I hjertet af Athen – midt i smalle gader, posttraumatisk stilhed og små glimt af håb – har Dr. Heracles Moskoff stået i spidsen for udviklingen af et af Europas mest omfattende beskyttelsessystemer for sårbare flygtninge, ofre for menneskehandel og uledsagede mindreårige.

Moskoff er generalsekretær for Agenturet for Sårbare Personer og Institutionel Beskyttelse under det græske ministerium for migration og asyl. I mere end to årtier har han arbejdet, hvor politik møder menneskelighed – hvor lovgivning møder livet.

Jeg havde fornøjelsen af at møde ham til et interview på hans kontor i Athen. En varm og venlig person, som jeg vil beskrive som “Grækenlands Moder Teresa” – en mand, der forener struktur og empati, og som har viet sit professionelle liv til at beskytte de mest sårbare.

En karriere bygget på menneskelig sikkerhed

Moskoff arbejdede tidligere i 25 år som diplomat i det græske udenrigsministerium. Der arbejdede han med menneskelig sikkerhed – et begreb, der henviser til frihed fra frygt, frihed fra nød og retten til et værdigt liv.

Dette førte ham ind på områder som landminer, våbenkontrol, menneskerettighedsundervisning, børn i krig og til sidst menneskehandel. I 1999 gik Grækenland sammen med Norge, Canada og elleve andre lande om at oprette Human Security Network, et FN-initiativ baseret på sårbarhed, konflikt og beskyttelse. Samarbejdet med Norge – både politisk og gennem bistandsprogrammer – formede hans fremtidige vej.

“Det blev min tankegang,” siger han. “Et håndtryk mellem demokrati og udvikling.”

Græsk pioner: Den første nationale koordinator mod menneskehandel

Da de internationale rammer mod menneskehandel blev indført omkring år 2000, ratificerede Grækenland alle vigtige aftaler: FN’s konvention mod organiseret kriminalitet, Europarådets konvention og EU-direktiverne. Moskoff blev landets første nationale koordinator på dette område.

I mere end et årti udviklede han nationale strategier, henvisningsmekanismer, samarbejde mellem politiet, ngo’er og myndigheder, uddannelsesprogrammer, krisecentre og internationale partnerskaber. Hans arbejde gav ham bred anerkendelse og lagde grundlaget for de nuværende beskyttelsessystemer i Grækenland.

Krise på gaden: Uledsagede mindreårige uden beskyttelse

Da titusinder af børn dukkede op alene på gaderne i Grækenland – uden registrering, uden familie og uden hjælp – stod landet over for en humanitær nødsituation. Politiet kunne ikke behandle dem som kriminelle. Men der var heller ingen systemer til at beskytte dem som børn. Premierministeren iværksatte projektet “No Child Alone” (Intet barn alene).

For første gang begyndte Grækenland at opbygge et omfattende system for mindreårige flygtninge.

Med støtte fra EU, FN og partnere som Norge etablerede Moskoffs ministerium over 2 000 ansatte, et nationalt netværk af sikre boliger (45 % i Athen), små fællesboliger med psykologer, lærere, socialarbejdere og advokater, lejligheder til unge i alderen 15-18 år, et 24-timers alarmcenter og redningsmekanisme samt integrationsprogrammer med skolegang, erhvervsuddannelse og livsfærdigheder. Mere end 10 000 børn er blevet reddet fra gaden i løbet af de sidste fem år.

“Det er børn, der er reddet fra vold, udnyttelse og kriminelle netværk,” siger Moskoff. “I stedet får de tryghed og en plan for fremtiden.” Men der er mange udfordringer. Unge drenge, der ankommer alene fra Nordafrika og Mellemøsten, er særligt sårbare over for gæld, kriminalitet og stofmisbrug. “Man kan ikke løse dette med politiet alene,” siger han. “De har brug for alternativer.”

Et nyt partnerskab med et stort græsk mejerikooperativ giver unge mennesker mulighed for både uddannelse og fast ansættelse.

