Da jeg for nogle dage siden udtrykte min bekymring over våbenstilstanden med Iran og Donald Trumps offentlige bekendelser til forhandlinger med de islamiske fanatikere, kunne jeg ikke vide, at flere andre var nervøse. Men det var de, som bevidnet af den firestjernede tidligere general og nuværende kommentator på Fox News, Jack Keane, og lederkollegiet på New York Post. De udtrykker vished om, at Trump, som den forretningsmand han er, sikkert er på det rene med, hvad han gør, når han indlader sig på samtaler med repræsentanterne for Irans teokrati. Men under denne proklamation spores en uvished.

Også jeg – hvis nogen skulle være interesseret – vil gerne give Trump ”the benefit of the doubt” i forventning om, at han ved, hvilken dødelig trussel, han står over for. Men alene det, at han fører forhandlinger med det iranske regime giver grund til uro.

Det iranske teokrati er ikke som hårdkogte forretningsmænd i New York. Styret er ikke som Vladimir Putins, de kinesiske kommunisters eller Nordkoreas. Mullahstyret kan heller ikke sammenlignes med Maduros narkoregime i Venezuela eller Cubas diktatorer. Uanset hvor onde de er, prøver de i det mindste at undgå en verdenskrig, som også ville medføre deres egen undergang.

Man kan ikke nok understrege, at sådan ser de iranske shia-muslimer ikke på verden. De byder ragnarok velkommen, fordi tror, at en ”tolvte imam” i så fald vil stige op af et hul i jorden og påtvinge hele verden Allahs vilje. De har derfor ingen tilskyndelse til at holde nogen som helst aftale. For dem er enhver aftale blot en udsættelse, indtil Allahs drenge har samlet nok kræfter til at fortsætte deres hellige krig.

Meget få i Vesten forstår det, og talløse retter deres had mod Donald Trump – tilmed i en sådan grad, at de ville klappe i hænderne, hvis det lykkedes de iranske mullaher at tage ham ved næsen og således bane vej for deres ultimative mål, nemlig at skaffe sig kernevåben, som de kunne indsætte i deres langtrækkende missiler.

Hvad Trump-haderne ikke har forstået, eller hvad de er ligeglade med, er hvad der ville ske med de vestlige samfund, hvis mullahernes plan skulle lykkes. Hvis ikke, skal jeg fortælle dem det.

Den dag Teheran måtte besidde kernevåben, vil de islamiske galninge bruge dem til at presse Europas slapsvanse-regeringer til en strøm af knæbøjninger for islam. Kravet fra Iran vil lyde: Enten accepterer I, at islamisk lov og shariadomstole får officiel status i jeres land, eller vi sender jer et par kernevåben-bærende missiler, som I ikke kan forsvare jer imod. Hvis I ikke betaler for opførelsen af moskeer overalt, kan I forvente at blive tilintetgjort. Hvis I tillader nogle on-line medier at kritisere eller håne profetens ideologi, lader vi hammeren falde.

Vil I have, at det skal gå med Købehavn som med Hiroshima, eller vil I hellere gøre, som vi siger?

Jeg ved godt, hvad de politiske partier, medierne og ”eksperterne” ville sige: Gør for Guld skyld, hvad islam forlanger.

Sådan ser jeg perspektiverne i Iran-krigen, og jeg håber, at Donald Trump har forstået, at verdens fremtid hviler på hans skuldre.