Kunstbilde

Tom Sandberg (1953-2014)
Sølvgelatinkopi, 27 x 39,5 cm (papirstørrelse 40 x 50 cm)

Galleri Balder, som ligger i Riddervolds gate 9 i Oslo, åpner igjen etter ferielukking den 10. august, og viser fortsatt utstillingen SUMMER SELECTIONS, som, foruten Tom Sandberg, også omfatter bilder av Bill Jacobson, Daido Moriyama, Nobuyoshi Araki og Christer Strömholm.

Det er kanskje ikke så enkelt for våre danske lesere å besøke en utstilling i Oslo, men på Nasjonalmuséets nettsider finner vi et lite utvalg av Tom Sandbergs fotografier

ANNONSE


  • Henning Jensen

    Dit fine billede skal da have en kommentar.
    Jeg opfatter billedet som et norsk landskab, med fjorden og klipperne. Ikke med et truende uvejr, men hen under aftentide. Et stykke Norge at vende tilbage til.

    Blandt Frederick Delius “Sieben Lieder” (aus dem Norwegischen) fra 1889-90, er denne sang af A. O. Vinje: “Auf der Reise zur Heimat”, som andre steder har fået titlen “Heimkehr”, og som her på YouTube har fået den engelske titel “The homeward way”.
    Jeg kender kun den tyske tekst::

    Nun seh’ ich meine Berg’ und Täler wieder,
    Die einst ich sah in ferner Kinderzeit,
    Auf meine Stirn sinkt kühl der Abend nieder,
    Und golden glänzt der Schnee auf Bergen weit.

    Ich höre singen längst vergeßne Lieder
    Und steh’ gedankenvoll doch fröhlich da,
    Mir wacht Erinn’rung auf aus Jugendtagen
    Es übermannt mich, daß ich’s kaum kann sagen.

    Und neue Kraft durchdringet meine Glieder,
    Ich seh’ des Bergstroms schäumend wilden Fall,
    Ich hör’ der Vöglein süß Gezwitscher wieder,
    Den Aar verfolgt mein Blick im weiten All.

    Ein weicher Windhauch kühlt die müden Lider,
    Es ruht des Tages Lärm und dumpfer Schall.
    Gern will ich rasten hier wo alles schweiget,
    Wenn einst die Sonne mir den Heimweg zeiget.

    https://www.youtube.com/watch?v=kLLq_rBopEI

    • Therion

      Her er det en del å ta fatt i. Vi tar Vinje først. Originalteksten som utgitt i 1861.

      Ved Rundarne

      No seer eg atter slike Fjøll og Dalar,

      som deim eg i min fyrste Ungdom saag,

      og sama Vind den heite Panna ’svalar;

      og Gullet ligg paa Snjo, som fyrr det laag.

      Det er eit Barnemaal, som til meg talar,

      og gjer’ meg tankefull, men endaa fjaag

      Med Ungdomsminni er den Tala blandad:

      Det strøymer paa meg, so eg knapt kan anda.

      Ja, Livet strøymer paa meg, som det strøymde,

      naar under Snjo eg saag det grøne Straa.

      Eg drøymer no, som fyrr eg altid drøymde,

      naar slike Fjøll eg saag i Lufti blaa.

      Eg gløymer Dagsens Strid, som fyrr eg gløymde,

      naar eg mot Kveld af Sol eit Glimt fekk sjaa.

      Eg finner vel eit Hus, som vil meg hysa,

      naar Soli heim mot Notti vil meg lysa.

      Alt er som fyrr, men det er meir forklaarat,

      so Dagsens Ljos meg synest meire bjart.

      Og det, som beit og skar meg, so det saarat,

      det gjerer sjølve Skuggen mindre svart;

      sjølv det, som til at synda tidt meg daarat,

      sjølv det gjer’ harde Fjøllet mindre hardt.

      Forsonad’ koma atter gamle Tankar:

      det sama Hjarta er, som eldre bankar.

      Og kver ein Stein eg som ein Kjenning finner,

      for slik var den, eg flaug ikring som Gut.

