Nyt

Det er forståeligt, at familie og venner til terrordræbte Finn Nørgaard, vil ære hans navn med en pris, men det er nu alligevel grove sager set herfra. ‘Kærlighed’, ‘Dannelse’ og ‘Dialog’ var måske nok værdier der personificerede afdøde, men det bliver ikke kærlighed som brændstof, empati, nysgerighed eller dialog som virkemiddel. der kommer til at redde Vesten mod Vestens fjender.

Vi er i en ny fase i et meget gammel krig, og mon ikke Finn Nørgaard om nogen forstod lige akkurat det. I modsat fald havde han næppe udsat sig selv for venstreradikale fotografer og islamistiske trusler, blot for for at overvære arrangementer med bladtegnere. Når Finn Nørgaard Foreningen mindes afdøde ved at donere 50.000 kroner til ‘udsatte unge’ i et projekt “som bygger bro mellem forskellige etniciteter”, så er vi mentalt tilbage i 1990’erne. Mere integration. Mere gadefodbold. Gratis læskedrikke fra Gatorade…

Det handler selvfølgelig ikke om ‘forskellige etniciteter’, og selv hvis foreningen havde 50 millioner kroner at uddele så ville det ikke ændre på det væsentlige, at det fremover bliver sværere at være ikke-muslim i Danmark. Arrangementet i Krudttønden der kostede Finn Nørgaard livet, var arrangereret af Lars Vilks Komiteen, der er grundlagt til fordel for svenske Lars Vilks. En kunstner der er forsøgt myrdet af flere gange, og nu bor på hemmelige adresser. Hvordan kan brobygning på nogen måde gøre levevilkårene bedre for Vilks efterkommere.

ANNONSE

Hvis jeg var Finn Nørgaard, så ville jeg føle, at jeg blev slået ihjel for anden gang. Vrede er en sund følelse, og hvis et mord ikke engang kan vække vrede, så vil det være idioti overhovedet at tage kampen. Sorg er en naturlig følelse, men tårer bør ikke gøre krudtet vådt.

Historien om Finn Nørgaard Foreningen kan læses på TV2 Online – Finn Nørgaard-pris går til udsatte unge i boligområder.

“På årsdagen for skudattentatet i København, hvor filminstruktør Finn Nørgaard og jødiske Dan Uzan blev dræbt, uddeler Foreningen Finn Nørgaard for første gang en velgørenhedspris.

Prisen uddeles til et projekt, som forsøger at bygge bro mellem forskellige etniciteter og samfundslag. I år går den til organisationen Street Society, som organiserer gadesport for unge i udsatte boligområder. …

– Sporten har en evne til at skabe positive relationer mellem børn og unge. Og Street Society inkluderer børn via idræt i en ikke-elitær form. Det er med stor taknemmelighed og beundring, at vi følger deres arbejde og med glæde, at vi tildeler dem Finn Nørgaard prisen 2016, siger formanden for foreningen, Ole Mølgaard.

Street Society arbejder med rollemodeller, som uddannes til instruktører og skal hjælpe børn og unge ind i foreningslivet.”

ANNONSE

7 svar til “Kunsten at dræbe en død mand”

  1. snaphanen siger:

    Det nydelige segment tror stadig på den tabte sag

  2. FelixKrull siger:

    Skandaloest!

  3. Peter Pedersen siger:

    Det er jo samme holdning Dan Uzans far udtrykker, og det var det Dan Uzan selv brugte megen tid på, da han var i live. Mon ikke vreden også har været tilstede hos både Finn Nørgaards og Dan Uzans familie og venner? Vrede er naturligt og vrede kan være konstruktivt, for vreden lægger sig på sigt. Naiv forargethed derimod kender ingen grænser hverken iforhold til tid eller i forhold til reaktionære stupiditeter.

  4. Ivan Dybdal siger:

    “Udsatte boligområder”? Det er jo efter dette Østerbro med Fælledparken og Krystalgade med den jødiske synagoge?
    Medierne har en kort hukommelse eller de har som strudsen valgt at putte hovedet i busken?

    “Terrorangrebet den 22. juli 1985 var Danmarks første terrorangreb i nyere tid, da to terrorbomber eksploderede i København. Den gruppe, der i 1985 sprængte to bomber mod et amerikansk flyselskab og synagogen i København, holdt til i Uppsala i Sverige. Forud for terroraktionen 22. juli 1985 var der ingen trusler og tilsyneladende ikke andet motiv, end at terroristerne i København kunne få ram på de to landes interesser på behørig afstand.

    Senere finder politiet et fingeraftryk på en af bomberne, hvilket førte til anholdelsen af den islamiske terrorist, Mohammed Abu Talb, og den 21. december 1989 blev Abu Talb, Marten Imandi (en palæstinensisk-fødte svensk statsborger) og brødrene Mahmoud og Moustafa al-Mougrabi dømt ved en domstol i Uppsala for en række bombeattentater i København og Amsterdam – begået i 1985.”

    https://da.wikipedia.org/wiki/Terrorangrebet_den_22._juli_1985

  5. Charles Nielsen siger:

    Finn Nørgaard-pris går til udsatte unge i boligområder.
    Sikke dog en idioti, at forære udsatte boligområderne denne pris.
    Som om det ville hjælpe.

    Islam er jo fjenden, og der er dens dyrkere også. Og det er dem der bor i de såkaldte udsatte boligområder.
    Muslimer fiser kun ind i moskéen og retur, samt laver lort i den i det hele taget.
    Det hvor Islam er, er der altid ballade, for ellers har denne 1400 års krig været sluttet for længst.

  6. Johnson siger:

    Det var islam der fik Finn Nørgaard slået ihjel, så giver det da ingen fucking mening at give prisen til tilhængere af islam.

  7. Søren Hansen siger:

    “Sorg er en naturlig følelse, men tårer bør ikke gøre krudtet vådt.” Vi lader lige sætningen stå et øjeblik. Har nogen skrevet dette før? Man skulle jo tro det. Men hvis ikke – så er Kim Møller hermed selvskreven til en plads i alverdens citat-ordbøger – på linje med Churchil, Lewis og andre frihedshelte.