Kommentar

“Den venstreorienterede billedkunstner Rosa Marie Frang portrætterer Nye Borgeliges kandidat til efterårets kommunalvalg i København, Aia Fog. Rosa er totalt uenig i Aia Fogs holdninger, og har ikke lyst til at udbrede hendes budskaber. Særligt ikke i en tid hvor nationalkonservative har vind i sejlene over hele i Europa. Hvor passer Nye Borgerlige ind i disse politiske strømninger? Har Rosa grund til at være bange? Og vil det lykkes billedkunstneren at balancere sine egne holdninger og lave et retvisende portræt? Aia Fog er desuden næstformand i Trykkefrihedsselskabet og redaktør på den islamkritiske netavis Document.”

Sådan lyder Radio 24Syvs indgangsbøn til den dokumentarudsendelse, “Kampen om Danmark”, som billedkunstneren og dokumentaristen Rosa Marie Frang lavede med mig over en periode på ca. 6 uger, hvor hun fulgte og interviewede mig i timevis.

Når man som nationalkonservativ lader en – åbenbart meget venstreorienteret – dokumentarist lave en art portræt af sig – så vil de fleste sige, at så er man selv ude om det. Som jeg tidligere har skrevet på denne plads, er de politiske modsætninger i disse år større end nogensinde før. Vi lever i en tid, hvor danskerne ikke længere deler sig efter anskuelse i traditionel forstand, men hvor frygten for terror, ghettodannelse, parallelsamfund, social kontrol og muslimske særkrav – har splittet os i opfattelsen af det, der uanset politisk observans er hele vores fælles fundament: vores kultur og vores grundlæggende værdier.

ANNONSE

Den splittelse giver sig bl.a. udtryk i en tiltagende mistro til meningsmodstanderes motiver og en (ofte ganske velbegrundet) forhåndsforventning om, at man i en politisk debat vil blive udskammet, defameret og karaktermyrdet af sine modstandere. Det er da også gået hen og blevet helt normalt, at arrangørerne af vælgermøderne til kommunal- og Folketingsvalg understreger, at debatten skal foregå i en sober tone. Det er et nyt fænomen, som er gået ret upåagtet hen, men som ikke desto mindre både viser, at tonen er markant skærpet, men også nok så vigtigt: at vi er ved at rokke ved den bærende forudsætning for, at vi overhovedet kan have en regulær, demokratisk politisk debat: Bevidstheden om, at vi, når vi koger præmisserne for debatten ned til en maggi-terning, står på samme værdimæssige grund.

Det gør vi ikke helt længere – og det er i sin yderste konsekvens en trussel mod vores frie og åbne demokrati.

På den baggrund var det også med stor skepsis, at jeg satte mig til at lytte til Rosa Marie Frangs dokumentar, men her bagefter tænker jeg, at hvis hun kan betragtes som eksponent for venstrefløjen, så er det så som så med hendes frådende had til sine nationalkonservative modsøstre. Ganske vist bruger hun meget krudt på at udtrykke sin grundangst for, at hun med udsendelsen vil komme til at sprede min “højreradikale propaganda”. En frygt hun i rigt mål elaborerer over med udgangspunkt i sine natlige mareridt over det projekt, hun er i gang med, som tilsyneladende er ved at flå hende fra hinanden. Men hendes optagethed af egne følelser og fornemmelser, og hendes lange overvejelser om, hvilket tøj hun skal tage på til Nye Borgerliges valgfest, er samtidig også lidt afvæbnende. Jeg mener: Hvis det, der fylder mest er, hvordan man føler sig – så er det fordi man ikke grundlæggende føler sig truet på sine helt basale værdier – måske fordi de i maggi-terningformat alligevel ikke ligger så langt fra mine.

Man har da lov at håbe.

 

Dokumentaren kan høres her:

https://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-dokumentar/20518013/kampen-om-danmark

 

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)