Hovederne på bloggen

L’expulsió dels moriscos [1894] by Gabriel Puig Roda, Museu de Belles Arts de Castelló

Den danske regering vil opløse ghettoerne og sprede i tusindvis af beboere. De bliver så flyttet til …. hvor? Vil lukning af parallelsamfund og spredning løse de problemer, statsministren omsider erkender? Hvad bliver resultatet? Her kan det være relevant at betragte et lignende initiativ, som for ca. 300 år siden blev taget af Spaniens regering.

I 1492 blev de spanske jøder tvangsomvendt til kristendommen eller udvist. Mindre kendt er det, at en langt større gruppe “moriscos” – muslimer – formelt set også skulle omvendes. Nogle blev også døbt, men i mange år undlod myndighederne – biskopper og guvernører – at tvinge de fleste af dem til at konvertere. I 1520’erne betalte muslimerne en pæn sum penge til kongen, så de fik lov til at praktisere deres tro. Officielt var de katolikker, men alle vidste, at det kun var på skrømt. På et tidspunkt blev det kryptomuslimske mindretal i de sydøstlige provinser voldeligt og assisterede nordafrikanske pirater og lignende kriminelle under natlige overfald, bortførelser og mord på “de vantro” spaniere.

I 1568 begyndte et regulært oprør syd for Granada – med meget store tab af menneskeliv på både kristen og muslimsk side. Da kampen omsider standsede, befalede regeringen, at områdets “moriscos” skulle flyttes til andre provinser – især Kastilien og Estremadura inde i landet. Tallene er usikre, men mellem 50.000 og 80.000 af dem blev fordelt mellem landsbyer, hvor de var omgivet af kristne. Efter et par generationer udgjorde de ikke længere noget fællesskab og dermed ingen trussel. I stedet blev en stor moriscobefolkning i Aragonien – bl.a. egnen omkring Alicante og Valencia – en ny sikkerhedsudfordring. Mellem 1609 og 1614 blev ca. 300.000 derfor udvist til Nordafrika. Det lykkedes dog mange muslimer – sandsynligvis et lignende antal – at skjule sig for regeringen, men på linje med de kastilianske “moriscos” blev deres parallelsamfund opløst, og deres efterkommere blev kristne.

ANNONSE

Litteratur:

Matthew Carr: “Blood and Faith” (2009).
A.D. Ortiz & B. Vincent: “Historia de los moriscos” (1978).

 

The Royal Edict of Expulsion (1609) and the Last Andalusi Muslims (“Moriscos”) of Spain

ANNONSE