

Joel Ystebø i partiet KRF (kristelig folkeparti), kræver et svar fra minister, Sigrun Aasland, om NTNU-professor, Bassam Husseins, terrorhyldest.
I Ystebøs spørgsmål til Stortingets spørgetime, spørger han minister for forskning og videregående uddannelser Aasland om hendes vurdering af, at professor Hussein som universitetsansat omtaler terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023 som “det smukkeste, der er sket i vores århundrede”. Aaslands svar forventes tidligst onsdag den 13. maj. Dagsordenen er allerede fyldt til morgendagens spørgetime.
Statsministeren deltager også i dag, tirsdag den 5. maj, ved Ahmadiyya-muslimernes «forfatningsmiddagen i Nas i Baitus Oslo.
Dokument var det første, der berettede om Husseins karakteristik af terrorangrebet, en historie, der senere blev opfanget af blandt andreUniversitetsavisa, The Jerusalem Post, VG, Aftenposten, Adresseavisen, Vårt Land, Dagen, Utrop, MIFF, NRK og NTB.
Hussein fortalte i går til NRK, at han mener, der har været “overdreven opmærksomhed på brugen af et adjektiv”.
I begrundelsen for Aaslands spørgsmål, henviser Ystebø til, at Husseins udtalelser har vakt store reaktioner og har fået international opmærksomhed.
Han skriver:
At beskrive et terrorangreb, hvor et stort antal civile blev dræbt, som “det smukkeste, der er sket i vores århundrede”, opfattes med rette som en legitimering eller glorificering af terror.
Universiteterne har et særligt ansvar for at forvalte viden, fremme kritisk tænkning og bidrage til etisk refleksion. Når en ansat ved en sådan institution kommer med denne type udtalelser, rejser det spørgsmål om, hvor grænserne går for udtalelser fra ansatte i den akademiske verden.
Repræsentanten for Kristeligt Folkeparti, der sidder i Uddannelses- og Forskningsudvalget i Stortinget, mener, at sagen har en indflydelse på tilliden til norske universiteter:
– Det er derfor relevant at præcisere, hvordan ministeren vurderer sådanne udtalelser, og om der er behov for foranstaltninger eller klarere retningslinjer.
Joel Ystebø sagde i et interview med Henrik Beckheim mandag, at han forventer en klar og utvetydig fordømmelse af udtalelsen fra ledelsen på NTNU, og at der vil blive åbnet en personalesag mod Hussein.
Men NTNU-rektor, Tor Grande, vil ikke fordømme udtalelsen. Han understreger, at professor Hussein deltog i mødet som privatperson.
– NTNU var ikke arrangør, og Hussein repræsenterede ikke NTNU ved dette møde. Emnet for hans tale havde heller ingen forbindelse til hans undervisning og forskning på universitetet, skriver Grande i en e-mail til NRK.
– Den generelle ytringsfrihed er stærk i Norge, og den giver Hussein, ligesom andre borgere, frihed til at udtrykke deres meninger, så længe de er inden for de brede rammer, som norsk lov har fastsat, skriver rektoren.
Sagen vil ikke have nogen konsekvenser for professorens ansættelse foreløbig.
– Nej, ikke med den viden, vi har om sagen indtil videre. Om udtalelsen overtræder norsk lov, vil være op til retsvæsenet at vurdere, siger Grande til MIFF (Med Israel for Fred).
I sit samtidige genmæle til Document den 1. maj, undgik Hussein at svare specifikt på spørgsmålet om, hvordan han forsvarer udtalelsen.
Han svarede i stedet, at den 7. oktober “af mange grunde er det vigtigste vendepunkt i vores historie i Palæstina og Levanten”, og at han “ikke ser den 7. oktober som hverken en sejr eller en triumf, i betragtning af antallet af uskyldige mennesker, der blev dræbt – ikke kun den 7. oktober, men også efter den 7. oktober.”
Over for Adresseavisen fire dage senere, var Hussein mere ydmyg og indrømmede, at han kunne have valgt et andet adjektiv end “smuk”.
“Lad mig understrege, at tabet af civile liv er dybt tragisk, uden nogen form for skønhed. Det bør aldrig romantiseres,” svarede han.
I 2024 fortalte Hussein Adresseavisen, at Israel ikke har nogen ret til at eksistere:
NTNU-professor om 7. oktober-pogromen: – Vakreste som har skjedd
Kjøp Susanne Wiesingers bok «Kulturkamp i klasserommet»! Du kan også kjøpe den som e-bok.