Det er en form for politisk underholdning i sig selv at se, hvordan venstrefløjen i USA – og i Norge – griber enhver lejlighed til at fremstille Donald J. Trump som en trussel mod civilisationen. Da seks demokratiske kongresmedlemmer, alle med militær baggrund, opfordrede amerikanske soldater til at nægte at adlyde ordrer, svarede Trump på Truth Social: «This is seditious behavior, punishable with death.»

Det var denne sætning, der rystede venstrefløjen og dens medieaktører i deres grundvold. Ikke demokratenes handling i sig selv, ikke opfordringen til militær ulydighed fra politiske aktører, men Trumps reaktion. Demokratiske ledere skyndte sig straks at karakterisere Trumps indlæg som yderst truende og meget farligt og opfordrede alle gode amerikanere til straks at fordømme landets præsident.

Fakta bliver til fascisme

“Militæret skal følge ordrer – lovlige ordrer. Men det er også vigtigt at understrege, at intet er mere amerikansk end at støtte forfatningen. Det betyder, at hvis nogen modtager en ulovlig ordre, skal den ikke adlydes. Den ensartede militære retsplejelov fastslår, at de faktisk ikke kan følge en ulovlig ordre.”

Dette sagde den demokratiske senator Mark Kelly i et interview med CNN om, hvorfor han og de andre demokrater lavede videoen. Ingen af demokraterne har specificeret nogen ulovlige ordrer, der er givet til militærpersonale. I stedet udtrykte Kelly bekymring over regeringens angreb på både, der transporterer narkosmuglere, og aktiveringen af National Guard-tropper i byer, der oplever optøjer.

Lad os først fjerne den store, dramatiske misforståelse, som selvfølgelig ikke er en misforståelse, men et effektivt retorisk greb fra venstrefløjens kommentatorer: Trump bad ikke om, at de seks demokrater skulle henrettes med en sidste måltid og en eksekutionspeloton ved solopgang. Han konstaterede en juridisk realitet. Mike Johnson, leder af mindretallet i Repræsentanternes Hus, bekræftede dette over for ABC-reporteren Rachel Scott:

“Som jeg læser det, beskrev han forbrydelsen oprør. Det er en faktuel konstatering. Men jurister skal selvfølgelig gennemgå ordlyden og vurdere det hele.”

Da Trump skrev “oprørsk adfærd, der kan straffes med døden”, kombinerede han populær politisk retorik med den strengeste straf, der findes for angreb på staten. Formelt er det forræderiklausulen, ikke oprør, der giver mulighed for dødsstraf.

Det burde være let at gennemskue de retoriske greb, men det politiske klima i vores tid tillader ikke længere sådanne manøvrer. Ironien går også tabt for mange: De samme aktører, der råber op om, at præsidentens retorik er en fakkel, har selv i årevis kastet beskyldninger om forræderi mod Trump.

Det velbrugte forræderikort
Den amerikanske presse – især Washington Post, New York Times, MSNBC og Politico – har siden 2016 brugt udtryk som “forræderi”, “forræder”, “oprørsk adfærd” og lignende om Trump. Efter valget i 2016 blev han omtalt som en potentiel “russisk agent” – hvilket ifølge amerikansk lovgivning falder ind under spionage og dermed er tæt knyttet til klassisk forræderi. Efter telefonsamtalen med den ukrainske præsident i 2019 blev ordet forræderi brugt næsten dagligt i de amerikanske medier. Efter 6. januar 2021 opfordrede mange kommentatorer til, at Trump blev efterforsket for oprør eller forræderi. Flere skrev eksplicit, at dette skulle forfølges med fuld styrke – vel vidende at fuld styrke i sådanne tilfælde kan betyde dødsstraf.

Men i disse år advarede ingen venstreorienterede intellektuelle mod “fascistisk retorik” eller “forherligelse af vold”. Dengang handlede det udelukkende om oplysning, forsvar af demokrati, retfærdighed og bekæmpelse af autoritære tendenser.

Det virkelige problem: insubordination i militæret
Den virkelige skandale er imidlertid ikke Trumps ordvalg, men at medlemmer af Kongressen opfordrer soldater til at nægte at adlyde ordrer. Men dette forbigås i tavshed, fordi den politiske retning var den rigtige. Karoline Leavitt, pressesekretær i Det Hvide Hus, identificerede præcist kernen i problemet under en pressebriefing:

“Lad os være klare over, hvad præsidenten faktisk reagerer på, for mange her vil gerne tale om præsidentens reaktion, men ikke om, hvad der fik ham til at reagere på denne måde. Der er siddende medlemmer af den amerikanske Kongres, der har samarbejdet om at skabe en videobesked til medlemmer af det amerikanske militær – til tjenestegørende soldater, til folk i det nationale sikkerhedsapparat – hvor de opfordrer dem til at trodse præsidentens lovlige ordrer.

Offentlig kritik bør primært rettes mod de seks, der opfordrede til insubordination. Men det ville kræve principiel tænkning – noget, der i høj grad mangler i dagens diskurs. I stedet ser vi, at en rationel forståelse af loven drukner i følelsesladet politik.

Tiden er moden til at dæmpe dramaet. Der er grænser for, hvor mange politiske spil et samfund kan klare på samme tid. Når ord mister deres betydning, mister debatten også sin værdi. Og når begrebet forræderi er forbeholdt én mand, er det ikke længere et juridisk spørgsmål, men en stammekrigsang.