Nyt

Det har skabt stor undren, at Finn Nørgaard Foreningen, der er etableret for at mindes det danske terroroffer Finn Nørgaard tilgodeser muslimer og venstreorienterede prismodtagere.

Filminstruktøren Finn Nørgaard, der døde under en konfrontation med en Islamisk Stat-terrorist, var personligt optaget af venstrefløjens svigt, når det kommer til integrationen af muslimske indvandrere.

Der er en grund til, at Finn Nørgaard Foreningens fokus ikke stemmer overens med den afdøde filmmands tankesæt og holdninger. Sekretariatslederen hos Finn Nørgaard Foreningen, Pia Toftdal Rasmussen, har en fortid som medarbejder hos Det Radikale Venstre.

“Det er et af de bedste valg, jeg har truffet i mit arbejdsliv,” vurderer Pia Toftdal.

I 2011 fortæller Pia Toftdal, at hun arbejder på Uffe Elbæks valgkampagne. Det er i årene før, Uffe Elbæk danner Alternativet. Uffe Elbæk er i 2011 stadig medlem af Det Radikale Venstre. Den venstreorienterede sekretariatsleder bibeholder opbakningen til Uffe Elbæk, da han stifter Alternativet i 2013. Pia Toftdal omtaler Uffe Elbæk som sin ‘yndlingspolitiker’.

Uffe Elbæk har i dag sagt farvel til Alternativet og har stiftet Danmarks første fuldtonede muslimske parti, Frie Grønne. Det er pakistaneren Sikandar Siddique, der er udråbt til partileder.

Pia Toftdal, der er midt i 50’erne, er uddannet i blandt andet ‘mindfullness’, hvor man arbejder med mental sundhed gennem alternative behandlingsmetoder, der for eksempel kan minimere brugen af antidepressive medikamenter.

ANNONSE

Pia Toftdal er, modsat terrorofferet Finn Nørgaard, meget optaget af at omfavne islamisk kultur i Danmark. Hun festligholder ofte de islamiske højtider på sine sociale medier.

“Ramadan mubarak til alle mine muslimske venner,” skriver Pia Toftdal.

Inden terrorangrebet i 2015 lever Pia Toftdal en mere ydmyg tilværelse rent arbejdsmæssigt. Hun arbejder med marketing og reklame for et japansk it-firma, og hun har tidligere ernæret sig som sælger. Terrorangrebet på Lars Vilks Komiteens møde i Krudttønden og likvideringen af Finn Nørgaard giver Pia Toftdal nye jobmuligheder – denne gang i en ledelsesstilling.

“Jeg kan se tilbage på en periode af mit liv, hvor jeg, i lyset af terrorangrebet, har arbejdet med at forsøge at ændre den måde vi ser hinanden på. Arbejdet har også ændret mig,” skriver Pia Toftdal på femårsdagen for terrorangrebet.

I dag er Pia Toftdal den øverste chef for Finn Nørgaard Foreningens arbejde. En forening, der nyder stor anerkendelse, fordi mange organisationer, fonde og offentlige pengekasser ønsker at værne om Finn Nørgaards eftermæle – og den tilsyneladende gode sag. Det er eksempelvis folketingets formand og justitsministeren, der sammen med Pia Toftdal overrækker Finn Nørgaards mindepris til en gruppe uintegrerede somaliske kvinder fra foreningen Sahan i 2021.

Tidligere er prisen gået til en bandekriminel muslim, der kort tid før har forladt fængselscellen. Det var ironisk nok også en bandekriminel muslim, der dræbte Finn Nørgaard ved Krudttønden.

Finn Nørgaards tragiske død har givet venligboen Pia Toftdal adgang til de bonede gulve og mange offentlige og private støttekroner, som hun ikke var i nærheden af før terrorangrebet.

Problemet er, at Finn Nørgaard Foreningen IKKE arbejder efter terrorofferets tankesæt og livssyn.

Finn Nørgaard læste og delte eksempelvis artikler fra det stærkt islamkritiske medie Den Korte Avis. Et medie, der ganske givet vil møde foragt fra den radikale sekretariatsleder.

Pia Toftdal er gift med den tidligere Danmarks Radio-chef Ole Mølgaard, der har styret licensstationens radiokanaler i en årrække. I dag er Mølgaard udviklingschef for den licensfinansierede radio Loud. Ole Mølgaard er desuden medlem af Finn Nørgaard Foreningens bestyrelse.

Det kulturradikale ægtepar, Pia Toftdal og Ole Mølgaard, har ganske enkelt svigtet Finn Nørgaards eftermæle. Finn Nørgaard så med foragt på Det Radikale Venstre kort før sin død.

“Nogle af os mener, at det ville klæde Det Radikale Venstres veluddannede og velbjergede vælgerskare at bevæge sig ud i virkeligheden,” skriver Finn Nørgaard et halvt år før sin tragiske død.

I dag er det netop en person fra De Radikales politiske heppekor, der varetager Finn Nørgaards minde.

*

ANNONSE

Mest læst