Tavle

Ars Technica har kigget lidt på miljøregnskabet bag en elbil og konkluderer, at den producerer mindre udslip, men det er et svineri at producere den.

Det handler om minedrift og udvinding af sjældne metaller, der er nødvendige for at fremstille batterier og elmotorer.

I USA er der et kapløb om at blive så selvforsynende med lithium, kobolt og andre sjældne jordarters metaller som muligt, men udvindingen af ​​sådanne metaller er så beskidt og giftig, at det er svært at forestille sig, at nogen amerikaner vil have det i baghaven. Som Shel Evergreen forklarer i Ars Technica “Elephant in the room”: Clean energy’s need for unsustainable minerals.

I Atacama-ørkenen i Sydamerika er saltfladerne oversået med lavvandede, turkise lithiumbassiner. I Den Demokratiske Republik Congo graver børn i jorden på jagt efter kobolt. I Kina vaskes neodym ud med giftige kemikalier.

Teknologien bag vedvarende energi er meget afhængig af naturligt forekommende mineraler bestående af et eller flere grundstoffer. Men energimetalrushet byder på humanitære, miljømæssige og logistiske udfordringer:

Shel Evergreen fandt ud af, at i vores stræben efter grøn energi skaber vi endnu flere drivhusgasser:

Eksempelvis er produktionen af ​​disse energimineraler generelt mere energikrævende end produktionen af ​​andre råstoffer. Produktionsemissionerne for et ton lithiumcarbonat er for eksempel tre gange højere end for stål. Problemet forværres af, at malmkvaliteten er støt faldende for nogle mineraler. Det betyder, at der skal mere energi til for at producere materialer af teknologisk tilfredsstillende kvalitet. Fra 2001 til 2017 steg behovet for energi til raffinering af kobbermalm med 32 procent, og behovet for brændsel steg med 130 procent, begge dele på grund af faldet i malmkvaliteten.

Størstedelen af ​​emissionerne fra udvinding af mineraler er relateret til batteriteknologi, men vindkraft kæmper også med miljøregnskabet.

En nylig undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Science of the Total Environment viste, at én procents vækst i grøn energiproduktion fører til en stigning på 0,90 procent i drivhusgasemissionerne. Ifølge undersøgelsen resulterede brugen af ​​permanente magneter i vedvarende teknologi i emissioner på 32 milliarder tons kulstofækvivalenter i perioden 2010-2020.

Grøn energi og miljøproblemer skal ses i perspektiv. Ganske ofte forårsager vi meget skade ved at opbruge ressourcer, vi forurener og vi skaber sociale problemer.

Du kan læse hele artiklen her.

ANNONSE