I Tyskland risikerer Niko og Tino fra den kristne YouTube-kanal »Eternal Life«, der har ca. 1400 abonnenter, tre års fængsel. Deres »forbrydelse« består i at påpege de ubehagelige sammenhænge mellem islamisk indvandring og den eskalerende antisemitisme i det tyske samfund.

Sagen tager udgangspunkt i en video, der blev offentliggjort i 2024 med titlen »Islam giver ingen fred«, hvor Niko og Tino tog fat på den demografiske og kulturelle forandring, Tyskland gennemgår. Ved at kritisere islam – en ideologi, der historisk set er fundamentalt fjendtlig over for den kristne civilisation – samt ved at trække paralleller til den stigende antisemitisme i Tyskland efter Hamas-angrebet den 7. oktober 2023 og den frygt, som det jødiske mindretal i Tyskland nu lever i – ramte de et ømt punkt hos de etablerede institutioner.

Lovgivning mod hadefuld tale: Effektive redskaber til at beskytte det multikulturelle projekt

Anklagemyndigheden i Hamborg indledte en efterforskning mod Niko i februar 2025, og i april 2026 blev også Tino inddraget. De efterforskes i henhold til § 166 i den tyske straffelov, der forbyder offentlig «bekæmpelse af trosretninger». De udtalte blandt andet, at «islam bringer had, magt og mord» og beskrev jødehad som en «dæmonisk ånd». Straffen er bøde eller fængsel i op til tre år.

I det nutidige Tyskland fungerer blasfemi- og hadefuld tale-lovgivningen som effektive redskaber til at kneble enhver diskussion, der udfordrer det multikulturelle projekt. Systemet beskyldes for at beskytte islam mod kritik – også når kritikken er dokumenterbar og baseret på observationer af vold og social uro.

Ved at retsforfølge kristne, der påpeger, at islams tilstedeværelse fører til antisemitisme, straffes budbringeren, der påpeger konsekvenserne af myndighedernes migrationspolitik. Viljen til at kneble unge kristne afslører, hvem magthaverne betragter som hovedfjenden: Ikke dem, der skaber utryghed i gaderne, men dem, der påpeger kilden til utrygheden.

Germany: Two young Christian content creators are facing jail.

Criminal blasphemy charges have been filed against Niko and Tino, of the small Christian YouTube channel "Eternal Life."

The case stems from a 2024 video that criticized Islam and drew connections to the growing… pic.twitter.com/vdZDRhxYAq

— Christian Emergency Alliance (@ChristianEmerg1) May 3, 2026

Sagen har vakt opsigt især i kristne kredse, der ser den som et eksempel på, at kritik af islam behandles strengere end andre religiøse eller politiske ytringer. Det hævdes, at loven i praksis giver den gruppe, der reagerer mest voldsomt, magten til at definere, hvilke ytringer der er tilladt i vores samfund.

Forsvar af den kristne identitet bliver i praksis strafbart

Sagen mod Niko og Tino – som ellers beskæftiger sig med gadeevangelisering, hvor de taler om Bibelen og evangeliet – indgår i et europæisk mønster. En række lande har gennem en kombination af love, retspraksis og selektiv håndhævelse i praksis lovfæstet intolerance over for forsvaret af national og kristen identitet.

Dette skaber en asymmetri. Forsvaret af den kristne og nationale identitet – især mod masseindvandring og islamisering – straffes hårdere end tilsvarende kritik rettet mod majoritetskulturen eller kristendommen.

Tysklands § 166 anvendes aktivt mod kritik af islam, mens tilsvarende kritik af kristendommen sjældent eller aldrig fører til retsforfølgelse. Frankrig, Holland, Sverige, Østrig og Belgien har lignende love. I Storbritannien er den gamle blasfemilov, der beskyttede kristendommen, erstattet af en reelt set beskyttelse af islam mod blasfemi gennem love om hadefuld tale og offentlig orden. Koranafbrænding har udløst nye restriktioner i Danmark, Sverige og Nederlandene, mens blasfemi rettet mod kristendommen tolereres.

De facto-intolerance over for kulturel selvhævdelse, nedfældet i lovgivning og retspraksis

Grundlaget er ikke nødvendigvis selve lovteksten, men hvordan lovene håndhæves:

Kritik af islam, masseindvandring eller »islamisering« kategoriseres som »islamofobi«, had eller opfordring til had mod muslimer – selv når den er baseret på fakta eller teologi. Samtidig bliver blasfemi rettet mod kristne, hærværk mod kirker eller grov kritik af vestlig/kristen kultur sjældent eller aldrig genstand for tilsvarende strafferetlig forfølgelse. Forsvar af national kultur mod multikulturalisme stemples som “højreekstremistisk” og er i mange tilfælde strafbart.

Der findes ingen eksplicit lov, der forbyder at forsvare den nationale eller kristne identitet. Men uklart definerede og elastiske bestemmelser om hadefuld tale og blasfemi i kombination med selektiv og asymmetrisk håndhævelse har i flere land skabt et juridisk og kulturelt klima, hvor forsvaret af egen kultur og religion møder en højere risiko for straf, censur eller social udstødelse end tilsvarende ytringer i modsat retning, en de facto intolerance over for kulturel selvhævdelse kodificeret i lovgivningen og efterhånden i retspraksis.