Kommentar



Billede: John Kelly skal skabe struktur i Det Hvide Hus og for å gøre det, må han også holde Trump i ørerne. Vil præsidenten tillade det? 

Trump har forsøgt at få lavet noget via det republikanske establishment. Da den nye sundhedsreform faldt sammen, var det tid at drage lære af indsatsen.  Mitch McConnell og Paul Ryan kunne ikke levere stemmerne.

Trump vil have resultater. Han ved, at hvis han ikke har noget at vise frem, når vi rammer efteråret 2018 kommer, vil demokratene overtage. Så må han bruge de næste to år til at forsvare sig mod en rigsretssag.

Demokraterne har gjort anti-Trump til sin eneste sag. Man kan ikke bygget stort parti på én sag, som oven i købet er negativ. Men det hjælper ikke Trump, hvis demokratene har magt til at ødelægge hans præsidentskab.

ANNONSE

Trump skaffer sig handlingsrum. Det er vigtig at se ud over personspørgsmålene: Sean Spicer var en god mand, men han magtede åbenlyst ikke krydspresset fra en tweetende præsident og et klarte ikke krysspresset fra en president som tvitret og et pågående pressekorps. Han skulle også tage tævene for alle lækagerne, og det er dem, som Trump ikke længere finder sig i.

Han tilkaldte Anthony Scaramucci, som er en mand efter hans egen smag. En som ikke respekterer former og etikette. Scaramucci lovede at ryge dem ud, der lækker, eksponere dem og stille dem for retten om nødvendig.

Trump forsøger m.a.o at redde sit præsidentskab fra at synke ned i den sump, han selv havde sat sig som mål at dræne. Og han må selv bære noget af skylden med den evindelige tweeting og behovet for hele tiden at få ret.

I denne uge har han vist sine dårlige sider ved konstant at angribe sin egen justitsminister, der var den første senator, som gik ud og støttede ham. Jeff Sessions er fortsat loyal, til trods for den offentlige ydmygelse.

Det er ikke sådan man bygger et team.

Hvor placerer opsigelsen af Reince Priebus og udnævnelsen af John Kelly sig? Flere kendte kommentatorer er faktisk optimistiske: de ser Kelly som en, der kan få sat skik på Det Hvide Hus. Forudsat at præsidenten selv respekterer den aftale han har indgået med Kelly. The West Ving har vært kaotisk: Folk er kommet og gået, som de ville, lige ind til præsidenten. Sådan kan et effektivt præsidentskab ikke fungere. Stabchefen er en position, som har udviklet sig over mange præsidentskaber. Det er en magtfuld position, dørvagten ind til Det Ovale Kontor. Ingen kommer ind uden at det går gennem stabschefen. Han har overblikket over dagsordenen og hvem, præsidenten skal møde.

Kelly har næppe taget jobbet uden at have fået garantier for, at han har fået en sådan magtfuld position. Hvis han får lov at arbejde i fred, kan det give den ro, som en præsident har brug for. Spørgsmålet er: vil præsidenten selv respektere et sådant hierarki? Hvad med datteren og svigersønnen? Skal de også gå gennem Kelly? Hvad med Scaramucci? Et tegn på hvor landet ligger, er om Scaramucci skal rapportere til Kelly eller direkte til præsidenten. Hvis han kan gå direkte ind til Trump, kan det undergrave Kellys autoritet, og så begynder splittelsen og lækagerne igen. Der skal være en strømlinjet struktur, hvis Trump skal udrette noget.

Mange taler positivt om Kelly i dag. Han har fået de ulovlige grænseindtrængninger ned med over 70 procent.

Et andet moment som er af historisk interesse, er Trumps respekt for militære ledere. Han har hentet James Mattis til Pentagon, har McMaster som sin nationale sikkerhedsrådgiver og henter nu Kelly ind fra Department of Homeland Security til at styre Det Hvide Hus.

Store deler af det amerikanske folk er også trætte af det evindelige kævl og ballade i Washington. Man får en snigende følelse af, at politikerne har udspillet deres rolle. De formår ikke at nå til enighed, selv i de store sager, de har talt om i otte år, at de skal gøre noget ved. At det ikke lykkedes at trække Obamacare var ikke bare et nederlag for Republikanerne, men for hele det politiske system.

Ind kommer nu de militære embedsmænd. De nyder respekt for deres professionalisme og no-nonsense-holdning. Det er normalt et faresignal, når militæret overtager for politikerne.

USA har en præsident, som blev den 45. fordi amerikanerne havde fået nok af den sædvanlige måde  at lave politik på. De vil have den ægte vare, selvom det er rodet og beskidt.

De liberale har kun ét kort: At Trump skal blive en fiasko. De satser alt på det. Denne uge følte de, at de kunne begynde at hive nettet ind. Det kan være, de har glædet sig for tidligt.

 

 

 

 

ANNONSE