7. april 2017 døde 11 år gamle Ebba Åkerlund i terrorangrepet i Drottninggatan i Stockholm. Hun var på vej hjem fra skolen, og skulle møde sin mor ved metroen. Men Ebba nåede aldri frem. Hun ble ett av fem dødsofre i terrorangrepet. Det tog lang tid at få identifiseret Ebba, og at få givet familien beskjed om at deres datter var blant de døde. Familien ledte desperat efter henne og lagde ud en hjerteskærende efterlysning:
Vi, der så billedet af Ebbas maltrakterede krop, glemmer det ikke så let. Jeg gjorde meg nogle tanker, da det pludselig dukket op om natten. En ung pige som var delt i to af en jihadist. Det gjorde fysisk ondt å se. Våre samfund er så sårbare, og det er myndighedernes jobb at beskytte oss. De har fejlet. Og de fortsætter at øge risikoen, i den villfarne tro om at alle mennesker er like.
Ebbas foreldre får aldri go’jenta si tilbage. Og de er sinte. På staten, som ikke kunne beskytte datteren mot en morderisk jihadist. Rettssaken mot Rakhmat Akilov har nettopp startet. Advokaten til Ebbas pappa, Thomas Bodström, sier at de vurderer at stævne staten, med det formål gøre samfundet ansvarligt for terroren.
– Om vi får en grund för en stämning så kommer vi stämma staten vid en domstol och göra samhället ansvariga för det här. Sen blir det i så fall en rättegång efter det, säger Thomas Bodström.
Betongløvene der skulle beskytte fodgængere i Drottninggatan, var for lette, viste en undersøkelse.
– Det har kommit fram i förundersökningen, det framgår att de här lejonen är för lätta, de står för glest, säger han till SVT:s Morgonstudion.
Foto: Reuters
Ebbas far bestemte sig allerede i maj i fjor for at fokusere på samfundets ansvar for terrorangrebet. Han er ikke interesseret i Akilov, men vil vide hvordan samfundet kunne lade dette ske.
– Vi skal have en juridisk analyse af det her, hvem og hvilke som har svigtet. Om det er krav om skadeserstatning mod staten eller Stockholm by, og om det er muligt. Vi kan også henvende os til regeringen med krav om penge, siger Bodström.
Det er på høje tid at nogen kræver, at myndighederne stilles til ansvar for indvandring af jihadister, som ønsker af tage livet af os.
Blomsterkumme -jihadbarrikade på Oslo S.
Vi kan ikke engang forsvare os i vores eget land. Vi må have ret til at føle os trygge, når vi går på arbejde og børnene går til skolen. Med sit voldsmonopol er det statens pligt at sørge for vor sikkerhed. Kloakrør og forvoksede blomsterpotter er ikke til meget hjælp, hvis vi fortsætter med at slippe drabsmænd ind i landet. Vi må fjerne årsagen, ikke symptomerne.