En artikel offentliggjort på det venstreorienterede websted Afru.com hjælper os med at forstå venstrefløjens »moralsk begrundede« ny-racisme. Under overskriften »The Price Worth Paying to End Racism« argumenterer forfatteren for, at en stigning i seksuelle overgreb og upassende tilnærmelser fra migranter mod vestlige kvinder er en pris, der er værd at betale for at fremme assimilation og for at slippe af med den vestlige kulturs racisme.

Forfatteren hævder, at møder mellem migranter og hvide vestlige kvinder, der er baseret på en form for stiltiende samtykke, bidrager til assimilation. I stigende grad resulterer sådanne møder i »en fælles lejlighed, et barn af blandet race, et nyt efternavn og en lykkelig fremtid. En stille revolution i hele Europa og Nordamerika ledes af hvide, vestlige kvinder«.

Antiracistiske voldtægter kan hurtigt ende i ægteskab

I soveværelset opstår der, ifølge artiklen, »en naturlig assimilation«, som ikke kan opnås gennem institutioner og politiske beslutninger. Intime forhold mellem vestlige kvinder og mandlige migranter er den mest effektive måde at nedbryde racisme og fremmedhad på.

Et centralt punkt i argumentationen er, at det, som den ekstreme højrefløj omtaler som »refugee rape crisis« – voldtægtskrisen blandt flygtninge – i virkeligheden er »quasi-konsensuelle møder« – »halvfrivillige møder« – upassende og påtrængende tilnærmelser, som trods alt har potentiale til at udvikle sig til ægte forhold, ægteskab og blandede børn.

Nogle enkelte citater fra artiklen sammenfatter meget af den anonyme forfatters syn på kvinder og samfundet:

• Vestlige kvinder fungerer som vogtere af kulturelle normer… De bliver medskabere af nye kulturelle hybrider.
• Den stigende synlighed af par med forskellig etnisk baggrund undergraver denne [fremmedfjendske] fortælling indefra. Hvert enkelt par er en tilbagevisning af en fremmedfjendsk forestillingsverden.
• Kærlighed ødelægger alle tre [abstraktion, frygt og afstand].
• De har ret i at [føle sig forrådt] – Hvide mænd er ofte inspireret af nationalistiske eller racistiske verdenssyn. De har ret, når de føler sig forrådt, når hvide kvinder indleder intime forhold til indvandrere.

– Kvindernes smukke, interkulturelle forhold punkterer den fremmedfjendske højrefløjs fortælling

– Pionerkvinderne påtager sig selv byrden ved at blive den mest magtfulde kraft, der undergraver selve strukturen bag den racemæssige udstødelse. I lande, hvor en påstået flygtninge-«voldtægtskrise» fremstilles som en trussel, punkterer kvindernes smukke, interraciale forhold permanent hele den fremmedfjendske højrefløjs fortælling. Transformationen er intim, men implikationerne er strukturelle.

Racisme afhænger af afstand. Stereotyper trives, når der ikke er nærhed. I det øjeblik en vestlig kvinde indgår et intimt forhold til en flygtning, går det op for hende.

Artiklen henviser delvist til Gordon Allports »kontaktteori« (Intergroup Contact Hypothesis) fra bogen The Nature of Prejudice (1954), en socialpsykologisk teori om, at direkte kontakt mellem medlemmer af forskellige grupper kan fjerne fordomme, stereotyper og diskrimination. Teorien postulerer, at fjendtlighed mellem grupper ofte skyldes uvidenhed og misinformation, og at meningsfuld interaktion kan udfordre disse holdninger. I artiklen nedbrydes dette til, at den mest intime form for kontakt – et seksuelt forhold – er det, der bedst reducerer fordomme. Hvad artiklen ikke inkluderer, er Allports kriterium om, at parterne bør have samme status i den situation, de mødes i, hvilket næppe kan hævdes at være tilfældet i alle seksuelle møder mellem indvandrermænd og europæiske kvinder.

Kropsliggjort integration

Forfatteren underbygger sit synspunkt med anekdotiske historier, såsom at en syrisk flygtning gav en sygeplejerske i Stuttgart et klap på bagdelen for at få opmærksomhed – for senere at blive hendes svigersøn. Det hævdes, at kvinder i Østrig og Paris har indledt forhold til aggressive eller påtrængende migranter, som efterhånden har udviklet sig til længerevarende forhold.

Artiklen kritiseres for at være »amoralsk« og et eksempel på, hvordan venstrefløjen omdøber seksuelle overgreb til »kulturelle misforståelser« og «nødvendige skridt mod assimilation» for at passe forbrydelser ind i et ideologisk verdensbillede, hvor hvid racisme betragtes som det største moralske onde, hvor traditionel vestlig kultur og etnicitet skal nedbrydes, og hvide menneskers, især kvinders, ret til sikkerhed og autonomi underordnes et kollektivt mål om en «racismefri» verden – eventuelt en verden, hvor kun hvide mennesker er legitime ofre for racisme.

– Hver eneste hvide livmoder, der er prydet med et brunt eller sort barn, gør racemæssig renhed ikke blot mere afskyelig, men også logistisk umulig.

Artikelforfatteren kræver kulturel underkastelse; vestlige kvinder skal »ofre« sig for at assimilere migranter, mens migranternes patriarkalske normer og aggressivitet ikke sættes spørgsmålstegn ved.

🚨 DISGRACEFUL

The Left have hit a new low of pure depravity. This is one of the most twisted articles I’ve ever seen.

They’re now openly defending the surge in sexual assaults by migrants on women… claiming it’s simply “a price worth paying” to end racism.

They even argue… pic.twitter.com/VotE39e2EE

— British Intel (@TheBritishIntel) April 3, 2026

Man sidder lidt tilbage med en fornemmelse af, at venstrefløjens masseindvandringsprojekt ikke primært er humanitært; det er et redskab til at nedbryde den vestlige kultur og befolkning.

Der findes ingen seriøs forskning, der konkluderer, at seksuel vold fører til bedre integration. Tværtimod. Et højt niveau af seksuel kriminalitet begået af migranter øger polariseringen og svækker tilliden og trygheden i samfundet.