Den nye menneskehandel: Tendenser, som Europa kæmper for at se

Moskoff beskriver menneskehandel som “en skjult forbrydelse, hvor kun toppen af isbjerget er synlig”. Nye tendenser omfatter: øget udnyttelse af drenge, der “tvinges ud i kriminalitet” – børn, der bruges til tyveri eller udnyttelse baseret på narkogæld, seksuel vold mod unge mænd i store byer. For at imødegå denne udvikling er der behov for bedre identifikationssystemer, mere ekspertise og stærkere internationalt samarbejde.

En banebrydende værgemålslov

En af Moskoffs største reformer er Grækenlands nye værgemålssystem for uledsagede mindreårige.

For første gang tildeles hvert barn en værge, der er ansvarlig for deres mentale sundhed, skolegang og uddannelse, sociale opfølgning, integration og sikkerhed. Systemet er modelleret efter ordninger i blandt andet Norge og Schweiz.

“Dette beskytter både barnet og samfundet,” siger han. “Det giver dem en voksen, der følger dem hele vejen.”

Traumer, kriminalitet og Gabor Matés perspektiv

Moskoffs erfaring bekræfter, hvad traumeforskeren Gabor Maté længe har sagt: Børn, der kommer i problemer, er ikke “vanskelige”. De er sårede. Aggression, stofmisbrug og kriminalitet er ofte en tilpasning til smerte, ikke karakterfejl.

“Spørgsmålet er ikke ‘Hvad er der galt med dette barn?’, men ‘Hvad er der sket med dette barn?’. Uden behandling af traumer fortsætter den onde cirkel. Med støtte, stabilitet og identitet kan liv reddes.

Europa og byrdefordeling: et ujævnt system

Grækenland har længe båret en uforholdsmæssig stor del af migrationspresset i Europa. “Alle lande tænker først på deres egne interesser,” siger Moskoff. “Det er en NIMBY-holdning – Not In My Backyard (ikke i min baghave).”

På trods af dette har Grækenland formået at flytte 1.500 børn til 12 europæiske lande – en betydelig præstation. Fremtidige EU-aftaler kan skabe mere balance, men der er betydelig usikkerhed.

FN, EU og OSCE: Grækenland som model

Som Grækenlands repræsentant i FN, EU og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har Moskoff set, hvordan internationale fora tilbyder bedre metoder, fælles standarder, ansvarlighed og ekspertisenetværk. Grækenland blev for nylig rost i Warszawa for sine tiltag mod menneskehandel.

Hvad driver ham fremad? Det følelsesmæssige pres er enormt. “Der er mange tragiske historier,” siger han. “Men jeg vælger at fokusere på dem, der lykkes.” Som læge opretholder han en professionel distance, men det betyder ikke, at han er følelsesmæssigt kold. “Det samlede indtryk er tungt. Men missionen er vigtigere.”

Hans budskab til Europa: Migration er ikke fjenden

Hvis Moskoff kunne sige én ting til Europas ledere, ville det være dette: Migration er ikke et nyt fænomen. Det er ikke farligt i sig selv. Og Europa har brug for unge mennesker.

“Vi skal beskytte vores grænser,” siger han, “men vi skal også beskytte menneskets værdighed.” Integration kræver investeringer. Lovlige kanaler reducerer kriminalitet.

Og religion – hvad enten det er islam eller kristendom – bør aldrig bruges som et våben. “Troen bør hjælpe mennesker, ikke kontrollere dem.”

En human tilgang til menneskelig bevægelighed

Heracles Moskoff står i krydsfeltet mellem menneskelighed og statsligt ansvar. Hans arbejde løser ikke alle Europas udfordringer. Men gennem redning, pleje, fælles bolig, lovgivning og vision har han ændret tusindvis af menneskers liv.

På et kontinent, der ofte er splittet af debatter om grænser og tilhørsforhold, er hans budskab: Beskyt de sårbare. Forsøg at behandle traumer. Skab sikre veje. Og husk, at bag hver statistik står et barn.