Nyt

Sofiedalskolen anno 1987; Foto: Historisk Atlas

Jeg omtalte sagen tilbage i maj, fredag faldt der så dom ved Retten i Næstved. Fire mænd blev kendt skyldig i voldtægt mod en 15-årige pige, begået i et skur ved en skole i Haslev. De blev idømt 3,5-4 års fængsel, og den ene tillige udvist af Danmark. Alle ankede dommen på stedet. I ugerne efter anholdelserne, blev skolen udsat for hærværk, herunder et ubehjælpsomt tegnet ‘nazisymbol’.

TV2 Øst har de uhyggelige detaljer, der også vidner om et samfund, der ikke har rustet pigen godt nok til et multikulturelt samfund. Måske har man haft for travlt med at råbe ‘Black Lives Matter’ og diskutere ‘Sofie Linde-sexisme’, end forholde sig til den brutale virkelighed – Fire mænd dømt i sag om voldtægt af 15-årig pige.

“… Blandt de unge var en dengang 15-årig pige. Hun var beruset. Anklageren har i retten fremlagt en række sms-beskeder, der viser, at pigen om aftenen skrev sammen med en 18-årig mand. Måske fordi den 18-årige mand truede hendes ven B., og sagde, at han ville flække B.s hoved, hvis ikke han sørgede for, at pigen blev på parkeringspladsen midt om natten indtil den 18-årige kom. Det var anklagerens påstand.

Måske var det, fordi hun var interesseret i ham, som de tiltalte selv har forklaret i Retten i Næstved. Tidligere på dagen havde pigen nemlig fortalt sin ven B., at hun godt kunne tænke sig at have sex med den 18-årige, der er en lidt muskuløs mand af anden etnisk herkomst end dansk, og at hun godt kan lide mænd med en lidt mørkere hudfarve.

… Pigen har selv forklaret, at da hun ankom til skuret med den 18-årige, voldtog han hende først selv, og derefter ringede han efter sine venner, der kom ned i skuret. To af vennerne voldtog derefter også pigen, selvom hun har forklaret, at hun flere gange sagde nej og at hun ville hjem. Mændene havde taget hendes mobiltelefon, og slog hende i ansigtet og på ballerne.

… Derudover anførte anklageren, at pigen selv og flere af vidnerne i sagen har været udsat for et stort pres i lokalområdet for ikke at sige noget ufordelagtigt om de fire mænd.”

“Veninden var utryg ved hele situationen. Hun brød sig ikke om, at pigen skulle mødes med den 18-årige mand og hans venner, der alle er af anden etnisk herkomst end dansk. Måske kommer de, fordi de vil have sex med dig, sagde veninden til den dengang 15-årige pige, og tilføjede i retten: Hun lyttede ikke. Ja-ja, det ved jeg godt, men de gør mig ikke noget, jeg kender dem, sagde den 15-årige pige ifølge veninden og grinede.” (TV2 Øst, 24. september 2020)

Bestil Lars Hedegaards nye bog her!

ANNONSE