LEDER



Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) har givet et interview til Berlingske der han åbent tilstår at han aldrig har troet på integrationen. Det er en indrømmelse som stiller spørgsmål ved Haarders integritet. Milliarder af kroner er brugt på noget Haarder ikke har troet på. Mens han selv var minister. Hvorfor sagde han ikke fra?

Han har været integrationsminister og undervisningsminister og har således siddet med ansvaret. Går det an at sige 20-30 år senere, at han ikke har troet på, hvad han selv bestilte?

Indvandringen er ved at nå niveauer hvor spørgsmålene ikke lenger lader sig afvise. Der skal trekkes nogle konsekvenser. Det ser vi over hele Europa. Det er opbrud.

Hvordan vil de politikere der har siddet med ansvaret omstille sig til en virkelighed, hvor alle kan se at integrationen ikke fungerer? Haarders svar giver en pegepind om hvilke udvejer politikerne kan tænkes at tage.

ANNONSE

»Jeg er tilhænger af velfærdssamfundet, men jeg har aldrig troet på integrationsprojekter,« siger Bertel Haarder til BT.

Haarder vil rationalisere de valg han har taget. Han må finde en fortællling som kan forklare hvordan indfødte muslimer bliver terrorister. (Interviewet sker tre dage efter Bruxelles.)

Bertel Haarder, hvad er gået galt, når vi i Danmark og Vesten selv skaber terrorister?

»Vi har ikke kunnet forestille os, at det kunne ske i velfærdssamfund med alle tænkelige integrationsprojekter og særlig hensyntagen til unge med udenlandsk baggrund. Vi har ikke kunnet forestille os, at der kunne udvikle sig sådan en dødskult. Men omvendt kan man sige, at det ikke er nyt. Vi har oplevet det før med De Røde Brigader i Italien, Baader Meinhof-banden i Tyskland og til dels Blekingegadebanden i Danmark. De udsprang af ideologi,« siger Bertel Haarder, der fortsætter:

»Nu ser vi, at terrorismen udspringer af religiøs fanatisme. Jeg kan huske, hvor ubegribeligt det var i 1970’erne med disse terrorgrupper. Det, vi ser i dag, er lige så ubegribeligt. For i mellemtiden er vores velfærdssamfund blevet udbygget, og der tages hånd om folk på en måde, som man ikke har set tidligere i historien.«

Kan en mand på 71 år sige at “vi har ikke kunnet forestille os” når vi har haft en 30-40 år til at forestille os? Haarders vantro er et kunstgreb, der mystifiserer noget vi har kendt og sæt vokse i årtier, uden at politikerne har foretaget sig noget.

Nu skal der opfindes en ny forklaring på, hvordan vi har havnet i sådan et uføre. Haarder mener vi har været blåøjede. Virkelig? Er måske hans “forklaring” en bearbejdelse af fortiden som fraskriver ham og hans ligemænd ansvaret?

»Troen på ideologierne er forsvundet. Det tomrum er blevet afløst af religiøs fanatisme. Det er det, vi ser, men resultatet er det samme: Fanatisme, trang til at ødelægge og bitterhed mod det samfund, som man aldrig – hverken i første, anden eller tredje generation – er blevet en del af. Problemet er den måde, vi i årevis har modtaget udlændinge på. De bliver jo nærmest undervist i, hvordan man kan leve uden at være på arbejdsmarkedet.«

Ideologierne er ikke forsvundet. De eksisterer i højeste grad i islamismen, som er politik og religion i et. Når man ikke tør indrømme selv de mest oplagte fakta, blir ens eget motiv lidt for indlysende.

Arbejdsmarkedet er løsningen. De skal i arbejd, er Haarders svar. Men hvordan? Berlingske kan præsentere en sørgelig statistik:

Tal, som ugebrevet Mandag Morgen tidligere har bragt, viser, at kun godt hver tredje flygtning og indvandrer er i arbejde efter fem år i Danmark. Og under halvdelen er i arbejde efter 18 års ophold i Danmark.

Hvordan skal man kunde vende udviklingen? Ved at tillade lønsdifferentiering og lavere sociale ydelser? Haarder har intet imod det. Han tror heller ikke det vil øge udenforskabfølelse og marginalisering, slik Berlingske-journalisten åbenbart mener.

At lade markedet løse integrationsproblemerne vil ikke løse konflikten med islam. Den vil ikke Haarder tale om. Han har selv sagt at mennesker som Lars Vilks, Kurt Westergaard og Geert Wilders har sig selv at takke. Så dybt stikker forståelsen.

En person der vover kigge dybere, og gå helt til bunds, er Marie Høegh, konstitueret sognepræst i Stenstrup-Lunde pastorat. Hendes kronik Demokratiet har et problem er en skånselsløs, konsekvent blotlæggelse af “problemet” vi står overfor.

Sandheden er, at ikke bare det, vi kalder radikaliseret islam, men hele islam helt objektivt set er en manual i, hvordan man konspirerer imod ikkemuslimske lande med henblik på en gradvis islamisering og ultimativt en omdannelse til et verdensomspændende kalifat. De har tid nok.

