Kommentar

I dag kl, 13 sender Radio 24/Syv en dokumentar om mig med overskriften “Kampen om Danmark”. Dokumentaren er lavet af Rosa Marie Frang, der har fulgt mig op til og under valgkampen, været hjemme hos mig adskillige gange og interviewet mig i timevis. I over 20 timer, faktisk.

Rosa er erklæret venstreorienteret, og selvom det aldrig har været et tema under optagelserne, at vi tilhører hver vores politiske lejr, så har det for mit vedkommende altid været et bagtæppe og en underliggende uro for, hvordan jeg ville blive fremstillet. I skrivende stund er det bestemt ikke med sindsro, at jeg imødeser resultatet, klipningen og framingen af de mange timers optagelse.

Det kan være, at jeg gør Rosa uret – hun har faktisk gjort et meget sødt og positivt indtryk på mig, og vi har haft en fin kemi. Men man skal aldrig forveksle venlighed i journalistisk og dokumentaristisk kontekst med gode intentioner. Og i dag mindre end nogensinde.

ANNONSE

Vi lever i en tid, hvor Danmark bogstaveligt talt er politisk delt midt over, og hvor de politiske modsætninger er større, end de har været i hele min levetid. Indvandring, ghettodannelse, terrorfrygt og stigende islamisering har øget afstanden mellem befolkningsgrupper og gjort de politiske modsætningsforhold tydeligere og dybere.

Derfor skal man vare sig som nationalkonservativ for at lade en venstrefløjser lave en dokumentarudsendelse om en – for det kan let gå galt, faldgruberne er mange og ens kærlighed til fædrelandet med alt, hvad det rummer af kulturel, historisk og geografisk egenart, kan i en uvenlig venstrefløjsoptik hurtigt blive fremstillet som fremmedhad og racisme.

Når jeg – omend tøvende – alligevel er gået ind i projektet, og har forladt mig på, at Rosa og Radio 24Syv udviser en anstændig tilgang til mig og mit politiske ståsted, er det fordi jeg stadig tror på en af de helt grundlæggende præmisser for vores frie og åbne demokrati: At vi deler os efter anskuelse på et demokratisk grundlag i tillid til, at vores meningsmodstandere nok er helt galt afmarcherede – men de er det, fordi de ikke har set sagens rette sammenhæng, og at gode argumenter og ditto debat forhåbentlig kan få dem til at se lyset.

Måske har jeg været naiv – og måske giver min mere eller mindre bevidste naivitet bagslag og jeg kan se mig selv fremstillet som nedgroet, højreradikal racist. Men det kan også være, at udsendelsen grundlæggende viser sig at være sober. Under alle omstændigheder er en dokumentar med denne baggrund en interessant måling af temperaturen i det politiske klima – og dermed også et vigtigt pejlemærke for, hvor store modsætninger og hvor dyb afgrunden er mellem de politiske fløje i Danmark.

 

https://www.radio24syv.dk/forside

Køb Hege Storhaugs “Islam – den ellevte landeplage” her!

ANNONSE

2 svar til “En svær balance”

  1. inos siger:

    Rosa Marie Frang synes at være en sart venstreorienteret mimose. Hun tør i hvert fald ikke udfordre sine egne meninger; og hun tør ikke engang spørge til dine meninger, Aia. Tænk hvis hendes egen lille verden skulle blive besmudset. Sært interview der oplyser mere om den lille Rosa, end om Aia.

  2. Karsten S siger:

    Der er op ad bakke, eller snarere op ad en bjergside med medierne i Danmark. Alene fra bz´bevægelsens voldsparate venstrefløjspsykopater har jeg optalt 42 personer i ledende stillinger indenfor medierne og politik. Og det var bare hvad jeg kunne verificere i den nyligt udkomne bog om denne fascistbevægelse. Medierne herunder DR-80 procent socialister. Undervisnings- og forskningsverdenen-80 procent socialister. Godhedsindustrien-100 procent socialister. Kulturverdenen-90 procent socialister. Den offentlige sektor-80 procent socialister. puha