Oraklerne



I 1930’erne stødte nazister og internationale socialister sammen overalt i Tysklands gader efter samme opskrift, som det netop er sket i Hamborg med gadevold og omfattende ødelæggelser. Nazisterne tog dengang imod invitationen med kyshånd.

Paramilitært velorganiseret, talstærkt og kampivrigt mødte de internationalisterne på deres hjemmebane, i gaderne og tævede dem helt ned under asfalten.

Internationalisternes afkom er her stadig, men afkommet har ingen fysisk opposition længere at slå løs på. De har dog stadig forfædrenes gamle fjendebillede – Kapitalen, personificeret i G 20 topmøderne.

Nu tæsker de så i mangel af bedre fortrinsvis løs på politiet, hvor det står i vejen, stifter brande og smadrer alt, hvad de kan komme i nærheden af, i frustration over ikke at kunne komme hen til Kapitalen, ikke kunne komme den til livs og få afløb for deres indestængte aggressioner og i stedet få fucking startet den revolution, deres forfædre har snakket så meget om.

ANNONSE

Derfor trak gadevolden heller ikke sine ødelæggende spor ud over hele Tyskland, men koncentrerede sig om Hamborg. Det var jo der, fjendebilledet opholdt sig, selveste årsagen til deres eget elendige, undertrykte, magtesløse og uudholdelige liv i velordnede rammer, sikkerhed, tryghed, overflod og velstand hjemme hos mor.

Det er forskellen på før og nu. At raseriet i dag hviler på en ren abstraktion. Der er virkelig ingen håndgribelige, fysiske fjender at få ram på – kun symbolet på Vestens rigdom, den rigdom de selv er en del af, lever i og nyder godt af i hverdagen, nu hvor de igen er hjemme hos mor.

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)