Geir Ålien er blind og er afhængig af sin førerhund Gigi for at klare sig gennem hverdagen. Men den lille, venlige puddel på 17 kilo skaber konstant problemer, når Geir tager en taxa. Chauffører fra muslimske lande nægter at køre ham – og problemet rækker langt ud over taxaer.

Da Document taler med Geir, er han lige steget ud af en taxa i Oslo.

– Jeg kan godt lide at tale med chauffører, og jeg bemærkede, at han var lidt bange for min hund. Det sagde han selv. Jeg ved ikke, om det havde noget med religion at gøre, men det sker bare, at jeg møder chauffører, der ikke vil køre mig, siger Ålien.

Tre på én måned

Alene i den sidste måned har tre taxachauffører set hans førerhund, som han beskriver som en “lille puddel med fåreskind, der vejer 17 kilo”, før de drejer væk.

– Der står altid på min dataordre, at jeg har en førerhund. Så de har heller ikke læst ordren. Man bliver lidt træt af den slags, siger han.

Ålien har et TT-kørekort, og når en chauffør nægter, skal der bestilles en ny taxa. Det betyder ventetid og frustration for en mand, der er afhængig af transport for at komme igennem dagen.

Førerhunden Gigi er en puddelhund på 17 kilo, med “pels som et får,” beskriver Geir. Hun er med ham overalt. Foto: Privat

16 taxaer kørte forbi

Han oplevede det værste tilfælde i Drammen, 1/2 times kørsel sydvest for Oslo, for et par år siden.

– Der stod jeg simpelthen i solen på en sommerdag og så, at 16 taxaer kørte forbi mig, fordi jeg havde en hund. Så lavede avisen en reportage om det, siger han.

Han roser taxaselskaberne for at tage problemet alvorligt.

– Heldigvis er taxaselskaberne ret seriøse og vil gerne modtage klager, siger Ålien.

– Det er typisk for Mellemøsten

Ålien er tydelig på, at problemet ikke handler om indvandrere generelt.

– Det handler ikke om udlændinge generelt. Hvis det er brasilianere, polakker eller amerikanere, er der ingen sådanne problemer. Det er mest folk fra muslimske lande, siger han.

Han påpeger, at mange nordmænd fejlagtigt tror, ​​at alle indvandrere er muslimer.

– Der er mange mennesker, der tror, ​​at alle indvandrere er muslimer. For eksempel har folk fra Eritrea ikke problemer med hunde. Det er typisk for Mellemøsten, siger Ålien.

AFGØRENDE: For Geir Ålien, der er blind, er sprogkundskaber ekstra vigtige. Uanset om det er i butikken eller i møder med sundhedsvæsenet. Da en kvinde i hijab nægtede at ledsage ham til hospitalet, mener han, at det er noget, der skal slås ned på. Foto: Privat

Sprog er livsvigtigt for blinde

For Ålien handler det ikke kun om hunde. Sprogfærdigheder er helt afgørende i hans hverdag.

– En person, der kan se, kan kun pege for at vise, hvor han skal køre. Men jeg skal kunne kommunikere med ord. Så det er meget vigtigt at holde niveauet oppe, siger han.

Det samme gælder, når han har brug for hjælp i butikken, eller i andre hverdags situationer, hvor han er afhængig af at kunne gøre sig forståelig med ord alene.

– Hvis vi bare lader det glide og accepterer lavere og lavere standarder, fordi det er folk fra udlandet, så går det helt galt. Der har været flere gange, hvor jeg har været frustreret og irriteret, siger Ålien.

Hijab-kvinde ville ikke vise ham vej

På skadestuen oplevede han noget, der illustrerer, hvor langt konsekvenserne kan gå. En læge med hijab ville ikke have Ålien til at holde hendes arm, hvilket er den sædvanlige måde, blinde ledsages på.

– Jeg har intet problem med hijaben, men hun ville ikke have, at jeg holdt hendes arm. Sådan kan jeg som blind finde vej. Så kom en anden ledsager og hjalp, siger han.

En anden person, der var til stede, og som kunne se, observerede hændelsen. Derfor kan han fastslå, at kvinden havde hijab på.

– Man kan sige, at det er meget vigtigt, at vi har en norm, og ikke gør undtagelser for den slags vrøvl, siger Ålien bestemt.

Tænk på de ældre

Ålien mener, at problemet rammer de mest sårbare hårdest, og at raske nordmænd ikke forstår konsekvenserne.

– De raske og stærke klarer sig altid. Men tænk på ældre på plejehjem, der vil sige noget, der ikke er helt okay, og så forstår plejeren ikke, hvad de prøver at sige, siger han.

Han efterlyser nordmænd, der tør rejse emnet.

– Det er godt, at du bringer det på bane, for det er små skridt, der får vores land til at forandre sig. Kristendommen er meget fleksibel. Stillet over for islam, som ikke er det, vil kristendommen tabe, advarer Ålien.

Hylende børn og en venlig puddelhund

Men Ålien har også oplevet, at mødet mellem kulturer kan gå godt, hvis man bare bliver mødt med generøsitet. Da han engang slap hunden løs på en legeplads med omkring 20 immigrant børn, begyndte børnene at hyle.

– Den unge mand, der skulle passe os, så grimt på os. Men så kom børnene hen til os, og de fandt ud af, at hunden er fuldstændig harmløs, siger han med et smil.

Episoden giver ham håb, og han har et konkret forslag.

– Vi burde have flere hunde i børnehaver og skoler. Immigrant børn burde lære norsk kultur at kende. Mange er bange, og så skal de have en mulighed. Vi er nødt til at sætte nogle grænser, men hvis vi viser åbenhed, kan tingene blive bedre, fortæller Ålien til Document.

Kjøp bøker fra Document Forlag her!