Nye optøjer og sammenstød mellem uropoliti og demonstranter rystede Belfast for anden dag onsdag, da vreden langt fra er overstået, efter at den sudanesiske Hadi Alodid (30) udførte et brutalt knivangreb på Stephen Ogilvy i den nordirske hovedstad mandag aften.

Der blev rapporteret om brande og eksplosioner i Belfast, da omkring 800 demonstranter strømmede til et hotel, der husede asylansøgere, hvor politiet blev tvunget til at bruge vandkanoner mod demonstranter, der kastede mursten, flasker og byggematerialer, rapporterer GB News.

Myndighederne fordømmer naturligvis optøjerne, men tilsyneladende uden megen nytte.

Ud over Belfast rapporterede politiet, at der var udbrudt optøjer i Londonderry og Portadown.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, har udtalt, at folk har været mål på grund af deres baggrund. Dette er ikke uden grund, da bander af oprørere har planlagt og udført målrettede aktioner såsom brandstiftelser på, og mod, private hjem, hvor udlændinge bor.

Romaer, ukrainere og afrikanere er blevet tvunget til at flygte, rapporterer The Times, der bruger ordet pogromer til at beskrive, hvad der sker. Ifølge myndighederne er 27 mennesker blevet hjemløse som følge af disse aktioner.

Folk på et af stederne beskriver fænomenet, som ikke er nyt, snarere faktuelt og usentimentalt:

Naboer på Ainsworth Drive sagde, at det var tredje gang, at beboerne – som de beskrev som medlemmer af romasamfundet – var blevet “udsat”.

Det forrige angreb, blot to måneder tidligere, var så nyt, at et vindue stadig var tilbræddet, da maskerede mænd stormede ejendommen igen.

En beboer hjalp familien med at flygte, da fyrværkeri og mursten regnede ned over deres hjem. Om morgenen var de resterende vinduer knust, en bil i indkørslen var udbrændt, og hoveddøren var smeltet.

“De har været til gene i området, lige siden de flyttede ind,” sagde en kvinde, der bor på den anden side af gaden, om beboerne. “I går aftes var den sidste dråbe.”

Hun klagede over, at de månedlige huslejer i området var steget til mere end £900. “Folk har ikke råd til det,” sagde hun. “Og så huser de disse udlændinge, der kommer ind.”

“Lokale hjem til lokale folk” er et slogan, som The Times så på en væg i Belfast.

Et mål for oprørernes handlinger ser ud til at være houses in multiple occupation (HMO-er), dvs. boliger med flere husstande, hvor man i teorien skal søge om tilladelse fra myndighederne, hvilket i praksis ofte ikke sker. Mange immigranter bor i sådanne boliger.

Opslag cirkulerer online, der angiver steder, hvor der er mistanke om huse med flere beboelsesejendomme (HMO’er). I et opslag delt af “Irish Patriot” nævnes en gade 90 kilometer nordvest for Belfast og tilføjes: “17 HMO-ejendomme. 67 personer. Et lille område.” Personen, der lagde opslaget op, opfordrede: “Deltag i aften kl. 19, når folk på jorden lader deres stemmer blive hørt. Kom. Stå sammen. Bliv hørt.”

The Times har mødt både en ukrainsk familie og to kvindelige afrikanske plejere, der er flygtet fra deres hjem. En af sidstnævnte overvejer at vende hjem til Uganda.

Samtidig forsøger politiet både at identificere personer, der udpeger mål, og beskytte disse mål.

Folk reagerer lidt som i en krigszone:

20 minutters kørsel væk i East Belfast, betragtede en mand ødelæggelserne på sin gade, hvor forkullede biler holdt ved siden af ​​huse med brædder i vinduerne. Adspurgt om, hvem der havde boet i de huse, der var blevet angrebet af pøblen, trak han på skuldrene. “Rumænere, måske? I går aftes var det ligegyldigt, hvor man kom fra.”

I lederen skriver The Times:

Massevolden i Nordirland er forfærdelig, men Sir Keir Starmer må indse, at en svag immigrationspolitik truer landets stabilitet.

Uroen i Nordirland har således fået en etnisk dimension, der påvirker de uskyldige og knuser illusioner om multikulturel harmoni.

Kjøp boken på Document Forlag