Og vi har selv inviteret, åbnet grænserne, og sidste afsnit af dokumentaren ”Moskeerne bag sløret” viser, at vi med offentlige midler selv finansierer islamiseringen af Danmark. Til grin for egen regning. Det svarer til at have en besættelsesmagt i landet og frivilligt forsyne den med våben, mad og kvinder.

Problemet sidder inde i danskernes hoved:

I årevis har vi gjort alle mulige korrekte krumspring for at undgå at sige, at islam er problemet. Men islam er problemet,

..

Den værste besættelse er, at man tror, man er fri, når man er besat. Så kommer det nemlig bag på én, når skjulte optagelser viser, at den islamiske ekstremistiske ideologi suger friheden ud af frihedsstaten for at indføre ufriheden – sharialovgivningen – ja, med tiden et kalifat. Og hvad gør en frihedsnation ved nogen, der vil afskaffe friheden?

Ja, hvad gør en frihedsnation ved nogen der vil afskaffe friheden? Måske spørgsmålet bør reformuleres: Hvad gør en frihedsnation hvis dens indbyggere ikke længer tror på at det er mulig, at kæmpe for friheden?

Det er det centrale spørgsmål over hele Europa: Hvad er politisk mulig at gennemføre? Den blokkering som er indført ovenfra for at hindre demokratisk gennemstrømming, har tatt fra borgerne troen på at forandring er mulig. I sin tur truer det den demokratiske struktur.

Demokratiet er en struktur, den er afhængig af institutionerne for at fungere.

Mens demokratiet er i krise, forstår islamisterne at udnytte det. De har lært sig hvordan de skal udnytte systemet.

Hvordan kan vi være så dumme at tro, at de vil have vores danske foreningsliv, oplysningskultur og demokrati? De vil udnytte det.

Danmark er således under dobbelt angreb, og det værste er lammelsen indenfra. Det gør borgerne og den politiske ledelse til passive tilskuere til deres egen ødelæggelse.

Komintern var en international bevægelse til kommunismens udbredelse. Den Islamiske Samarbejdsorganisation, OIC, fungerer på samme måde. Offensivt og aggressivt.

Ledelsen bag moskéerne ved udmærket ud fra hvilke værdisæt, et vestligt menneske tænker, og derfor kan de lave trojanske heste, som Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) er et eksempel på. Organet skal sikre islams og muslimernes internationale stilling, altså menneskets islamiske rettigheder, og OIC’s engagement i menneskerettigheder har sjovt nok begrænset sig til muslimer, der lever under ikkemuslimske forhold.

Men Vesten er bundet af demokratiet. Det kan ikke ophæve frihederne og rettighederne for en bestemt gruppe.

Demokratiet har et problem. Med demokratiske frihedsrettigheder er vi forpligtet på at give den islamiske opposition frihed og rettighed.

Man stiller sig self skakmat. Må man det? Intet land kan føle sig forpligtet til at prisgive hvad det er og hvem det er.

Men bemærk: Vores politikere har i årevis fortalt os at vi ikke længer skal være de vi har været, men blive nye borgere. Vi må ændre identitet.

Det spørgsmål Marie Høegh stiller, har de allerede besvaret:

For fjenden navigerer ganske anderledes end en ordinær politisk modstander. Spørgsmålet er, hvor mange antidemokrater vores samfund kan rumme, uden at samfundet de facto – i kraft af volden fra diverse ikkestatslige aktører – får begrænset de basale frihedsrettigheder.

Vores basale frihedsrettigheder er allerede begrænset. Krudttønden og Krystalgade var de synlige bevis på det, og samfundet, dvs politikerne, har ikke noget svar, andet end politi og oprustning. Selv efter TV2-dokumentarene og Paris-Brussel skal de drøfte tiltak mot radikalisering og de er i vånde over at gå på akkord med frihedsrettighederne.

De har sat sig i en situation hvor andre vælger for dem.

 

 

Bertel Haarder vil bekæmpe radikaliserede miljøer: Vi har været for slappe

Af: Uffe Jørgensen Odde

 

 Demokratiet har et problem

MARIE HØGH, KONSTITUERET SOGNEPRÆST I STENSTRUP-LUNDE PASTORAT

ANNONSE


  • Britta Due Andersen

    integrationsminister Bertel Haarder (V) er med egne ord ikke minister for leverpostej, tørklæder eller badeforhæng. Men når man giver islam en lillefinger, tager man hele hånden. Det er det, der er ved at ske.

  • Lucifer451

    Egentlig er vel situasjonen demokrati mot islam ikke så komplisert.

    Demokrati er en kontrakt mellom folk og stat: staten har voldsmonopol, og folket velger statens ledere, og de valgte ledere regulerer lovverket.

    I islam finnes intet voldsmonopol – hvem som helst kan bruke vold mot andre, dersom islam gir dem rett til det. Loven er gitt fra allah i koranen – hva folk mener om det er uten betydning.

    Som vi ser er islam vitterlig det motsatte av demokrati.

  • Henrik Petersen

    Bertel Haarder burde spærres inde og nøglen smides væk. Tænke sig at manden uden at rødme står og siger at han aldrig har troet på integration. Han har siddet som øverste ansvarlige minister og hævet sin fede løn og kan nu leve af en tårnhøj pension, Det er en skandale. Må den dag snart komme hvor han og hans slags bliver stillet til regnskab for deres forræderi.