Nyt

Hvis Norges socialdemokratiske parti er på udkig efter en ny indvandringspolitik så kan de finde inspiration hos deres danske kammerater. Leder Mette Frederiksen vil mandag lægge et 40 siders program frem, som markerer et klart brud med trægheden og tvetydigheden i deres integrationspolitik.

Situationen er mere alvorlig end det almindelige mennesker er klar over, mener Frederiksen, som har været justitsminister. Hun kommer med en vigtig erkendelse: Viljen til forandring kommer ikke indefra de muslimske parallelsamfund, den kommer udefra.

»Det kendetegner udviklingen, at vi lever mere adskilt end tidligere. Det, der sker i de parallelsamfund, som har fået lov at vokse frem, er en blanding af høj arbejdsløshed og høj kriminalitet, altså klassiske sociale problemer, samtidig med et voldsomt skred i værdisættet, der begrænser især nogle kvinder og børns udfoldelsesmuligheder. Derfor må man også se det her som en kamp for nogle menneskers frihedsrettigheder. Løsningen kommer ikke indefra, må vi erkende. Den bliver man nødt til at kæmpe for udefra, ellers sker der en underminering af vores samfund og den gensidige tillid, som er hele forudsætningen for, at du kan have et skattefinansieret velfærdssamfund.«

ANNONSE

Det er stærkt af en socialdemokratisk formand at indrømme, at der ikke er nogen forandringsvilje i parallelsamfundene. Det rejser tvivl om hvorvidt de tiltag partiet foreslår, vil være mulige at gennemføre.

Frederiksen vil have muslimske kvinder i arbejde og automatisk indskrivning af deres børn i børnehave. Muslimske familier kan komme til at opfatte dette som et angreb på deres samfund.

»Det vigtigste er at bryde nogle af de undertrykkelsesmekanismer, der er i dele af indvandrermiljøer i Danmark. At få kvinderne – for nu at sige det lidt direkte – væk fra hjemmet og ud på arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne. Og samtidig give børn med minoritetsbaggrund ligeså gode muligheder, som andre børn. Det er der to værktøjer til; det ene er et uddannelsespålæg, så man ikke længere skal kunne modtage en ydelse uden at gør noget til gengæld. Det andet er at få børn opskrevet automatisk til daginstitutioner,« siger Mette Frederiksen:

Men vil forældrene acceptere, at deres børn skal ud og konkurrere på det frie marked, hvis det betyder at de skal adoptere danske værdier? Det er slet ikke sikkert. Graden af succes vil afhænge af om man forstår at bruge den rette blanding af pisk og gulerod.

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet truer den muslimske familie, fordi det betyder at kvinderne skal ud og klare sig på egen hånd, dvs. de skal smage friheden og det er en skræmmende tanke for mange muslimer.

»Der er en del indvandrerkvinder, der bliver hjemme ved deres børn i stedet for at komme ud på arbejdsmarkedet og stå til rådighed. Det giver også enorme udfordringer for børnene, fordi vi ved, at mange børn med minoritetsbaggrund starter fagligt meget kraftigt efter deres jævnaldrende. Hvis vi vil give de børn muligheden for at kunne klare sig ligeså godt som andre, skal de i daginstitution for at lære sproget, simpelthen. Der har været en berøringsangst for at gå længere ind i familierne, og det bør være slut.«

Børnene starter med et handikap i skolen, men kan det være fordi forældrene ikke bekymrer sig? Det er måske slet ikke vigtigt for dem at deres barn klarer sig i det danske samfund. Ikke så længe den danske stat fortsætter med at give dem penge.

Frederiksen varsler en muslimsk frigørelseskamp: Samfundet skal bakke dem op, som vil være individer og bryde med kollektivkulturen. Budskabet er ikke til at tage fejl af. Kan man indføre frihed ved tvang, spørger journalisten.

