Det globale kulforbrug fortsætter med at stige. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) steg efterspørgslen efter kul med 0,5 procent i år til 8,85 milliarder ton. Efterspørgslen efter kul er angiveligt stabil i Kina og er faldet i Indien, mens USA nu er begyndt at bruge mere kul til energiproduktion.

På trods af befolkningstilvæksten og FN’s bæredygtighedsmål om at hæve alles levestandard gennem øget energiforbrug forventer IEA ikke desto mindre, at det globale kulforbrug vil nå sit højdepunkt i 2025, ifølge agenturets rapport.

Det er svært at se, hvor denne optimisme kommer fra, da kul er verdens billigste energikilde. Hvis ikke-vedvarende solceller og vindmøller virkelig repræsenterede en “grøn omstilling”, ville prisen på kul falde, og forbruget ville stige.

I 2013 tegnede kul sig for 41 procent af elproduktionen på verdensplan, men i 2025 forventes dette at være faldet til 34 procent, fordi mange lande vælger naturgas frem for kul for at opnå “klimaneutralitet”. Dette er en dyrere løsning, som også bidrager til at sænke prisen på kul. Prisen på kul er ustabil og steg kraftigt under COVID-19-pandemien, men er siden faldet til et mere normalt niveau mellem 100 og 200 USD pr. ton.

Kina er verdens største forbruger af kul og tegner sig for over halvdelen af det globale kulforbrug på grund af sin enorme befolkning og industrielle udvikling. Kina har enorme kulreserver, men begrænsede naturgas- og olieressourcer.

Dette er også grunden til, at Kina investerer så massivt i elbiler: Alle kinesere skal have en højere levestandard, og alle ønsker en bil. Elbiler er myndighedernes svar, fordi de kan køre på kulkraft og derfor ikke tærer på landets oliereserver.

IEA mener ikke desto mindre, at det globale kulforbrug vil nå sit højdepunkt i 2025, men denne optimisme er politisk korrekt og baseret på antagelsen om, at der finder en “grøn omstilling” sted i verden. Der er ingen tal, der understøtter dette, da CO2-udledningen er steget støt og ret lineært i løbet af de sidste 30 år.