Fra Toulouse til Manchester ser vi de samme linjer: Jødiske mål bliver angrebet, gerningsmændene har baggrund i islamistiske kredse, og samfundets reaktion er forbløffende mild.

Jeg er nødt til at stille det ubehagelige spørgsmål: Har Europa allerede glemt både Holocaust og Hamas-massakren den 7. oktober 2023?

Vi gentager de store ord: “Aldrig igen.” Men virkeligheden i de europæiske gader viser noget helt andet. Igen og igen har islamister angrebet jøder i Europa – og myndighederne har behandlet dem som isolerede “hændelser” i stedet for at se mønsteret.

Lad mig genkalde et par eksempler:

• Toulouse 2012: Mohamed Merah, en fransk-algerier, skød og dræbte syv, herunder tre jødiske børn, på en skole.

• Bruxelles 2014: Mehdi Nemmouche, en fransk-algerier, dræbte fire mennesker i det jødiske museum.

• Paris 2015: Amedy Coulibaly, fransk-malier, dræbte fire jøder i en Hypercacher-butik.

• København 2015: Omar El-Hussein, dansk-palæstinenser, skød en jødisk vagt uden for en synagoge.

• Hamborg 2020: En mand, af kasakhisk oprindelse, angreb en synagoge og sårede en alvorligt.

• Rouen 2024: Syrisk asylansøger, dræbte en rabiner og satte ild til synagogen.

• Manchester 2025: Britisk statsborger, af syrisk oprindelse, skød og dræbte jøder på Yom Kippur.

Dette er ikke en tilfældighed. Det er en bølge af islamistisk vold, rettet mod jøder – i hjertet af Europa.

Jeg tror, ​​vi er vidne til en farlig glemsel.

Holocaust reduceres til ceremonier og mindehøjtideligheder, men når nutidens jøder i Europa bliver angrebet, er kondolencer og runde formuleringer  nok.

Det samme med 7. oktober 2023 – et angreb så forfærdeligt, at det burde have vækket hele Vesten.

Men blot få måneder senere, marcherer pro-Hamas-demonstranter i vores gader, mens jødiske børn advares mod at bære kippah offentligt.

Har vi virkelig ikke lært noget?

Jeg vil sige det ligeud: Antisemitisme i Europa, i dag, kommer i høj grad fra islamistiske kredse, ofte repræsenteret af anden- eller tredjegenerations migranter. Det er ubehageligt at sige, men det gør det ikke mindre sandt. Når politiske eliter vælger at tie stille om dette, af frygt for at “stigmatisere”, svigter de både jøderne og hele samfundets sikkerhed.

“Aldrig igen” var ment som et løfte.

Et løfte om at beskytte jøder, at stå op imod had – uanset hvilken form det tager.

Det løfte bliver nu brudt, lige for øjnene af os.

Jeg nægter at acceptere, at jøder endnu engang, vil leve i frygt i Europa.

Jeg nægter at acceptere, at vi lader islamister sætte dagsordenen for, hvem der kan færdes sikkert i vores byer.

Og jeg nægter at lade som om, at dette er “isolerede hændelser”.

Enten tager vi dette alvorligt – eller også bliver “aldrig igen” bare en tom kliché, vi fremfører ved højtidelige lejligheder.

Kjøp Primo Levis «Hvis dette er et menneske» fra Document Forlag!

Usensurerte nyheter. Abonner på frie og uavhengige Document.