Rundt omkring i det ganske land benytter unge muslimer fyrværkeri, som våben mod danskere. Medierne omtaler dem som ‘unge’ eller ‘ballademagere’, eller anvender passiv agens: ‘Brandfolk angrebet med fyrværkeri’ eller ‘Politi beskudt’. Helt omvendt, når en religionsblandende islamisk sekt rydder op på Rådhuspladsen i København og Århus. Så er de muslimer, der tegner islam som religion. En del danskere æder desværre propagandaen råt.

Hvis borgerlighed anno 2022 er Enhedslisten anno 1992, så er borgerligheden døende. Eva Selsing kommenterer i Berlingske – Endelig sluttede decembers queerpolitiske propagandajulekalender.

Vejle Amts Folkeblad fortæller, at beredskabet blev kaldt ud til en køkkenbrand i Finlandsvej-ghettoen i Vejle. At det drejer sig om tilvandrede muslimer giver lidt sig selv, at dømme efter artiklen. Kvinden ville ikke have hjælp af brandmænd.

Den yderste venstrefløjs fokus på race er racistisk helt ind til benet, og i praksis en kamp mod den hvide mand. God kommentar af Ali Aminali i Berlingske – 2021 har været et år fyldt med ‘brune’ helte og ondskabsfulde hvide.

“Hvad er det de er bange for?”, lød det fra Frederikke Antonie Schmidt i retning af Dansk Folkeparti, tidligere på året. Hun er ejer af Roccamore Shoes, og synes eksempelvis det var forkert, at man skulle have danske venner for at blive dansk statsborger.

Kulturministeren har netop udnævnt Vibeke Borberg til formand for det syv mand store Medienævn, der står for uddeling af statsstøtte til danske medier. Jeg har blogget om hende flere gange, blandt andet da hun i 2016 tilkendegav, at det var ‘et medieetisk problem’ at Berlingske gav plads til højrefløjsbloggere. Der var tale om psykiater Henrik Day Poulsen og sognepræsterne Marie Høeg og Sørine Gotfredsen, og den yderste højrefløj starter vel omkring midten.

Politikerne ynder at bruge luftige tillægsord, og medierne elsker at tale om ‘den stramme udlændingepolitik’, men ord alene gør det ikke. Postulatet om at Danmark skulle have en stram udlændingepolitik er intet andet end et retorisk greb, der gør det sværere at argumentere for en reel stram udlændingepolitik.

Det værste ved corona er hverken vaccinestik eller nedlukning, men den måde den splitter en i forvejen presset højrefløj. Hvor jødehadere og 9/11-fantaster stadig er eksotiske elementer på en broget højrefløj, så har ‘antiwaxx’er’-segmentet noget mere tyngde.

For woke-journalister har Nadia Nadim fået gudestatus. Hun er ikke en blond kristen som Wozniacki, men en muslim fra Afghanistan, der kom til Danmark som flygtning. Hun hader den danske udlændingedebat, og omfavner det multikulturelle.

Næppe var Inger Støjberg kendt uværdig til at sidde i Folketinget, før medierne åbnede en ny front. Bortset fra De Radikale har partierne tilkendegivet, at der intet er til hinder for at Støjberg kan sidde i Folketinget efter næste valg, såfremt hun får vælgernes opbakning.