på fakta og på, hvordan europæere er i bevægelse mod et nyt verdensbillede med bedre sikkerhedspolitik, og det haster. Det haster noget så frygteligt. Europe moves. Yet it moves.

 

And yet it moves

 

Kjøp Kent Andersens bok her!

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)