En kommentator anfører, at han ikke kan finde beviser på, at medierne har villet fremme islams sag, forfulgt fædrelandssindede eller agiteret for den muhamedanske massetilstrømning.

I mit svar refererer jeg til mine egne oplevelser, for de er næppe meget anderledes, end hvad tusinder af mine landsmænd har stået model for. Jeg er i øvrigt den bedste kilde til, hvad jeg selv kan berette.

Som jeg skrev:

Hvis du vil have kilder til, hvordan medierne har behandlet mig, kan du med fordel læse mine erindringer, “Verden var så rød mor” og “Ræven går derude mor” foruden min bog “Attentatet”. Men jeg gætter på, at du ikke vil betragte disse skrifter som kilder, selv om jeg refererer til sande begivenheder. Og det vil du ikke, fordi det er mig, der har henvist til dem.

Du vil formentlig heller ikke betragte attentatet på mig som indikativt for noget andet, end at jeg er et røvhul. Derfor glemte de islamofile, EU-agtige og globalistiske medier hurtigt alt om mordforsøget på Frederiksberg. Islamisk Stats agent, Basil Hassans, forsøg på at skyde mig en kugle for panden blev slettet, da det ikke passede i mediernes og eksperternes fortælling om islams herligheder, menneskerettigheder, klima og dens slags.

Hvis den gamle voldsmand Pelle Dragsted – Gud forbyde det – var blevet udsat for et politisk motiveret mordforsøg, ville vi konstant have hørt om det. Pelle ville være udnævnt til ridder af Dannebrog, og i kirkerne ville prædikanterne have kaldt ham en martyr.