Kommentar

www.asgeraamund.dk

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har netop udsendt en pressemeddelelse hvor det hedder, ” at Danmark i flere dele af verden på tværs af kontinenter er begyndt at blive set som et land, der faciliterer forhånelse og nedgørelse af andre landes kulturer, religioner og traditioner”, og videre, at ” regeringen vil forsøge at skaffe sig et juridisk værktøj, der gør det muligt at gribe ind over for forhånelser af andre lande, kulturer og religioner”.

Dette varsel om en udvanding af den ellers grundlovssikrede ytringsfrihed flugter fint med en aktuel FN-resolution, der opfordrer alle FN’s medlemslande til “at forebygge og retsforfølge personer, der taler og handler for religiøst had”. FN-resolutioner er ikke bindende, men er udtryk for et gruppepres – kendt som soft law -der med tiden kan ende som bindende lovgivning, fordi OIC (den islamiske samarbejdsorganisation) vil bruge resolutionen til at fordømme enhver kritik af islam, som det politisk og ideologisk praktiseres i dag. Hvis vi ser på, hvem der ’forhåner og nedgører andre landes kulturer, religioner og traditioner’, er skurken ikke sporadiske koranafbrændinger, men tværtimod den islamiske ideologi, der på globalt plan ikke beskæftiger sig med andet end at forfølge, ydmyge og diskriminerer ikke-muslimer.

Lad os med FN-resolutionen i hånden se på, hvad islam har gang i for tiden: Ifølge organisationen Open Doors, der i årtier har overvåget kristenforfølgelser overalt i verden, er mere end 300 millioner kristne forfulgt og diskrimineret i islamiske kultursamfund. Alene sidste år blev næsten 6 000 kristne dræbt af muslimer af religiøse årsager. I Tyrkiet og Iran betragtes kristne som illoyale borgere, der derfor udstødes socialt af samfundet. Det er næsten umuligt for kristne at få sig et arbejde. En tyrkisk kvinde, der gifter sig med en kristen udlænding, skal ikke regne med at ægtemanden får opholdstilladelse i Tyrkiet. Kirker vandaliseres eller konverteres til moskéer. Kristne missionærer anses for terrorister, som arresteres og derefter udvises. Deres bibler og kristne litteratur beslaglægges og makuleres.

ANNONSE

I Egypten udsættes de koptiske kirker for brandstiftelse og hærværk. Menighederne kan ikke få tilladelse til at reparere eller genopføre de nedbrændte kirker. Kristne behandles med åbenlys fjendtlighed og social udstødelse i samfundet og på arbejdsmarkedet. Kristne kvinder forulempes på gaden. Politiet griber aldrig ind over for krænkelser af kristne, og forbrydelser mod dem forbliver uopklarede. I Pakistan betragtes og behandles kristne åbenlyst som undermennesker uden eksistensret. Udstødelsen er total både socialt, på arbejdsmarkedet og retsstatsligt. Kristne anklages hyppigt for blasfemi og lynches af ophidsede muslimer. Unge kristne piger bortføres i stort antal, tvangsomvendes til islam og bortgiftes til en muslim; ofte inden de er blevet teenagere. Politiet vender ryggen til.

I Saudi-Arabien er kristendommen forbudt, idet sunni-islam er den eneste anerkendte religion og ideologi. I landet er der således ikke en eneste kirke eller kristen menighed. Det er forbudt at bære kristne symboler som korset eller fisken, som koster en voldsom behandling på politistationen samt en udvisning. Saudiske mænd, der konverterer til kristendommen, smides ud af familien. Kvindelige konvertitter spærres inde af familien og henlever et liv som husslaver.

I Nigeria, hvor der lever over 100 millioner kristne, er netop denne befolkningsgruppe udsat for en systematisk islamisk undertrykkelse og forfølgelse. Kirker nedbrændes i stort antal, præsterne og deres familier myrdes. Kristne bønder får deres land og ejendom beslaglagt af islamiske terrorister. Hundreder af kristne landmænd myrdes af islamiske indsatsgrupper hvert år. Deres hustruer bliver sexslaver hos islamiske militser. Deres mindreårige døtre tvangsomvendes og giftes bort til en muslim.

Så vidt den aktuelle rapport fra Open Doors om islams respekt for andres kultur, religion og traditioner. Hertil kommer så islams fremfærd i Europa, hvor det også går hedt for sig. Allahs stormtropper vandaliserer hvert år mange hundrede kirker, kapeller og kristne symboler især i Frankrig, men også i udstrakt grad i Italien, Tyskland og Østrig. Lærerkræfter, der udtaler sig kritisk om islamisk terror og friheds bekæmpelse modtager dødstrusler fra elevernes forældre. Danske skoler og medier tør ikke vise Muhammed-tegningerne af angst for islamisk terror. Flere hundrede europæere er blevet dræbt og lemlæstet i Allah-Hu Akbar attentater i europæiske storbyer. Jøder overalt i Europa forulempes åbenlyst af muslimer. Selv i Danmark er jøder på vej til og fra synagogen holdt op med at bære den jødiske hovedbeklædning, da der venter en gang tæsk, hvis de spottes med kalotten af islams raske svende.

Hvis FN mente det alvorligt med den netop vedtagne resolution, måtte det føre til en fordømmelse af den islamiske ideologi, der i både teori og praksis udgør et flammende had mod ikke-islamiske religioner, kulturer og traditioner. Men sådan spiller klaveret ikke I FN eller i Lars Løkkes hoved. Islam er jo kærlighedens og fredens religion og intet andet. Islam skal da have vores beskyttelse. Vi vrider den danske straffelov en omgang, så vi kan ulovliggøre koranafbrændinger, der for fremtiden vil være ’ forbrydelser mod staten’ inspireret af den sovjetiske straffelov. Islams blodige ideologi går i Danmark en tryg fremtid i møde. Det vil de fleste danskere nok være glade for. Vi vil jo fred her til lands.

 

ANNONSE