Nyt



På seks år er antallet af etniske unge der søger hjælp til at takle æresrelaterede konflikter tredoblet, og derfor sætter TV2 i den kommende tid fokus på problemet. Som kilde henviser de blandt andet til en undersøgelse som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udgav for et par år siden.

Den 115 sider lange rapport, der er foretaget af Als Research (Bjarke Følner, Ida Leucena Lund og Jacob Als Thomsen) bærer titlen Kønsroller og socialkontrol blandt unge med minoritetsbaggrund, men ord er taknemmelige. ‘Minoritetsbaggrund’ betyder islamisk baggrund, selvom forskerne kvier sig.

“Flere informanter henviser således til islam eller til Koranen, når de skal forklare, hvorfor den sociale kontrol udøves – eller hvorfor den bør udøves. Det står dog samtidig klart, at de normer og kønsroller, som knytter sig de traditionelle forestillinger om familiens ære, ikke er udsprunget af religionen.” (s. 11)

“Det hele står i Koranen.” (s. 67), forklarer 21-årige Dila, eksempelvis. TV2 Nyhederne har flere eksempler på anvendt islam, herunder et interview med ‘Louise’ – Flere etniske unge søger hjælp: Louise fik tæsk for at være for dansk.

ANNONSE

“Flere og flere unge med ikke-vestlige rødder søger hjælp hos danske krisecentre. … Louise var på sit værelse og havde netop opdaget, at hendes store idol, en kendt amerikansk popstjerne, skulle komme til Danmark. Hun vidste godt, at hendes forældre ville synes dårligt om idéen, men alligevel blev hun overrasket over deres voldsomme reaktion:

– Vi begynder at skændes, og så begynder de at true. Og så begynder mine forældre bare at tæske mig, fortæller Louise om episoden, der udspillede sig, da hun var 20 år.

Forældrenes reaktion skyldtes ifølge Louise, der kom til Danmark i 2000, at de ikke fandt det i orden for en muslimsk pige at gå til koncert. …

– De var bange for, at jeg blev for dansk. At man kommer til at opføre sig som dansker. At man har for meget frihed, og man har et godt socialt liv. Og hvis man som teenager pludselig får en kæreste… Det vil de jo aldrig kunne acceptere, fortæller hun.”

ANNONSE


  • Britta Due Andersen

    Det er helt i orden, at forældre ikke ønsker der børn blive “for danske”. Problemet er, at de overhovedet bor her, men en sådan tanke / indvending er utænkelig for journalisterne,

  • Per T

    Jeg tæsker mine børn for at høre Wafande men sådan er vi jo alle forskellige … 😉

  • Hestehandleren

    Med hensyn til muslimske piger… Så opdrager jeg min søn til at, han godt kan “kneppe” dem… Men aldrig, aldrig tage en muslimsk sædcontainer til længerevarende forhold eller seriøst, her må aldrig være “kærlighed”.. muslimske piger skal kun bruges en kort overgang til at “tømme” sig i….. 🙂

  • Ivan Dybdal

    Undersøgelsen virker solid og metoden er OK og med relevante forbehold.
    Min kommentar er, at det er næsten umuligt at kunne konkludere generelt, med den slags undersøgelser. De kan højst danne grundlag for hypoteser, som skal undersøges grundigere og med mere konsekvent empirisk metode.
    Man kan også betragte det som en forundersøgelse eller pilotundersøgelse.

    Her klip fra rapporten, der siger noget om validiteten:

    “1.3 Datagrundlag og metode
    Undersøgelsen er gennemført som en kvalitativ undersøgelse baseret på dybdegående interview med målgrupperepræsentanter, samt desk studies af den eksisterende faglitteratur på området. Undersøgelsen er gennemført i perioden oktober 2013 – februar 2014.
    Der er i alt gennemført 59 anonyme informantinterview, herunder 37 interview med unge kvinder og mænd fortrinsvis mellem 18 og 25 år, samt 22 interview med forældre.
    Informanterne er rekrutteret blandt ikke-vestlige minoritetsgrupper i Danmark, herunder særligt fra de 5 største ikke-vestlige oprindelseslande: Tyrkiet, Irak, Libanon, eks-Jugoslavien og Pakistan.3 Udover de 59 informantinterview er der gennemført 11 baggrundsinterview med relevante ressourcepersoner og forskere. Disse interview har dels været anvendt med henblik på at udvikle interviewguiden og analysere de enkelte informantinterview, dels i arbejdet med at etablere et overblik over relevant viden i Danmark, Norge og Sverige, samt eksisterende indsatser på området i Danmark.

    Den kvalitative tilgang og antallet af informanter betyder, at undersøgelsen ikke er
    repræsentativ, selvom målsætningerne i forhold til spredning er opfyldt. Undersøgelsen siger derfor ikke noget om udbredelsen af de resultater, som den viser”

    Som nævnt af Kim Møller i artiklen her er det en metodisk fejl at formålet og emnet ikke er skarpere defineret. Emnet burde have været afgrænset til indvandrede muslimske familiers børn født i Danmark f.eks og der burde have været specifikt udvalgt oprindelseslande for disse f.eks Libanon, iraq, Iran osv.
    Repræsentativiteten kunne have været sikret ved simpel stikprøve.7

    Det er selvfølgelig meget billigere og lettere at lave en undersøgelse med selvplukkede svarpersoner, der udspørges med hjemmestrikkede åbne spørgsmål.

    Bedøm selv hvor gode spørgsmålene er? Rapporten side 110-115. Udvælgelsen af spørgsmålene er bestemmende for kvaliteten af undersøgelsen.