Tavle

Scene fra Songbird, 2021: Livet i Los Angeles under Covid-23; Foto: Youtube

Det værste ved corona er hverken vaccinestik eller nedlukning, men den måde den splitter en i forvejen presset højrefløj. Hvor jødehadere og 9/11-fantaster stadig er eksotiske elementer på en broget højrefløj, så har ‘antiwaxx’er’-segmentet noget mere tyngde. Mange borgerlige har mistet deres levebrød, og lyder i disse måneder som ophidsede revolutionære. Venstrefløjen har omvendt intet at miste, udover den frihed de ikke ønsker, og uanset hvordan man vender og drejer det, så vokser staten i denne tid på bekostning af den individuelle frihed.

Jeg ser det hele lidt udefra. Jeg har fået det 3. stik, og frygter mere restriktionerne end sygdommen. Staten er på visse punkter nødt til at gå med livrem og seler, men pressemøderne er ren propaganda. Søren Brostrøms alarmisme køber jeg ikke, og citatet herunder illustrerer omfanget. Der er blot døde seks 20-30 årige af corona, og halvdelen havde andre sygdomme. Billedet er taget fra den dystopiske film Songbird (2021).

“… jeg har sagt det før, jeg vil gerne gentage det her – det er ikke for at skræmme nogen, men man lever livet farligt i Danmark denne her vinter, hvis man er uvaccineret voksen – så tag vaccinen! Også, hvis du er i 20’erne og føler dig usårlig – du lever livet farligt! “ (Søren Brostrøm, 8. december 2021)

“By 2024, the COVID-19 virus has been mutated into COVID-23 and the world is in its fourth pandemic year. In the United States, people are required to take temperature checks on their cell phones while those infected with COVID-23 are taken from their homes against their will and forced into quarantine camps, also known as ‘Q-Zones’ or concentration camps…” (Wikipedia)

 

ANNONSE

Mest læst

Al-Araberlingske