På den franske Middelhavskyst kæmper Marseille, Frankrigs næststørste by, med en bølge af dødelig bandekriminalitet. Det skriver BBC.

En gruppe børn fandt Adels lig på vej til skole, netop som hans forældre var på vej til politistationen for at melde ham savnet. En grotesk, forkullet silhuet, der lå med det ene knæ løftet, som om han slappede af på en af Marseilles nærliggende strande.

Han var 15 år, da han døde, på den sædvanlige måde: en kugle i hovedet, derefter blev der hældt benzin over liget og sat ild til det.

Nogen filmede endda scenen på stranden, den seneste i en grim række af skyderier og afbrændinger i forbindelse med den hurtigt voksende narkokrig i havnebyen.

“Det er kaos nu,” sagde et bandemedlem, da han løftede sin trøje i en nærliggende park for at afsløre en torso, der var mærket af mindst fire kugler – resultatet af et mordforsøg fra en rivaliserende bande.

Det franske justitsministerium anslår, at antallet af teenagere, der er involveret i narkohandel, er mere end firedoblet i løbet af de sidste otte år.

“Jeg har været i [en bande] siden jeg var 15. Men alt har ændret sig nu. Kodekserne, reglerne – der er ingen regler længere. Ingen respekterer noget i dag. Bosserne er begyndt at udnytte de unge. De betaler dem en sølle løn. Og de ender med at dræbe andre uden nogen reel grund. Det er anarki overalt i byen,” siger manden, der nu er i begyndelsen af 20’erne, og som har bedt BBC om at bruge hans kælenavn, “The Immortal”.

Overalt i Marseille taler politiet, advokater, politikere og lokale aktivister om en psykose – en tilstand af kollektivt traume eller panik – der har grebet dele af byen, mens de debatterer, om de skal slå tilbage med stadig hårdere politiaktioner eller med nye forsøg på at bekæmpe fattigdom.

“Der hersker en atmosfære af frygt. Det er tydeligt, at narkohandlerne dominerer, og de vinder terræn for hver dag, der går,” siger en lokal advokat, der har bedt om at forblive anonym af frygt for repressalier mod hende eller hendes familie.

Et forsøg på at redde Frankrig

“Retsstaten er nu underordnet banderne. Indtil vi igen har en stærk stat, er vi nødt til at tage vores forholdsregler,” sagde hun og forklarede, hvorfor hun for nylig havde besluttet at stoppe med at repræsentere ofre for bandevold.

“Der er så stor konkurrence i narkohandlen, at … folk er villige til at gøre hvad som helst. Så vi har børn i alderen 13-14 år, der kommer ind som informanter eller narkohandlere. Unge mennesker ser lig, de hører om det, hver dag. Og de er ikke længere bange for at dræbe eller blive dræbt,” siger Mohamed Benmeddour, en af organisatorerne i det lokale samfund.

Udløseren for den aktuelle psykose i Marseille var mordet i sidste måned på Mehdi Kessaci, en 20-årig politielev uden forbindelse til narkohandel. Det er en udbredt opfattelse, at mordet var ment som en advarsel til hans bror, en fremtrædende 22-årig anti-bandeaktivist og aspirerende politiker ved navn Amine Kessaci.

Kessaci, der nu er under tæt politibeskyttelse, talte med BBC om Mehdis død og den skyldfølelse, der plager ham.

“Burde jeg have fået min familie til at forlade [Marseille]? Mit livs kamp vil være kampen mod skyldfølelsen,” siger han.

Amine Kessaci blev først kendt i 2020, efter at hans ældre bror, bandemedlemmet Brahim, også blev dræbt.

“Vi har haft denne psykose i årevis. Vi har vidst, at vores liv hænger i en tynd tråd. Men alt har ændret sig siden COVID. Gerningsmændene bliver yngre og yngre. Ofrene bliver yngre og yngre,” siger han.

“Min lillebror var et uskyldigt offer. Der var en tid, hvor de rigtige bøller havde en moralsk kodeks. Man dræber ikke i fuldt dagslys. Ikke foran alle. Man brænder ikke lig. Først truer man med et skud i benet… I dag er alt det forsvundet.”

Som reaktion på nutidens “hidtil usete” niveau af vold responderer det franske politi med det, de kalder “bombardementer” i områder med høj kriminalitet i Marseille.

Selvom en bande, DZ-mafiaen, nu ser ud til at dominere handelen, opererer den med en slags franchisesystem med et komplekst netværk af små distributører, ofte bemandet med teenagere og ulovlige indvandrere, der kæmper voldsomt om territoriet.

