Nyt

I dag lancerede netmagasinet Spiked sin årlige Free Speech University Ranking. Der ser man nærmere på hvordan det står til med ytringsfriheden på 115 universiteter og uddannelsesinstitutioner i England, Wales, Nord-Irland og Skotland.

2018-tallene er ingen lystig læsning for tilhængere af ytringsfriheden. Fortsat virker censurlysten at være kronisk for svært mange af de uddannelsesinstitutioner som omfattes af undersøgelsen. Over halvparten (55 %) af de 115 institutioner som undersøgelsen omfatter bedriver aktiv censur-virksomhed på sine universitetsområder:

The Free Speech University Rankings (FSUR) is back. spiked’s groundbreaking analysis of free speech in the UK academy has published its fourth annual report, and it shows that campus censorship isn’t going away. Our survey, ranking 115 UK universities using our traffic-light system, shows that 55 per cent of universities now actively censor speech, 39 per cent stifle speech through excessive regulation, and just six per cent are truly free, open places.

ANNONSE

Tallene er baseret på retningslinjer og tiltag som både universitetsledelsen og studenterforeningerne står bag. Fra universitetsledelsen vil der typisk være tale om retningslinjer for brug af eksterne talere, samt regelsæt som tager sigte på at modvirke trakassering og fremme ligestilling. For studenterforeningernes del vil brugen af såkaldte No Platform– og Safe Space-policies få betydning for udfaldet. På tiltagssiden vil forbud mod optræden af kontroversielle talere, publiceringsforbud og straffetiltag mod studenter på grund af stødende meninger indgå i den samlede vurdering.

De universiteter som har en fjendtlig indstilling til tanke- og ytringsfriheden, uanset hvilket politisk område der er tale om, er tildelt røde flag i undersøgelsen. Hvor der forekommer mildere begrænsninger af ytringsfriheden, eller tiltag som kan virke begrænsende på sigt, er universitetet tildelt gult flag. En studenterforening eller institution som ikke lægger nogen betydelige restriktioner på ytringsfriheden – med mindre ytringerne er ulovlige – er de som kommer bedst ud med sit grønne flag. Som undersøgelsen viser, er det svært få universiteter som havner i denne kategori.

Flere af tiltagene synes at være motiveret ud fra en tanke om at campus skal være en krænkelsesfri zone. Særlig kønsidentitet rager højt på institutionernes liste over tabu-emner. For eksempel har 46 procent af institutionerne lagt begrænsninger på diskussionen om transseksualitet. Flere af institutionerne, som Imperial College London, Leeds Beckett University og Newcastle University, har indført totalforbud mod «transfobisk propaganda». The University of St Andrews, University of Sussex Cardiff University, og andre forpligter sig til at holde læreplanen ren for «transfobisk materiale».

Som det påpeges i opsummeringen af årets fund, harmonerer denne form for politisk korrekthed dårlig med begrebet om videnskabelig frihed:

Dette er bemærkelsesværdige sager. I nogle af vores mest estimerede universiteter, som skulle være beskyttere af den frie tanke og videnskabelig redelighed, forlanger ledelsen at debat om transseksualitet skal forbydes og undervisningen renses for ikke- politisk- korrekt materiale. Hvordan nogen undervisning i f. eks. Biologi skal kunne foregå sammen med det er ufatteligt.

Også religiøse følelser synes at være specielt beskyttelsesværdige på universiteterne. Undersøgelserne har afdækket at 48 procent af institutionerne har retningslinjer som advarer mod at fornærme trosgrupper eller religiøse følelser. Projektkoordinator Tom Slater påpeger at det handler om en universitetskultur som altid vælger mindste modstands vej. For at undgå brok føjer man sig efter den gruppe som hævder at snakke på anstændighedens vegne:

The problem here isn’t technical – it’s cultural. Universities have become so bureaucratised, so estranged from their core mission, that they blithely undermine free speech for the sake of avoiding bad press or keeping a lid on campus protest. Meanwhile, students’ unions are run by unrepresentative identitarians who genuinely think words are like bullets.

Det er imidlertid ikke bare udenforstående og inviterede «provokatører» som rammes af den politiske korrekthed som spreder sig på universitetsområderne og blandt stadig mere intolerante studenterforeninger. Skal vi tro de foreliggende undersøgelser er det som regel studenterne selv det som regel går ud over. I løbet af de sidste tre år er studenter og/eller studentgrupper på 17 forskellige universiteter blevet straffet for alt fra at kritisere homofile ægteskaber på Facebook til at have organiseret temafester som for eksempel Thatcher vs. Minearbejdere.

 

ANNONSE