

En tyveårig tysk kvinde er blevet idømt fire måneders fængsel for »hadefulde udtalelser«, efter at hun på de sociale medier kaldte ni voldtægtsmænd for »voldtægtsmænd«. Hun tilføjede »æreløse svin«.
De ni mænd blev i 2024 dømt for gruppevoldtægt af en 14-årig tysk pige. På trods af at voldtægten var særdeles brutal og involverede flere gerningsmænd, fik kun én af de ni en ubetinget fængselsstraf – og den var på blot to år og ni måneder. De otte andre fik betingede domme, samfundstjeneste eller korte fængselsstraffe, der blev gjort betingede.
Det er værre at kalde voldtægtsmanden et »svin« end at begå voldtægt
Da dommen mod voldtægtsmændene blev kendt, skrev kvinden en indigneret kommentar på de sociale medier, hvor hun kaldte gerningsmændene for »svin« og »æreløse«. Dette medførte, at hun blev anmeldt for »Volksverhetzung« (opfordring til had mod en befolkningsgruppe).
Retten fandt hende skyldig og idømte hende fire måneders ubetinget fængsel – en strengere straf end den, som otte af de ni voldtægtsmænd fik.
Germany 🇩🇪:
A 20-year-old German girl has been sent to prison for “hateful comments” against 9 immigrants convicted of gang-raping a 14-year-old German girl. Her crime? Calling them “pigs, rapists, without honor.”Even though semen from all 9 was found on the child, only 1 of… pic.twitter.com/SYkRXZHslp
— Francesco 🇮🇹 (@SaP011) April 2, 2026
Sagen har udløst en debat i Tyskland om »omvendt« retfærdighed – retfærdighed på hovedet. Kritikere mener, at dette er et symptomatisk træk ved en retsstat, hvor det straffes hårdere at kalde voldtægtsmænd for »svin« end at begå voldtægt.
Sagen er den seneste i en række kontroversielle domme, hvor almindelige borgere straffes hårdt for »hadefulde ytringer«, mens gerningsmænd med udenlandsk baggrund får milde straffe for alvorlige forbrydelser.
Omvendt retfærdighed
Straffelovgivningen mod »hadefulde ytringer« (Volksverhetzung i Tyskland, hets mot folkgrupp i Sverige, incitement to hatred i Storbritannien osv.) anvendes i stigende grad til at undertrykke borgernes udtryk for den frustration, de føler over kriminalitet forbundet med indvandring.
Overalt i Europa ser vi efterhånden en lang række eksempler på, at borgere straffes hårdere for verbale eller skriftlige ytringer («had», «racisme», «opfordring til had») end de faktiske gerningsmænd. Dette bidrager til en udbredt opfattelse af «omvendt retfærdighed».
- I Storbritannien blev Darren Brady idømt 18 måneders fængsel for at have skrevet, at »alle pædofile muslimer bør hænges« mens en lang række af de dømte i voldtægtsringene i Rotherham og Rochdale slap med korte straffe eller blev løsladt tidligt (for at give plads til frustrerede bedstemødre, der var dømt for »hadefulde ytringer«).
- Sam Melia, ligeledes fra Storbritannien, blev idømt to års fængsel for at have uddelt »racistiske« klistermærker.
- En 68-årig svensk kvinde blev idømt bøder og betinget fængsel for at have kaldt en gruppe afghanske voldtægtsmænd for »kulturberigere« og »dyr«. Afghanerne havde gruppevoldtaget en 13-årig pige. For det fik de korte eller betingede straffe.
- I flere tilfælde er svenskere blevet dømt for »opfordring til had mod en befolkningsgruppe« efter at have kritiseret voldtægtsstatistikker vedrørende indvandrere.
- Den nederlandske Peggy L., en mor fra Limburg, blev idømt 240 timers samfundstjeneste for at have skrevet på Facebook, at »indvandrerne voldtager vores døtre«, efter en konkret gruppevoldtægt i nabolaget. Gerningsmændene fik milde straffe.
- I Frankrig har flere almindelige borgere fået bøder eller korte fængselsstraffe for at have kaldt voldtægtsmænd for »barbarer« eller »dyr«, mens gerningsmændene ofte får nedsat straf på grund af »ung alder« og »integrationsproblemer«.
- En belgisk kvinde blev idømt tre måneders fængsel for at have kaldt de marokkanske gerningsmænd i en gruppevoldtægt for »muslimsk affald«. De dømte voldtægtsmænd fik mellem to og fem års fængsel.