»Ja, det kan man. Man skal ikke tage fejl af, at det at kæmpe som individ mod en kultur, man er født ind i, er en af de allersværeste kampe, der findes. Derfor bliver samfundet nødt til at stille sig på den rigtige side, og det er selvfølgelig ikke at fastholde et syn på ligestilling eller børneopdragelse, som ikke er foreneligt med et moderne samfund.«

Socialdemokraterne vil kræve at flygtninge på offentlig forsørgelse bliver boende fem år i den kommune, de oprindeligt blev sendt til, så de ikke klumper sig sammen i kommuner, hvor der bor mange af den slags i forvejen.

Det får journalisten til at spørge, om de vil indføre stavnsbånd. Det er indstillingen: Aldrig forstå på forslagenes præmisser, men forsøge at skyde dem i sænk.

»Jo, det kan du sige, men det er, fordi man ikke kan forsørge sig selv. Jeg vil sige det på den måde, at hvis ikke vi vil se en yderligere etnisk opsplitning af vores samfund, så bliver vi nødt til at regulere. Stiller du ikke krav om, at alle kommuner skal være med til at løfte opgaven, så er der en tendens til, at folk flytter derhen, hvor de har familiemedlemmer, eller hvor tingene er mere genkendelige, og så får du en yderligere etnisk opdeling.«

Socialdemokraterne vil sprede elever med ikke-dansk baggrund rundt om på skolerne så det ikke bliver ghettoskoler.

»Jeg betragter den udvikling, der i gang med etniske gymnasier i Danmark, som helt katastrofal. For det første har vi behov for at vores unge møder hinanden, og at vores uddannelsesinstitutioner afspejler det omkringliggende område. Desuden frygter jeg også for, hvad der sker på de gymnasier. Hvis du, som vi ser det visse steder, oplever gymnasier, hvor flertallet af de unge har ikke-vestlig baggrund, vil risikoen for social kontrol være meget, meget, meget større, end hvis det var ti procent af eleverne. Så kan dét at gå med tørklæde pludseligt blive det almindelige, eller dét ikke selv at kunne bestemme, hvem du gerne vil være kæreste med, og sådan synes jeg ikke det skal være.«

Men skal danske elever sendes ind eller skal de med udenlandsk baggrund sendes ud af deres skoledistrikt? Hvad når de ikke-vestlige er i flertal, og de danske i mindretal? Der er nogle grundlæggende problemstillinger som politikerne har vanskeligt ved at forholde sig til. De vil ikke indrømme at etnificeringen er kommet for at blive, og at områder i Danmark bliver overtaget af folk med ikke-dansk baggrund.

Frederiksen vil rive boligblokke ned, som giver et indtryk af aflukkethed og hvor udenforstående bliver skræmt fra at gå ind.

»Jeg har været i mange af vores udsatte boligområder, og nogle steder føler man sig meget lukket inde. Nogle steder har vi behov for, at færre mennesker bor på få kvadratmeter, og behov for at få åbnet op, så du ikke er bange for at gå derind, fordi du ikke ved, hvordan du kommer ud igen. Det bliver for let at terrorisere de steder.«

Frederiksen siger de rigtige ting:

»Dét, man kan håbe, er, at alvoren er ved at sænke sig, og at vi forhåbentligt begynder at forstå som samfund, at de problemer, der er forbundet med forskellige værdier, ikke bare løser sig over tid. Derfor bliver man nødt til at gå mere radikalt til værks.

Problemerne skyldes forskellige værdier. Det er rigtigt. Men er der noget som helst tegn på at en politiker som Lars Løkke Rasmussen har vilje til at gøre noget ved dem?

Igen er det evnen til at gennemføre det, det skorter på. Frederiksen mangler styrke og er ikke viljefast nok.

Frederiksen ønsker en bred politisk aftale på Christiansborg, men er det sandsynligt – med partier som Venstre, Liberal Alliance og konservative. Er der noget som helst tegn på at de vil gå fra ord til handling?

Mette Frederiksen til kamp mod »katastrofal« udvikling: »Vi er nødt til at gå mere radikalt til værks«

 

 

Køb Hege Storhaugs bog her!

 

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)