      Som det var Kjæmpur spyr eg, kven som vinner

      af den og denne andre haage Nut

      .Alt minner meg; det minner, og det minner,

      til Soli ned i Snjoen sloknar ut.

      Og inn i siste Svevn meg eigong huggar

      dei gamle Minni og dei gamle Skuggar.

      https://nn.wikipedia.org/wiki/Ved_Rundarne

      Griegs (orkester)versjon med Kirsten Flagstad:

      https://www.youtube.com/watch?v=BeMkUlV5inQ

      • Therion

        Versemålet her er ottave rime, som også er benyttet i Goethes innledning til Faust.

        https://snl.no/ottave_rime

        En annen norsk dikter som benyttet det, er Ivar Aasen i “Sumarkvelden” (med skjulte referanser til Goethe).

        1. Velkomen atter hit til vaara Grender,
        velkomen her, du sæle Sumarkveld,

        med Lauv og Gras ut yver alla Strender

        og gule Blomar i den grøne Feld,

        med lette Smaasky, lagd i langa Render 1)

        som Traadar i det høge Himmel-Tjeld,

        og med den milde Ljosken, som seg breider

        ut yver Fjell og Fjord paa alla Leider.

        2. Her er so ljos ein Lit paa alle Grunnar

        for ljos til Natt og mesta dim til Dag.

        Dei stille Votni standa blaa som Brunnar,

        og Fossar syna seg i kvite Drag.

        Det myrkjer i dei tette Holt og Runnar;

        det ljoskar i dei blakke Bygdalag.

        Den ljose Himmel speglar seg i Sjoen

        og blikar mildt i Doggi yver Moen.

        3. Her glytter Ljos igjenom tusund Gluggar

        imillom Lauvet i den tette Lund.

        Inn under Bjørkom standa ljose Skuggar

        rett som ein Flekk um Roti, lett og rund.

        Det gustar ingen Vind, som Toppen ruggar,

        i denne kvildarrike Nattarstund.

        Den snøgge Fuglen kurer, trøytt av Dagen,

        og rosutt Fivreld’ roar seg i Hagen.

        4. Den sidste Sol-Blenk er i Havet sokken,

        den fyrste kjem snart or den laage Grop;

        ein Dag er tendrad, fyrr en hin er slokken,

        og Kveld og Morgon renna heilt i Hop.

        Snart vaknar upp den kvilde Fugleflokken

        og helsar Morgonen med Glede-Rop.

        So riser Soli til den lange Svingen

        og set ein annan Lit paa heile Kringen.

        5. Kom, lat oss nøyta Tidi, som ho skrider,

        og minnast, at ho skrider ofsa fort.

        Med kvar ein Dag, med kvar ein Kveld, som lider,

        eit Stig mot myrke Vetteren er gjort.

        Det kjem ein Dag, daa kvar ein Blom, som bider,

        er fallen av; og slikt eit Fall er stort.

        Di skal eg sjaa paa Blomen, fyrr han blaknar,

        og nøyta Sumar’n, fyrr eg honom saknar.

        • Therion

          Det bør vel bemerkes at både Vinjes og Aasens språk avviker til dels sterkt fra litterær dansk – og det var til dels hensikten for begge diktere.

          Aasen skapte et særnorsk skriftspråk – som dessverre aldri kom i alminnelig bruk, blant annet på grunn av en senere svært uheldig språk-politikk, for å si det så skånsomt som mulig.

        • Therion

          Sammenlign gjerne

          Det gustar ingen Vind, som Toppen ruggar,
          i denne kvildarrike Nattarstund.
          Den snøgge Fuglen kurer, trøytt av Dagen,
          og rosutt Fivreld’ roar seg i Hagen.

          med

          Über allen Gipfeln
          Ist Ruh,
          In allen Wipfeln
          Spürest du
          Kaum einen Hauch;
          Die Vögelein schweigen im Walde.
          Warte nur, balde
          Ruhest du auch.

          (Fivreld/fryvil er sommerfugl)

      • Henning Jensen

        Tak for Vinjes originaltekst.

  • Therion

    Det umiddelbare motiv for Tom Sandbergs fotografi er en mur og litt av et fortau, og på fortauet snø med fotspor.

Mest lest

Sorry. No data so far.