

Sean Egan (46) blev i april afskediget fra Morrisons-supermarkedet i Aldridge nord for Birmingham efter næsten 30 års ansættelse. Han havde arbejdet i butikken siden han var 17 år og var blevet forfremmet til butikschef.
Årsagen til afskedigelsen var, at Egan den 3. december sidste år standsede en kendt tilbagevendende butikstyv med mindst hundrede domme bag sig, Daniel Kendall, da han endnu en gang forsøgte at forlade butikken med varer uden at betale – blandt andet to flasker Jack Daniels. Ifølge Egan blev tyven aggressiv, spyttede på ham, og der opstod en fysisk konfrontation, hvor “deres hoveder stødte sammen”, da Egan forsøgte at eskortere ham ud.
Virksomheden gemmer sig bag et ufølsomt ledelsessprog
Butikstyven hævdede, at Egan havde angrebet ham, og butikken fyrede ham efter 29 års ansættelse, fordi han ikke havde fulgt virksomhedens retningslinjer om »deter and not detain« – altså at afskrække tyve, men ikke gribe fysisk ind. Virksomheden mener, at politiet skal håndtere sådanne sager.
🚨MORRISONS STAFF MEMBER SACKED FOR STOPPING SHOPLIFTER
Sean Egan has worked there for for 29 years
An aggressive repeated shoplifter was threatening staff and Sean stepped in to deal with him
NOW HE'S LOST HIS JOB
WHAT IS WRONG WITH YOU @Morrisons ? pic.twitter.com/hnWKiXJbis
— Basil the Great (@BasilTheGreat) April 22, 2026
Virksomheden gemmer sig bag et kompakt, uigennemtrængeligt ledelsessprog:
– Vi har meget klare retningslinjer, procedurer og kontrolforanstaltninger på plads for at beskytte vores kolleger og kunder mod risikoen for skade, og disse skal følges nøje. Disse omfatter detaljerede procedurer for håndtering af butikstyverier, som er indført for at beskytte både den involverede kollega samt kolleger og kunder i nærheden, og som har til formål at nedtrappe og roligt kontrollere situationen. Vi vil ikke bede kolleger om at udsætte sig selv for fare. Som en ansvarlig arbejdsgiver er vores fokus udelukkende på at iværksætte de rette foranstaltninger for at sikre, at sundhed og sikkerhed tilgodeses til enhver tid.
– Han burde få en medalje af kongen, ikke miste sit job
Sagen har udløst en kraftig reaktion blandt befolkningen i Walsall-området. Der har været demonstrationer uden for butikken, og flere hundrede mennesker har offentligt støttet Egan:
– Mænd som Sean Egan burde få en medalje af kongen, ikke miste sit job, hedder det i et tweet.
Mange kunder har svoret, at de aldrig mere vil handle i nogen af Morrisons’ butikker. Hans lokale parlamentsmedlem, Wendy Morton, har engageret sig i sagen, og Morrisons’ ledelse har måttet indvilge i at mødes med Egan for at drøfte sagen.
Egan har selv beskrevet situationen som »livsødelæggende« og siger, at han »knap nok overlever« økonomisk, efter at han har mistet det job, han har haft hele sit voksne liv.
SACKED AFTER 29 YEARS… for doing his job.
Morrisons has fired store manager Sean Egan, 46, after he confronted a shoplifter who had just spat in his face.
This happened at the Aldridge store near Walsall last December.
The thief a repeat offender turned abusive and tried to… pic.twitter.com/gF8ZZnk9zw
— Benonwine (@benonwine) April 21, 2026
Sagen er blevet et symbol på befolkningens frustration over det stigende antal butikstyverier, manglende polititiltag og virksomhedernes frygt for at konfrontere kriminelle.