Ifølge et skøn kan op til 20.000 mennesker være involveret i byens narkohandel. Sidste år konfiskerede myndighederne 42 millioner euro i kriminelle aktiver fra banderne.

Frankrig: Lola (12) blev tortureret og dræbt af algerisk migrant, far døde af sorg

Videooptagelser, der deles på sociale medier, viser jævnligt bandemedlemmer bevæbnet med automatvåben, der skyder på hinanden i Marseilles forskellige cités – fattige kvarterer, der er kendetegnet ved højhuse og en koncentration af almene boliger.

“Dette er ikke El Dorado. Vi har mange unge mennesker, der rekrutteres på sociale medier. De kommer til Marseille i troen om, at de vil tjene nemme penge. De bliver lovet 200 euro om dagen. Men det ender ofte i elendighed, vold og nogle gange død,” siger Nicolas Bessone, byens chefanklager.

Han beskrev en industri, der anslås at have en værdi på op til 7 milliarder euro på landsplan, og som er kendetegnet ved to nye tendenser: en stigende vægt på online-rekruttering, salg og levering samt et stigende antal teenagere, der tvinges ind i branchen.

“Vi ser nu, hvordan menneskehandlere slavebinder disse små soldater. De opfinder fiktive gældsposter for at få dem til at arbejde gratis. De torturerer dem, hvis de stjæler 20 euro for at købe en sandwich. Det er ekstremt voldeligt. Gennemsnitsalderen for gerningsmænd og ofre bliver yngre og yngre,” siger Bessone.

Han opfordrede lokalbefolkningen til ikke at give efter for psykose, men i stedet at “reagere, stå op”.

Advokaten, der bad BBC om at skjule hendes identitet, fortalte om en sag, hun havde behandlet.

“En ung person, der absolut ikke ønskede at være en del af et netværk, blev hentet efter skole, tvunget til at deltage i narkohandel, voldtaget, truet, og derefter blev hans familie også truet. Alle midler bruges til at skabe en arbejdsstyrke,” siger hun.

På TikTok reklamerer snesevis af videoer med musik for salg af narkotika i Marseille, “fra kl. 22 til midnat”, hvor hvert produkt har sin egen emoji, for kokain, hash og marihuana. Andre annoncer søger at rekruttere nye bandemedlemmer med budskaber som “rekruttering af en arbejdstager”, “250 euro for at holde vagt”, “500 euro for at transportere narkotika”.

For nogle lokale politikere er svaret på Marseilles problemer en undtagelsestilstand og meget strengere indvandringsregler.

“Autoriteten skal genoprettes. Vi må gøre en ende på en kultur af eftergivenhed i vores land. Vi må give politiet og retsvæsenet mere frihed og mere magt,” siger Franck Alissio, lokalpolitiker for det højreorienterede parti Rassemblement National og potentiel borgmesterkandidat.

Selvom Marseille længe har haft en stor indvandrerbefolkning, mener Alissio, at “problemet i dag er, at vi ikke længere er i stand til at integrere økonomisk og assimilere. Der er for meget indvandring. Det er antallet [af indvandrere], der er problemet. Og faktisk er narkosmuglerne, pusherne, spejderne og mafia-lederne næsten alle indvandrere eller udlændinge med dobbelt statsborgerskab.”

Alissio hævder, at på hinanden følgende regeringer har pumpet milliarder af euro ind i Marseilles fattigste kvarterer uden nogen effekt. Han giver forældre og skoler skylden for, at børn bliver involveret i narkohandel, men tilføjer, at han er interesseret i at “løse problemet, ikke lave sociologi”.

Philippe Pujol, en lokal forfatter og ekspert i narkohandel i Marseille, blev også tilbudt politibeskyttelse efter mordet på Mehdi Kessaci i sidste måned.

“Jeg er ikke sikker på, om der er en god grund til denne terror. Men … terroren har taget fat. Jeg vil hellere være bange og forsigtig end at tage unødvendige risici,” siger han.

Men han afviste opfordringer til hårdere politiindsats med den begrundelse, at det kun ville behandle symptomerne på “et lidende samfund” i stedet for at tackle årsagerne til problemet.

Pujol beskrev den dybt rodfæstede fattigdom som et “monster” og tegnede et billede af et samfund, der er blevet radikaliseret efter årtiers forsømmelse.

“Disse unge mennesker er måske idioter, når de er i en gruppe, men når man er alene med dem, er de stadig børn med drømme, der ikke ønsker denne vold,” sagde han til BBC.